Den århusianske ejendomsudvikler og entreprenør Olav de Linde voksede op på et gartneri i en børneflok på otte, men har siden skabt en formue i ejendomsbranchen. Nu er han ved at bygge Aarhus’ højeste tårn og kan glæde sig over, at formuen igen er steget.
Af Ejlif Thomasen, Fagredaktør Økonomisk Ugebrev
Formueopgørelse: Olav de Linde og børn: 2026 – 5,4 mia. kr. ( 2025 – 5,3 mia. kr.)
Byggematadoren Olav de Linde fra Aarhus har de seneste år vakt mere og mere opsigt.
Han er nemlig tvillingebror til en anden dansk milliardær, Mogens de Linde, som også har skabt en milliardformue som entreprenør.
Olav de Linde har dog taget førertrøjen. Han kunne sammen med sine tre børn sidste år kalde sig Danmarks 40. rigeste med en formue på 5,3 milliarder kroner, mens Mogens de Linde måtte ‘nøjes’ med en 55. plads og en formue på fire milliarder kroner.
Voksede op på gartneri
De to de Linde brødre kommer egentlig fra den adelige de Linde-slægt, men voksede selv op på et gartneri, som deres forældre ejede i den lille by Rætebøl ved Tilst i Jylland. Her var de de yngste i en børneflok på otte.
Olav de Linde lagde grundstenen til sit imperium, da han læste på handelshøjskolen. Her begyndte han at købe og renovere ejendomme. Siden har han blandt andet skabt en succes ved at opkøbe gamle industribygninger og transformere dem til attraktive lejemål.
Senest har han skabt opmærksomhed i Aarhus, hvor han er ved at bygge Aarhus højeste bygning – Mindet, som skal huse kontorlokaler, restauranter og butikker.
Formueopgørelse:
Den samlede formue for Olav de Linde og hans børn tager endnu et lille skridt opad og vurderes nu til 5,4 mia. kr. mod 5,3 mia. kr. i 2025.
Det er andet år i træk med en meget beskeden fremgang, men bag den ligger en ejendomsportefølje, som fortsat vokser ganske markant.
Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S havde ved udgangen af 2025 investeringsejendomme for 11,7 mia. kr. mod 10,9 mia. kr. året før og 10,5 mia. kr. to år tidligere.
Dermed er porteføljen på to år vokset med omkring 1,2 mia. kr. Langt hovedparten af familieformuen ligger fortsat i det fælles ejendomsselskab, som nu ejes ligeligt af Olav de Lindes tre voksne børn.
Sidder stadig for bordenden
Den 75-årige grundlægger sidder dog fortsat for bordenden som bestyrelsesformand. Ved siden af har han Olav de Linde Holding, der har en egenkapital på 148 mio. kr.
Det seneste regnskab giver umiddelbart et noget svagere billede af indtjeningen. Årets resultat faldt fra 121 mio. kr. til 52 mio. kr. Men udviklingen dækker over, at selve ejendomsdriften faktisk er blevet bedre.
Omsætningen steg kun svagt fra 566 mio. kr. til 570 mio. kr., mens driftsresultatet før værdireguleringer voksede fra 342 mio. kr. til 356 mio. kr. Det svarer til en beregnet EBITDA før værdireguleringer på knap 358 mio. kr. mod 343 mio. kr. året før, en fremgang på godt fire pct.
Det store fald på bundlinjen skyldes især to forhold. For det første bliver ejendommene nedskrevet med 119 mio. kr. mod 26 mio. kr. året før. Ledelsen forklarer nedskrivningen med stigende byggeomkostninger på igangværende projekter, herunder udgifter til langsigtet optimering af bygninger og områder.
Følsomme værdier
Det er bemærkelsesværdigt, fordi afkastkravene på hovedparten af porteføljen ikke er steget. Det vægtede afkastkrav på boliger faldt fra 4,3 til 4,2 pct., mens blandede ejendomme faldt fra 4,5 til 4,4 pct.
For erhvervsejendomme er det uændret på 5,7 pct. Kun erhverv i København skiller sig markant ud med en stigning fra 4,6 til 5,3 pct.
Samtidig er de gennemsnitlige lejeniveauer steget. Det peger på, at nedskrivningen i høj grad er knyttet til dyrere udviklingsprojekter og ikke til et generelt fald i værdien af de færdige ejendomme.
Regnskabet viser dog, hvor følsomme værdierne er: En generel stigning i afkastkravet på 0,5 procentpoint ville ifølge selskabets egen beregning reducere ejendomsværdierne med godt 1 mia. kr. og bringe egenkapitalen ned til omkring 4,4 mia. kr.
For det andet er resultatet belastet af en særlig finansiel omkostning på 24,8 mio. kr. i forbindelse med omlægning af lån. Årsrapporten oplyser ikke, hvilke lån der er omlagt eller på hvilke vilkår.
Selskabets renteafdækning er dog øget fra 700 mio. kr. til 900 mio. kr., mens den vægtede sikrede faste rente er steget fra 1,53 til 1,86 pct.
Læs here artiklen på danmarksrigeste.dk
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.










