Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Bombe under Copenhagen Infrastructures Partners// Tilsyn: I har ingen procedure for værdiansættelser

Morten W. Langer

fredag 28. marts 2025 kl. 17:13

CIP´s guldfugle forgyldes trods store tab til pensionskunder

Finanstilsynet skriver i en tilsynsredegørelse følgende “Der er ikke fastsat en procedure for, hvordan evalueringen af DCF-modellerne skal foregå” – med reference til værdiansættelsen af de CIP-forvaltede fonde og alternative energiprojekter

Det kan være en bombe under værdiansættelsen af CIPs fonde for over 100 mia. kr. hvis CIP med påbuddene tvinges til værdiansættelsesmodeller, som udløser store nedskrivninger.

CIP oplyser, at det ikke er en “bombe”, og at der er “tale om et meget udramatisk påbud, som vi har været i fin dialog med finanstilsynet om, og vi er allerede i fuld gang med at implementere påbuddene.”

——————————-

Finanstilsynet skriver:

Redegørelse om inspektion af værdiansættelse i Copenhagen Infrastructure Partners P/S

Finanstilsynet har i oktober 2024 gennemført en inspektion af værdiansættelsesprocedurer i Copenhagen Infrastructure Partners P/S. Formålet var at undersøge selskabets værdiansættelsesprocedurer, kontroller samt risikostyring på værdiansættelsesområdet.

Sammenfatning og risikovurdering

Selskabets værdiansættelse foregår primært gennem brugen af Discounted Cash Flow modeller (DCF-modeller), som evalueres årligt, men der er ikke fastsat en procedure for, hvordan evalueringen af DCF-modellerne skal foregå. I styringsdokumenterne er der ikke taget stilling til, hvornår en evaluering kan være relevant udover et minimumskrav om en årlig gennemgang.

Evalueringen er desuden ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Der er derfor en risiko for, at evalueringen ikke udføres konsistent.  Selskabet har derfor fået påbud om at tage stilling til proceduren for evaluering af de benyttede DCF-modeller til værdiansættelse, samt at styrke dokumentationen af selskabets kontrol på området.[1]

Risikostyringsfunktionen skal gennemgå den politik og de procedurer, der er valgt til værdiansættelsen af aktiverne, for at sikre, at en passende risikostyring af selskabets værdiansættelsesrisici finder sted. Selskabet har inddraget risikostyringsfunktionen løbende, men det har ikke fastlagt risikostyringsfunktionens rolle på værdiansættelsesområdet tilstrækkeligt. Selskabets risikostyringsfunktion har desuden ikke foretaget en selvstændig gennemgang af værdiansættelsesprocessen og værdiansættelsesfunktionens arbejde. Selskabet har derfor fået påbud om at sikre, at risikostyringspolitikken fastsætter tydeligere rammer for risikostyringsfunktionens arbejde på værdiansættelsesområdet.[2]

 

[1] Jf. den delegerede forordning til FAIF-direktivets artikel 70, stk. 1 og 2, samt artikel 71, stk. 3, litra i)

[2] Jf. den delegerede forordning til FAIF-direktivets artikel 40, stk. 2, samt artikel 70, stk. 3


ØU søger at indhente en kommentar fra CIP til Finanstilsynets redegørelse 

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.