Mens udviklingen af elektriske passagerfly er gået i stå hos flere vestlige producenter, har den statsejede kinesiske flyproducent COMAC gennemført sin første bemandede testflyvning med et fuldt elektrisk passagerfly med plads til 19 passagerer. Bag projektet står blandt andre verdens største batteriproducent CATL. Flyet er endnu langt fra kommerciel drift, men projektet understreger Kinas ambition om at udnytte landets førerposition inden for batteriteknologi til at skabe en ny generation af passagerfly. Samtidig kan satsningen på elektriske fly på længere sigt mindske den kinesiske flyindustris afhængighed af vestlige motorproducenter, som USA forsøger at begrænse adgangen til.
Den kinesiske flyproducent COMAC har taget et vigtigt skridt i udviklingen af elektrisk passagerluftfart. Lørdag den 14. november gennemførte selskabets nye CE-25A sin første bemandede testflyvning over Binzhou i den østlige Shandong-provins.
Ifølge det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua var to piloter og en flytestingeniør om bord under flyvningen, der varede 16 minutter og 38 sekunder. Flyet tilbagelagde 60,4 kilometer, oplyser det statslige tv-selskab CCTV.
COMAC meddelte efterfølgende, at flyet fungerede normalt og levede op til selskabets forventninger til præstationerne.
Der er tale om et fuldt elektrisk passagerfly med en kapacitet på 19 passagerer. Flyet vejer omkring ti ton og er udviklet til kortere regionale flyvninger mellem byer.
Ifølge luftfartsmediet Simple Flying har CE-25A en forventet rækkevidde på 400 kilometer, en marchhastighed på 300 kilometer i timen og en marchhøjde på 2.400 meter. Fremdriften leveres af ti elektriske blæsere, der er placeret oven på vingerne, fem på hver side.
Dermed er der tale om et fly, der potentielt kan anvendes til kortere indenrigsruter, hvor batteriernes begrænsede energikapacitet ikke nødvendigvis bliver en uoverstigelig hindring.
Verdens største batteriproducent er med
Et centralt element i det kinesiske projekt er samarbejdet med batteriproducenten CATL, som er verdens største producent af batterier til elektriske køretøjer.
Ud over CATL deltager Shanghai Jiao Tong University og en række andre samarbejdspartnere i udviklingen.
Samarbejdet er interessant, fordi Kina allerede har opbygget en stærk industriel position inden for batterier og elektriske drivlinjer. Med CE-25A forsøger landet at overføre en del af denne teknologiske styrkeposition fra bilindustrien til luftfarten.
COMAC er samtidig producenten bag det kinesiske C919-passagerfly, der skal konkurrere med de etablerede flytyper fra Airbus og Boeing.
Det nye elektriske fly er imidlertid udviklet til et helt andet marked, nemlig mindre regionale passagerfly.
Ifølge COMAC gennemførte CE-25A sin første ubemandede flyvning den 2. februar og har efterfølgende gennemført 19 ubemandede testflyvninger. Den seneste test er dermed første gang, at der har været mennesker om bord.
De kinesiske luftfartsmyndigheder, Civil Aviation Administration of China, har accepteret COMAC’s ansøgning om typecertificering. Det er første skridt i den myndighedsproces, som skal dokumentere, at flytypen opfylder sikkerhedskravene til kommerciel anvendelse.
Der er dog endnu hverken offentliggjort en lanceringskunde, en salgspris eller en dato for, hvornår flyet forventes sat i almindelig passagerdrift.
https://x.com/planesanity/status/2122080692410433817/video/1
Den kinesiske fremdrift står i kontrast til udviklingen hos flere vestlige producenter af elektriske passagerfly.
Det svenske selskab Heart Aerospace arbejdede oprindeligt på et fuldt elektrisk passagerfly med plads til 19 passagerer, ES-19, men har siden ændret sin strategi og koncentreret udviklingen om større hybride fly, hvor elektriske motorer kombineres med andre energikilder.
Også den amerikanske rumfartsorganisation NASA har oplevet vanskeligheder med elektriske fly.
Organisationens X-57 Maxwell-projekt, der skulle demonstrere elektrisk fremdrift i luftfarten, blev aflyst i 2023, uden at flyet nåede at gennemføre en flyvning.
Det betyder ikke, at Kina allerede har løst de teknologiske problemer, som har begrænset udviklingen af elektriske passagerfly.
Tværtimod illustrerer CE-25A fortsat en af teknologiens største udfordringer: Batterier kan lagre langt mindre energi pr. kilo end traditionelt flybrændstof.
Det begrænser både flyenes rækkevidde og deres mulighed for at transportere større nyttelaster.
Til sammenligning kan et konventionelt Beechcraft 1900-turbopropfly med samme passagerkapacitet på 19 personer flyve omkring 700 kilometer med en hastighed på cirka 520 kilometer i timen.
Det kinesiske elfly har dermed både kortere rækkevidde og væsentligt lavere marchhastighed.
Fordelen ved elektrisk fremdrift ligger derfor foreløbig ikke i flyenes præstationer, men i muligheden for at udvikle en alternativ fremdriftsteknologi, der kan anvendes på kortere ruter.
USA forsøger at bremse kinesisk flyindustri
Projektet har samtidig en vigtig geopolitisk dimension.
Den kinesiske flyindustri er fortsat stærkt afhængig af vestlige leverandører, særligt når det gælder flymotorer og andre avancerede komponenter.
Det gælder også COMAC’s traditionelle passagerfly, hvor den kinesiske producent endnu ikke har opnået fuld teknologisk uafhængighed.
Ifølge oplysninger omtalt i oktober har det amerikanske handelsministerium forsinket eksportlicenser til flykomponenter bestemt for Kina.
De amerikanske myndigheder har desuden begrænset antallet af komponenter, som kan godkendes til eksport til COMAC, blandt andet for at forhindre selskabet i at opbygge store lagre.
Dermed er leverancer af vestlige flykomponenter blevet endnu et instrument i den teknologiske og handelsmæssige konflikt mellem USA og Kina.
Det giver den kinesiske satsning på elektriske fly en strategisk dimension, som rækker ud over ambitionen om at udvikle mere klimavenlig luftfart.
Ved at basere fremdriftssystemet på elektrisk teknologi og samarbejde med CATL kan COMAC potentielt opbygge en alternativ leverandørkæde, hvor kinesiske virksomheder spiller en langt større rolle.
Det vil kunne reducere afhængigheden af de vestlige motorproducenter, hvis komponenter i stigende grad er blevet en del af handelskonflikten.
Fra koncept til flyvende prototype på tre år
Tempoet i udviklingen er også bemærkelsesværdigt.
COMAC præsenterede første gang CE-25A som et koncept på China International Import Expo i Shanghai i november 2023.
Dengang lød ambitionen på en rækkevidde på 400-500 kilometer.
Først i slutningen af oktober 2026 blev det bredt kendt uden for Kina, at selskabet havde udviklet en prototype i fuld størrelse.
Luftfartsmediet The War Zone beskrev på det tidspunkt billeder af et rød-sort CE-25A-fly med registreringsnummeret B-0EFH.
Få uger senere har COMAC altså gennemført sin første bemandede testflyvning.
Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvor hurtigt selskabet kan omsætte den teknologiske udvikling til en kommercielt konkurrencedygtig flytype.
Den begrænsede rækkevidde, den lavere hastighed og de endnu uafklarede certificeringsforhold betyder, at CE-25A foreløbig først og fremmest skal betragtes som et teknologisk udviklingsprojekt.
Men projektet illustrerer samtidig en mulig forskydning i den globale flyindustri.
Hvor vestlige producenter traditionelt har domineret udviklingen af moderne passagerfly og flymotorer, forsøger Kina nu at etablere en ny teknologisk platform med udgangspunkt i sin styrkeposition inden for batterier.
Det afgørende bliver derfor ikke kun, om CE-25A kan opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser og finde betalende kunder. Det bliver også, om kinesisk batteriteknologi kan give landets flyproducenter en mere selvstændig industriel position i en sektor, hvor afhængigheden af vestlig teknologi hidtil har været en væsentlig svaghed.






