Danske medier har en lang og stolt tradition med at lave karikaturtegninger af kendte personligheder, gerne politikere men erhvervsledere slipper ikke. Og sammen med karikaturtegninger følger også et øgenavn. Lad os bare nævne hulemanden Anders Fogh, Gucci Helle for Helle Thorning og gebyrgribben Peter Straarup.
I den forgangne uge fik vi så Slette-Mette, et nyt øgenavn til statsminister Mette Frederiksen. Akkurat som sine forgængere kan hun nu kun læne sig afmægtigt tilbage og afvente, om det i stil med forgængerne bliver et øgenavn, der vil klæbe til hende resten af hendes tid, eller det vil gå i glemmebogen. Og det afhænger ene og alene af de danske karikaturtegnere. Hvis de – igen – formår at lave en humoristisk satirisk tegning, så bliver navnet hængende.
Og derved er vi ved Mink-sagen og historien om et helt erhverv, der slet ikke eksisterer mere. Og alligevel har sagen fyldt ikke bare spalter men hele sider i ugens aviser. For nu handler Mink-sagen ikke længere om mink. Mette Frederiksen sletter sine SMS’er, og det gør andre ministre, embedsmænd og rådgivere også. Og det var ny og dramatisk viden.
Ministerier skal journalisere og arkivere deres sager af hensyn til eftertiden og af hensyn til ministrenes efterfølgere, der skal vide, hvad forgængeren har aftalt med hvem. Dokumenter og mails bliver arkiveret. Men at SMS i vore dage også er en udbredt og hurtig kommunikationsform, der indgår i beslutningstagningen, burde og bør ikke komme bag på en statsminister.
Den sag har allerede mange aspekter, desværre er et af dem, at statsministeriet selv har trukket oplysningerne om sagen så meget i langdrag, at SMS’erne er slettet – og historikken dermed er væk.
På Esplanaden i hovedkvarteret hos A.P. Møller-Mærsk bruger de også SMS’er internt. Men gennem årene har de også lært at kommunikere med omverdenen. Og i denne uge beviste topchefen Søren Skou så også, at han kan skære et kompliceret budskab ud i pap, så alle forstår det og ingen er i tvivl om, hvad han mener.
Berlingske Business hjalp ham endda lidt på vej, da de viede hele forsiden til historien. På et stort billede af hovedkvarteret med de velkendte blå vinduer stod der to ord som overskrift: Adgangskrav coronavaccination.
Budskabet fra Søren Skou kunne ingen tage fejl af, for det var ikke en opfordring eller et råd, der kunne tolkes. Det var et forbud. Er du ikke vaccineret, må du ikke møde op på hverken hovedkontoret i Danmark eller i andre lande.
Det har kastet mange historier af sig i aviser, radio og TV, og medierne har selvsagt forsøgt at finde virksomheder eller institutioner i andre lande, der har taget samme drastiske beslutning. Og selvfølgelig har de første allerede meldt sig, som mener, der er tale om en ulovlig beslutning.
Vi skal her på redaktionen ikke blande os i det spørgsmål eller hvorvidt, det er et rigtigt træk at foretage af koncernen. Men så klar og entydig og forståelig kommunikation fra en dansk topchef kan vi kun anbefale andre at tage ved lære af.
Og så er det også ugen, hvor klimaet heldigvis har stjålet overskrifter på grund af topmødet i Glasgow. På Børsen kan de godt lide tal, så selvfølgelig er det lykkedes dem at finde frem til en analyse fra IEA, det Internationale Energiagentur i Paris, der har beregnet, at det vil koste 150 billioner dollars at redde verden fra klimakatastrofer. Ingen ved, hvor de penge skal komme fra, får Saxo Banks Steen Jakonsen lov til at sige.
Herfra kan det tilføjes, at ingen ved sine fulde fem kan lave den slags regnestykker. Slet ikke før der er truffet beslutninger. Og slet ikke uden at holde det op imod, hvad alternativet er.
Man må undre sig over, hvorfor agenturet har brugt tid og penge på at lave sådan et regnestykke. Måske man kan finde de første millioner ved at lukke et nytteløst agentur.
Vi slutter også denne uges gennemgang med Børsen, der i denne uge lagde spalteplads til en hel sides historie om, at en lang række analytikere mener, Danske Bank bør overveje et frasalg af blandt andet Realkredit Danmark og aktiviteter i Norden og Nordirland.
Nordirland er et kapitel for sig selv, og banken har uden tvivl mange gange fortrudt den investering. Men artiklen burde måske mere spørge, hvem der er bedst til at drive en bank.
Finanstilsynets tidligere direktør Eigil Mølgaard kom engang i TV til at sige, at Danske Bank ikke begår fejl. Der har eftertiden bevist, at fejl laver den bank mange af. Der bliver også lavet grove fejl og ringe compliance-arbejde. Men det er ledelsens ansvar, som de skal holdes op på. Den leder, der vil lade sig guide af analytikeres råd om, hvordan banken bør drives, bør diskvalificeres i henhold til fit & proper reglerne.
Henrik Denta
