Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

CIP tjener 700 mio. kr. trods tab til pensionister

Carsten Vitoft

tirsdag 24. oktober 2023 kl. 11:25

CIP-regnskaber skjuler milliardtab på pensionsopsparinger

Mens afkastene styrtdykker i pensionsfondene, som forvaltes af CIP, fortsætter ejerne med privat at tjene styrtende på samarbejdet. Den øverste direktør indkasserede sidste år et overskud på 137 mio. kr. i sit private CIP-firma, mens flere af hans fonde leverede deciderede elendige afkast. Alligevel virker pensionskasserne fuldt ud tilfredse. Fagredaktør Carsten Vitoft fortæller om sagen.

Ejerne i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har aflagt regnskab i deres private selskaber, og det er ikke fornøjelig læsning for den danske pensionsbranche.

Pensiondanmark, PFA, Lærernes og Lægernes Pension samt ATP har investeret milliarder i de såkaldte flagskibsfonde fra CIP, der primært investerer i vindmølleparker. Men efter en årrække med gode resultater og afkast i fondene vendte udviklingen sidste år, og i flere af fondene faldt afkastene så voldsomt, at det endte i minus, som Økonomisk Ugebrev tidligere har kunnet fortælle. Nu viser det sig, at ejerne bag CIP – der også bliver kaldt guldfuglene fra deres tid i Ørsted – alligevel fortsætter med at tage sig kongeligt betalt.

Lange forløb
I deres private selskaber fremgår det, at adm. direktør Jakob Baruël Poulsen sidste år fik et overskud på 137 mio. kr. på sit ejerskab i CIP. Christian Troels Skakkebæk løb af med 126 mio. kr., Christina Grumstrup Sørensen med 129 mio. kr. og endelig Torsten Lodberg Smed med 65 mio. kr. – hvor han i øvrigt samtidig udbetalte et udbytte til sig selv på hele 103 mio. kr.

Det lykkedes endda den sidste store ejer, partner Rune Bro Roin, at overgå dem alle med et overskud på 230 mio. kr. alene sidste år på sit ejerskab i CIP. Samlet set lød partnernes overskud på godt og vel 700 mio. kr.

De eksorbitante private aflønninger kan sikkert godt skabe uro blandt pensionskasserne og ikke mindst hos deres medlemmer, da overskuddet i fondene samtidig faldt. Alene med godt 500 mio. kr. i en af CIP’s største fonde.

Hverken CIP eller ATP ønskede at svare på spørgsmål om, hvordan man kan aflønne forvalterne med så mange penge på at skabe så dårlige afkast.

En anden storaktionær i fondene er PensionDanmark, der er den pensionskasse, som har proppet absolut flest penge i CIP gennem tiderne. Her fortæller underdirektør Rune Gade Holm, at det er 8,5 mia. kr. af medlemmernes pensionsopsparinger, der ligger i CIP-fondene.

”Infrastrukturfonde er langsigtede investeringer og skal vurderes over den fulde levetid. Opstartsperioden er udgiftstung, og projekterne har lange udviklings- og konstruktionsforløb, førend der er indtjening. Herudover er der er risiko for forsinkelser, særligt hvis man opererer på markeder, hvor udbredelsen af vedvarende energi er begrænset. Det er et vilkår, vi hele tiden har været opmærksomme på, og det ændrer ikke på vores forventning om, at New Markets vil blive en god investering for vores medlemmer, ligesom CIP’s fonde har været det generelt”, siger Rune Gade Holm.

Spørgsmålet er dog, om både medlemmerne og baglandet hos 3F synes, det er rimeligt med så fyrstelige lønninger for så pauvert et udbytte af investeringen sidste år. Det er ikke landets højeste lønninger, der fås hos medlemmer i fagforbundet 3F. Men det er heller ikke sikkert, at de lidt højere lønnede læger vil finde situationen særligt optimal. I Lægernes Pensionskasser er man dog ganske tilfreds med samarbejdet med CIP, forklarer viceinvesteringsdirektør Jan Willard:

”Vi betragter vores samarbejde med CIP som et langsigtet samarbejde. Vi anser incitamentsprogrammer for at være fortrolige og som et forhold mellem os og vores samarbejdspartnere. Men vi er naturligvis altid opmærksomme på de omkostninger og incitamentsprogrammer, som er knyttet til konkrete investeringer og samarbejder. Vi vurderer derfor også omkostninger ved unoterede investeringer i forhold til det afkast, som vores forvaltere evner at opnå”, siger han.

Det er altså hemmeligt, hvad man egentlig betaler for at få forvaltet alle pensionsmilliarderne i CIP. En indikation af forvaltningshonorarerne kan man få ved at se på regnskaberne fra de enkelte fonde. For fonden, hvor overskuddet faldt 500 mio. kr., fremgår CIP’s honorarer af noterne, og her kan man se, at forvaltningshonoraret er faldet sidste år fra 72 mio. kr. til 55 mio. kr. Men pensionskasserne betalte altså stadig 55 mio. kr. for et afkast på minus 9 pct. Honoraret til CIP faldt altså 24 pct., mens overskuddet faldt hele 200 pct.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank