Når investering bliver et spil Sorteper

Fondsbørsens kursliste er de senere år beskåret kraftigt. En del selskaber er opkøbt og afnoteret – som regel med en god gevinst til ejerne.

Andre selskaber klarede ikke en krise og gik konkurs. Andre igen har solgt eller lukket samtlige aktiviteter ned, så der kun er en tom børsskal tilbage.

Fælles for de 2 sidste grupper er, at vi nogle gange ser en helt skæv prissætning af disse ofte små aktier i perioden op mod en stor ”begivenhed” som konkurs, emission, osv. Her er 3 aktuelle eksempler:

Dansk Industri Invest (tidl. Dantherm) har den 8. september indgivet konkursbegæring, og der er afsagt konkursdekret. Aktierne må idag betragtes som værdiløse, selvom der i slutningen af september var et mislykket forsøg på at genoplive selskabet og dets børsnotering . Det er dog ikke så interessant, som hele perioden op til konkursen, som i hvert fald starter i januar 2016, hvor DII solgte en stor del af sin forretning fra. Samtidig advarede DII om, at kun i bedste fald ville provenuet overstige nettogælden. Sidenhen fulgte mindst 5 klare børsmeddelelser om, at konkurstruslen var ganske reel – se oversigten her .

Alligevel handlede aktien til kurser på 1-2-3, som værdiansatte selskabet (7,9 mio. aktier) på den forkerte side af 10 mio. kr.

Vi så undervejs spekulanter sende aktien op med 100 % i løbet af kort tid. En stigning så stor at selskabet følte sig nødsaget til at sende en advarsel ud. Værdien af en tom børsskal har historisk ligget på et par millioner og det er fortsat prisen, som næste eksempel med Victoria Properties vil vise.

Victoria Properties kan også ende i en omgang Sorteper. Efter pres fra banken (tidl. FIH) er koncernens ejendomsportefølje afviklet med en underbalance, som banken dog har nedskrevet. Egenkapitalen har gennem lang tid været 0 kr. Det til trods handlede aktien mellem kurs 2,29 og 7 igennem 2016 modsvarende en kursværdi i niveauet 10-30 mio. kr. I halvårsregnskabet 29. august fremgår det, at sidste ejendom nu er afviklet, og egenkapitalen fortsat er 0 kr.

3 dage senere, den 1. september, fremsatte Euroinvestor.com et købstilbud på 0,43 kr/aktie, hvor 8 store og (semi-) professionelle investorer med tilsammen 83,44 % af aktierne har afgivet tilsagn om at sælge i alt 61 % af aktierne. Heri ligger en klar almen accept/vurdering fra både køber og sælger af den tomme børsskals værdi på ca. 2 mio. kr. (4,6 mio. aktier af 0,43 kr). Bestyrelsens redegørelse støtter det fremsatte tilbud, og bekræfterdermed værdien på 2 mio. kr.

Aktien har i september handlet mellem 3 og 4 kr/aktie, og kursen er først nu faldet lige ned under 3. En kurs 6-7 gange så høj som tilbudskursen! Denne købelyst er svær at forklare. Udsigten til at være med på en ny aktivitet i selskabet synes at være det eneste argument, der tilnærmelsesvist kan benyttes. Til gengæld må det forventes, at der næppe er nogen ”free lunch”, hvorfor en eventuel ny aktivitet formentlig vil blive indskudt i selskabet mod en betaling i aktier til en kurs meget tæt på 0,43.

Stillet overfor dette bør enhver køber af aktien p.t. spørge sig selv, om man vil købe en aktie til 6-7 gange den pris en kommende ny aktivitet netop er værdiansat til? Alternativt er betragtningen, at kursen vil stige endnu mere, så man kan sælge aktien igen til en ny investor. I det lys har det intet med investering at gøre, men bliver blot et spil Sorteper.

Nordicom er den 3. aktuelle case. Her har en engelsk kapitalfond lagt et købstilbud på 1 kr. efter at have købt 45 % af aktierne til samme pris fra 2 store investorer. Aktien handler fortsat i underkanten af kurs 2, selvom selskabet har en negativ egenkapital på 80 mio. kr, og køberen varsler en stor kapitaludvidelse for at selskabet kan blive bæredygtigt på sigt, hvis bankerne vil være med. Igen må vurderingen være, at en engelsk kapitalfond næppe vil forære danske småinvestorer noget som helst, og det synes noget ulogisk at aktien handler så langt over tilbudskursen. En ikke upartisk bestyrelse støtter også i sin redegørelse op om tilbuddet, uden at man i øvrigt nævner muligheden for at aktionærer p.t. kan sælge til en højere kurs i markedet end tilbudskursen.

Man kan konstatere, at jo mere illikvid en aktie er, jo større skævhed kan der opstå i prisfastsættelsen i perioder med f.eks. fortegningsemissioner eller apportindskud af nye aktiviteter mod betaling i nye aktier. Her ses det tit, at ”moderaktien” handles på helt urealistiske niveauer, som ikke kan fastholdes, når de nye aktier kommer i spil.

Det var f.eks. tilfældet, da Danionics blev til Strategic Investments, SCF Technologies blev til Smartguy og da både AaB og Brøndby gennemførte fortegningsemissioner. Det fænomen ses meget sjældent blandt store, likvide aktier.

Det grundlæggende problem er nok, at der ikke er professionelle investorer til stede i markedet til at regulere de grove, fejlagtige prissætninger. Dertil kommer, at de private investorer ofte tillægger et skattemæssigt underskud for stor værdi. I praksis har vi ikke set transaktioner, hvor det skattemæssige underskud har haft nogen nævneværdig værdi. Den store test af dette får vi, når Neurosearchs næsten tomme børsskal med et skattemæssigt underskud på mere end 2 mia. kr. en dag bliver solgt. Afslutningsvis må rådet være, at investor skal gøre sig helt klart, at en konkurs bestemt ikke er nogen utænkelig udvej, når mindre selskaber befinder sig i en dyb og langvarig krise. Når små aktier stiger kraftigt i forbindelse med en emission, eller blot midt i en langvarig krise, vil det oftere være en salgsmulighed end en købsmulighed, medmindre man vil sidde tilbage med Sorteper.

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen