Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

ChemoMetec lægger an til nyt væksteventyr

Steen Albrechtsen

mandag 14. september 2026 kl. 11:40

Martin Helbo Behrens – CEO hos ChemoMetec
Martin Helbo Behrens – CEO hos ChemoMetec

Efter længere tids stilstand peger flere og flere faktorer i retning af, at ChemoMetec kan starte et nyt væksteventyr. Indgåelsen af væsentlige partneraftaler kan anspore til rigtig store drømme, men giver næppe stor omsætning på helt kort sigt. Drømme og store forventninger om et væksteventyr kan booste aktiekursen yderligere, men det kommer næppe uden risikoen for skuffelser undervejs.

Det er ingen hemmelighed, at den sidste håndfuld år har været en rodet affære for ChemoMetec med en omsætning, der har stået i stampe omkring 500 mio. kr. og store kursudsving i takt med, at investorerne vurderede sandsynligheden for et nyt væksteventyr.

Selskabet har over de seneste år investeret massivt i produktudvikling, og efter en række forsinkelser er de vigtigste produkter nu i fuld gang med at blive lanceret og også langt i valideringsprocessen hos kunderne. Særligt det sidste har været en langvarig affære, og der er tegn på, at ChemoMetec endelig begynder at kunne høste frugterne på salgssiden.

Store investeringer i fremtiden

For ChemoMetec er nøgleordet at sætte sig tungt på den automatiseringsbølge, der er skudt i gang på markedet.

ChemoMetec investerede 68 mio. i udviklingsprojekter eller omtrent en fordobling fra året før. Inkl. investeringer i bygninger og andre anlægsaktiver lå investeringsniveauet på næsten 100 mio. kr., og det forventes i det nye regnskabsår at stige til 120 mio. kr. Man investerer altså fortsat stort i fremtidens produkter.

Udover produktsiden satses der også tungt på, at man via partnerskaber med større udstyrsproducenter kan befæste sin markedsposition indenfor celletælling, der kun udgør et afgrænset område af de typiske kunders omfattende workflow.

Selskabets historisk mest succesfulde produkt den semiautomatiske celletæller NC-200 står nu til efter 16 år at blive afløst af NC-203, som er et af de nye produkter, man er i fuld gang med at lancere nu.

Nedjustering var en enlige svale

Aktiekursudviklingen siden den overraskende nedjustering i marts har været en solid og nærmest kontinuerlig stigning. Der er med andre ord en klar tro på, at nedjusteringssvipseren var en enlig svale, og at en række faktorer nu peger i retning af et flerårigt væksteventyr, samtidig med, at ChemoMectec også klart signalerer forsigtighed i sine udmeldinger.

Ja, man gik nærmest så langt som til at sige, at udmeldingen for det nye år var tæt på at være et
”worst case scenarie”, fordi man ikke vil stå i samme situation som sidst (nedjusteringen).

Basalt er der ikke indregnet nogen effekt fra partneraftalerne i årsforventningen, ligesom man også fremhæver, at den generelle vending i markedet stadig kun er et par måneder gammel, og at man på instrumentsalget også indtager en forsigtig holdning – også i forhold til den udskudte omsætning der var en del af nedjusteringen i marts.

De forskellige biotekindeks viser tydeligt, at der er ved at komme gang i sektoren igen, og at finansieringssituationen også er i klar bedring. Det giver plads til opstart af nye lægemiddelprojekter indenfor gen- og celleterapi, hvor celletælling er en fast del af udviklings- og sidenhen produktionsprocessen.

Investorerne havde forventet mere

Ser vi på 5 pct. kursfaldet efter årsregnskabet er den oplagte forklaring, at markedet nok havde sat næsen op efter en endnu bedre præstation og muligvis også en hurtigere effekt fra f.eks. partnerskabet med Roche.

Historien synes i nogle kredse at være, at ChemoMetecs instrumenter potentielt er i spil til at afløse den celletæller, som Roche har meddelt at stoppe salget af i år og serviceringen i 2029. Flere tusinde installerede celletællere fra Roche skulle potentielt kunne være i spil til at blive udskiftet over tid.

Kurshistorikken viser tydeligt, hvad vækstdrømme kan føre til i prissætningen af ChemoMetec. Lægger man dertil signalet om en meget klar konservatisme i udmeldingerne, er der i hvert fald et godt fundament for en eller flere opjusteringer henover året, hvis der kommer blot en smule medvind.

Forventningen til i år på 545-575 mio. kr. ligger i øvrigt under den opjusterede forventning sidste år på 565-580 mio. kr., som blev obstrueret af den amerikanske nedlukning, ligeså vel som en simpel annualisering af instrumentsalget i fjerde kvartal på 48 mio. kr. og en uændret service/forbrugsvareomsætning vil indfri forventningerne.

Selskabet har sløjfet årets udbytte, hvilket måske kan være en forløber til, at det nuværende (og snart afsluttede) aktietilbagekøbsprogram på 100 mio. kr. bliver afløst af et nyt senere i regnskabsåret. Alternativt har man nogle potentielle esser i ærmet i forhold til opkøb eller investeringer, for qua den stærke indtjening bør man stadig generere masser af cash – også efter investeringer i R&D.

Udmeldt forventning flugter med konsensus

Toppen af årets forventning flugter nogenlunde med konsensus, og på bundlinjen vil der formentlig ligge over 200 mio. kr., når året er slut, eller 13 kr. per aktie. Ved den aktuelle aktiekurs er det en Price/Earnings på omkring 37, hvilket på papiret ser dyrt ud.

Men her skal vi huske på, at under de ”gode væksttider” kunne P/E godt nærme sig 100 for ChemoMetec. Og selvom renterne er højere i dag, kan villigheden til at betale en P/E på 37 eller mere godt være tilstede. Ikke mindst, hvis vi ser ind i et stort trecifret løft i omsætningen og en medfølgende løft af service/forbrugsvarer/software.

Konturerne af et par spændende år begynder at tegne sig, og det ligner en mulighed for at opbygge en langsigtet position. Det optimistiske kursmål er 700, som aktien lå i så sent som i januar, inden den udeblevne ”vanlige opjustering” i halvårsregnskabet og nedjusteringsbommerten.

Steen Albrechtsen

Konklusion

Aktuel kurs      492,80

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.)         Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.)  700,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

ChemoMetec 01

ChemoMetec 02

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank