Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Novozymes i ny vækstoverraskelse

Steen Albrechtsen

mandag 30. oktober 2017 kl. 9:57

Novozymes’ organiske vækst var ganske flot i 3. kvartal, men førte kun til en lille opjustering for helåret. Det skyldes, at sammenligningstallene var nemme, og at der fortsat er usikkerhed om udviklingen i 4. kvartal.

Sidst omtalte vi en spirrende optimisme hos Novozymes efter en lang række af udfordrende kvartaler. Optimismen fik yderligere næring efter onsdagens 3. kvartalsregnskab, hvor en flot organisk vækst på 8% for kvartalet og 4% for helåret trådte frem, sammen med en altid pæn indtjeningsmargin.

Væksten fik Novozymes til at løfte den nederste grænse i årsforventningen til den organiske vækst fra tidligere 2-5% til 3-5%. Det faldt i god jord hos investorerne, der sendte aktien yderligere op mod kurs 350 – et kursniveau der ikke er set i flere år. Bioethanol-divisionen var den største succes med en vækst på 16% i kvartalet og 10% for helåret. Ganske flot, da markedet kun voksede med 2%. På telefonkonferencen blev specifikt nævnt, at det er innovation og produktudvikling, som forklarer den flotte vækst, da der ikke er vundet markedsandele. Selvom væksten i hele Novozymes dækker over flere succeshistorier, hvor f.eks. den tunge vaskemiddeldivision (1/3 af omsætningen) præsterede 4% for kvartalet (2% for de første 9 måneder), er det vigtigt at notere, at 3. kvartal 2016 var dårlig for flere af divisionerne.

I vaskemiddeldivisionen var den organiske vækst f.eks. på minus 5% i 3. kvartal 2016, hvilket blev efterfulgt af en pæn vækst i 4. kvartal 2016 på 5%. Det har alt andet lige den konsekvens, at 4. kvartal i år bliver svært, mens væksttallet for 3. kvartal var ”kunstigt højt”. Heri ligger sandsynligvis også en delforklaring på, at vækstopjusteringen overordnet set ikke var større.

Landbrug og Foder afgørende for 4. kvartal

En anden forklaring ligger i Landbrug og Foder (14% af omsætningen), der som forventet havde et godt kvartal med en organisk vækst på 8%. Det var dog ikke nok til at rette op på minus 16% i 2. kvartal og minus 6% for 1. halvår.

Cyklusændringen i såsæsonen er fortsat i gang, og påvirker derfor stadig de kvartalsvise væksttal. 4. kvartal bliver som ny højsæson derfor afgørende for divisionens hele 2017. Dertil kommer de økonomiske udfordringer for landbruget, som sammen med cyklusomlægningen betyder, at de ”volatile landbrugsrelaterede industrier” (dvs. også bioethanol) nævnes som den største usikkerhedsfaktor for Novozymes’ udvikling i 4. kvartal.

I lyset af det fortsat bedrede vækstbillede, og i erkendelse af hvad en stigende investortillid vil betyde for Novozymes’ kursudvikling, hæver vi vort kursmål på 6 måneders sigt til 320-360.

I forhold til dagens kurs på 348 indikerer det, at vi fortsat er pessimistiske på forholdet mellem værdiansættelse og vækstudsigter. Aktien er nu til fulde blevet belønnet for udviklingen de seneste 2 kvartaler. I særdeleshed for dette 3. kvartal, som overordnet set har været begunstiget af nemme sammenligningstal.

Investorerne og markedet er dermed forud for den egentlige ”turnaround” i Novozymes, men som vi ser i tilfældet med Chr. Hansen (og tidligere Novo Nordisk og Novozymes), kan en tilsyneladende irrationel værdiansættelse bestå gennem længere tid, selvom sandsynligheden taler for, at der før eller siden vil komme en periode med skuffelser. Vores opjustering af kursmålet kan dermed ses som et udtryk for, at Novozymes (i øvrigt ganske sammenfaldende med Novo Nordisk) er på vej tilbage til den tidligere status som darling. P/E-nøgletallene afspejler dog også, at selskabet slet ikke er på vækstniveau med Chr. Hansen endnu.

Vigtigere er det dog, at det overordnede billede synes at være vendt, og at investorerne står mere i kø ved indgangen end ved udgangen. Erfaringen viser, at det vil være dumt at gå imod denne strøm, når så store aktiedarlings ser ud til at vende rundt. Det betyder, at vi fortsat ikke anser det nuvæ-rende kursniveau for attraktivt – der er trods alt langt op til de vækstmål på 8-10%, som var i spil i 2015. Dog ser vi nu en meget mindre sandsynlighed for en stor kursskuffelse, og derfor ser vi nu aktien som attraktiv ved et kursrange omkring 300-320. Novozymes fremlægger årsregnskab for 2017 den 7. februar, og her vil vækstudmeldingerne for 2018 afgøre om Novozymes for alvor er tilbage på det langsigtede stabile vækstspor. I lyset af de senere års skuffelser og landbrugsusikkerheden venter vi en forsigtig initiel udmelding.

Børskurs på analysetidspunktet: 348,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 320-360

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Finance Manager
Region Nordjylland
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank