Storbritannien er med sine mange skattely-øer verden over – som en rest af imperiet – blevet til verdens butler, der hjælper rigmænd med at snyde skattevæsenet, og som giver ly for såvel russiske oligarker som gangstere, lyder det i bogen ”Butler to the World”, skrevet af Oliver Bullough. Det er ikke bare en god historie, der kan forarge, og som udstiller Storbritannien som en hyklerisk nation. Men det er et globalt problem, fordi det gør det sværere for andre nationer at skabe mere fair forhold for private og erhvervslivet.
Oliver Bullough har som journalist arbejdet i mange år med afsløringer af f.eks. russiske rigmænds investeringer i Storbritannien, ligesom han har beskrevet, hvordan briterne direkte og indirekte hjælper oligarkerne med at trives i UK uden at betale skat. Ifølge Bullough begyndte det hele under Suezkrisen i 1956, hvor Storbritannien mistede sin stormagtsstatus og gradvist mistede sit imperium og globale betydning. Efter krigen var briterne på fallittens rand. Og de måtte sande, at det britiske pund sterling slet ikke var den solide valuta, som de og verden i årtier var vant til.
Udviklingen gik også ud over finanssektoren, der blev holdt indenfor stramme rammer af Bank of England. Mange af de bedste hjerner i finanssektoren forsvandt til industrien og serviceerhverv. Centralbanken agerede traditionelt: Finanssektoren skulle sikre likviditet til investeringer og handel. Den skulle ikke gøre penge til en aktivitet i sig selv.
Men så begyndte nogle finansfolk og jurister at tænke i nye baner: Hvorfor ikke gøre pengestrømmene og håndteringen af kapital til et nyt forretningsområde? 60’erne sluttede med ungdomsoprøret og flower power-bevægelsen. Men samtidig blev City of London genfødt.
En relativt lille gruppe privilegerede englændere med adgang til enorme kapitalmængder forandrede Storbritannien og sidenhen verden. Finansiel innovation eller engineering kom på banen. Med Eurodollars og Eurobonds blev der skabt helt nye og gigantiske indtjeningsmuligheder.
Fidusen for kreative finansfolk var, at Eurodollars var dollars, og så var de det alligevel ikke – alt afhængig af, hvem der handlede med dem. Hvem var bundet af restriktioner?
Begrænsninger på renten blev afskaffet, og pengene kunne bevæge sig frit over grænserne. Indtjeningen lå i at flytte pengene, også fra nationer til skattely. Finansiel innovation førte til konstruktion af regler, der kunne udnyttes af skarpe hjerne uden moralske hæmninger.
Lande med en traditionel tænkning – Tyskland, Frankrig og Schweiz – strittede imod, men magneten i London var ikke til at modstå. Samtidig blev flere og flere i London afhængige af den ekstremt voksende indtjening fra finansmarkedet og alle smuthuller. Og regeringen så den gevinst, der kom til landet via City. England mistede imperiet, men skabte en global rolle på finansmarkedet.
Det helt afgørende var, at Storbritannien og øer som Guernsey og Cayman blev brugt som internationale skattely. Da markedet buldrede, talte danske banker frit om deres brug af Cayman Island for at få en billig finansiering. Dét taler finanssektoren ikke åbenhjertigt om i dag.
Årsagen er selvfølgelig, at den britiske finanssektor skabte en unfair konkurrence, og at den blev en magnet og et skattely for russiske oligarker, skattesnydere og gangstere. Milliardærerne strømmede til London, hvor en hærskare af jurister og finansielle rådgivere hjalp dem med at øge deres formuer uden beskatning – fordi de britiske regeringer og myndigheder ikke ville stramme reglerne eller sætte skatterne i vejret.
F.eks. fik briterne en betydelig del af den værdistigning, som verdens 2189 dollarmilliardærer fik i nogle måneder fra april til juli 2020, nemlig på 2.200 milliarder dollar, viser en opgørelse fra revisionsgiganten PwC og UBS.
Butler-bogen er særdeles grundig, og mange vil nok køre træt i den intense afdækning af problemet. Men Bullough viser også, at briterne har ofret deres historiske integritet på de beskidte penges alter for at få nogle smuler fra de riges bord.
Det mest slående er, at butlerne næsten altid optræder i henhold til reglerne. Det er systemet, dvs. politikernes beslutninger, der er råddent. Butlernes arbejde kan ganske enkelt ikke foregå i det øvrige Europa, måske med visse undtagelser i Luxemburg og Lichtenstein.
Hugo Gaarden
