Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse – Det snigende, bureaukratiske uhyre

Sten Thorup Kristensen

mandag 12. februar 2024 kl. 17:55

Medieanmeldelse – Det snigende, bureaukratiske uhyre

Vi afventer stadig en dom i sa­gen. Men hvis det er rigtigt, at politiet har afsløret en morder mere end tre årtier efter gerningen, er det naturligvis i sig selv glædeligt. Historien må imidlertid også vække til eftertanke.

Det er skræmmende, at man i dag har en teknologi, hvor man med få opslag i databaser kan fastslå, hvor folk har været på bestemte tidspunkter tilbage i tiden. Det kan ikke bare bruges til at afsløre grove forbrydelser, men også hændelige fejl, eller blot at folk har været i et sel­skab, der nu eller senere bliver anset som forkert.

Læs her journalist Anders Kjærulf forklaring om, hvor­dan teknologien anvendes. Artiklen er et år gammel, og den udvidelse af politiets muligheder, Kjærulf opponerer mod, ser ud til at komme igennem Folketinget.

Problemet var ikke stort, hvis danske politikere var di­sciplinerede og kerede sig om retsstat og borgerrettighe­der frem for alt. Det er bare ikke tilfældet.

Ved et tilfældigt sammenfald kunne Berlingske, samme dag som anholdelsen af den mordmistænkte, fortælle om årsberetningen fra den juridiske tænketank Justitia. Det er dyster læsning om, at retssikkerheden bliver trængt tilbage.

Nogle gange skyldes tilbageskridt simpel politisk eller administrativ dovenskab, som når ventetiden ved dom­stolene bliver længere og længere, og som når de nye ejendomsskatter kom med stærkt begrænsede klagemu­ligheder. Andre gange er baggrunden et utilsløret ønske om at bruge hård magt over for borgerne, som når stadigt flere sidder fængslet uden at have modtaget nogen dom, og som når adgangen til tvangsbortadoptioner er udvidet.

Begrænsningen af borgerrettigheder sker efter salami­metoden, og oftest bliver skiverne skåret, uden at der har været den store debat om det.

Det er også undtagelsen, at initiativet kommer fra folke­valgte politikere. I stedet kommer det fra lobbygrupper eller, mere almindeligt, embedsværket. Har man en sag, som man er ansat til at tage sig af, og som man af et ærligt hjerte synes er god, virker det ikke som nogen stor ting, at man i dens tje­neste lige fjerner en enkelt eller to af borgernes rettigheder.

Problemet er, at mange myndigheder gør det samme, og når de har fjernet en rettighed, har de frit udsyn til den næste, der står i vejen for deres ædle målsætninger. Det er en mekanisme, der ikke stopper af sig selv. Nogen skal aktivt sige: Nok er nok.

Historisk set plejer ”nogen” i den sammenhæng ikke at være ledende politikere. Det er i stedet almindelige men­nesker, som de modige iranske kvinder, der forrige år bogstaveligt gav fingeren til billeder af mullaherne. Eller som de ikke mindre modige kinesere, der demonstrerede mod corona-restriktionerne ved at holde et blank stykke papir i vejret – og dermed samtidig gjorde det til en de­monstration mod den fraværende ytringsfrihed.

I vores del af verden har det mere almindeligt været bønder, der stod for de vrede oprør. Det er det på for­underlig vis stadig, eller måske snarere igen. Nu dog ikke med fakler og høtyve, men med traktorer, der spærrer motorveje og indfaldsveje.

Det aktuelle bondeoprør foregår i Paris. Det har al­lerede haft en vis succes – en EU-plan om klimamålsæt­ninger for 2040 er angiveligt blevet mindre ambitiøs, end den kunne være blevet. DR har indhentet kommentar fra danske EU-parlamentarikere og vinkler på kritikken fra venstre side, hvor f.eks. socialdemokraten Christel Schal­demose finder det ærgerligt, at ”EU’s ledelse hellere vil mødes med EU’s landbrugslobby og tækkes det yderste højre end at stå på mål for egne forslag.”

Det er en grov forsimpling af, hvad der foregår. Som Weekendavisens korrespondent i Frankrig fortæller, har bønderne opbakning fra 80-90 pct. af befolkningen, selv om kun nogle få pct. har direkte interesser i landbruget.

Når vrede bønder i først Holland, siden Tyskland og nu alt­så Frankrig kan samle så stor opbakning, handler det hverken om højre/venstre eller om landbrug eller om klima. Det hand­ler om magt. EU har en konstruktionsfejl i form af et kæmpe­bureaukrati, for hvem det at lave nye regler er et mål sig selv.

Således, når de urbane franskmænd sidder på deres fortovscafeer og ærgrer sig over sugerøret, som på på­bud af EU er lavet af pap, og som går i opløsning i læske­drikken inden for få minutter, føler de i deres afmagt en instinktiv sympati for de vrede bønder, der dog gør noget.

Indrømmet, der er langt fra de defekte sugerør, over de lange sagsbehandlingstider ved domstolene, og til den klaustrofobiske overvågning af alt og alle. Men det er en del af samme destruktive dynamik, og før eller siden er man nødt til at forholde sig til den.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank