Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Schouw & Co udvider med forretningsben nr. 6

Linda

lørdag 25. marts 2017 kl. 12:36

Det århusianske konglomerat Schouw & Co fortsætter sine opkøb, men begynder så småt at nå kapacitetsgrænsen på det ledelsesmæssige område, mens pengekassen fortsat bugner.

Schouw & Co har indgået en aftale om at købe 85% af den danske producent af refabrikerede autokomponenter Borg Automotive. Det er en forretning, som størrelsesmæssigt ligger fint i tråd med konglomeratets øvrige opkøb, og det repræsenterer et nyt 6. forretningsben.

Borg er den største, uafhængige spiller på det omtrent 50 mia. kr. store marked for refabrikerede autodele (personbiler). Et marked, som er i vækst, og har en grøn og lidt mere miljørigtig klang end autoindustrien generelt. Vækstudsigterne er pæne, og vi antager, at det også vil være en sektor, hvor der på sigt vil være gode muligheder for yderligere opkøb og fusioner blandt de uafhængige spillere. Efter en omlægning af regnskabsprincipper venter Schouw, at Borg vil bidrage med en omsætning på 800 mio. kr. for 9 månederaf 2017 og en solid EBIT omkring 110-130 mio. kr. Den historiske vækst har været over 10% per år. Købsprisen for 100% af virksomheden er aftalt til 1,15 mia. kr. på gældfri basis (Enterprise Value). Da Borg i store træk er næsten gældfri, forventer vi, at Schouw skal lægge omkring 1 mia. kr. på bordet for Borg. Schouw forventes at overtage, når den endelige købsaftale og de endelige godkendelser foreligger. Schouw fremlægger regnskab for 1. kvartal den 4. maj, hvorunder man også vil opdatere de samlede forventninger til 2017 med en effekterne af Borg-opkøbet.
6. ben til porteføljen
Med opkøbet af Borg, når man op på 6 forretningsben, og nærmer sig dermed kapacitetsgrænsen for hvad den meget lille (og lean) organisation på ca. 10 mand kan klare på det organisatoriske og ledelsesmæssige plan.

Finansielt er situationen noget anderledes, hvilket det pæne resultat for 2016 vidner om. Et meget flot cash flow fra driften på 1,6 mia. kr. betød sammen med salget af Kramp-andelen for 1 mia. kr., at Schouw trods 2 store opkøb og CAPEX-investeringer for samlet næsten 2 mia. kr. sluttede året med en større pengekasse end ved årets start.

Nettoindeståendet gik således fra 0,5 mia. kr. til 1 mia. og selv med opkøbet af Borg Automotive bør Schouw være gældfri p.t. Ultimo 2016 er kapitalberedskabet opgjort til 3,8 mia. kr, og efter Borg-opkøbet vil Schouw således stadig have et par mia. kr. til opkøb.

VP Business Development, Strategy & IR, Kasper Okkels udtalte i vores seneste omtale (AU 33/2016), at Schouw havde kapacitet til 1 ben mere, hvilket nu er opfyldt med købet af Borg. Direkte adspurgt hvordan fremtiden ser ud nu, siger han til AktieUgebrevet: ”Vi har en kapacitet på 5-7 forretningsben, og derfor vil vi også kunne klare et ben mere på sigt, men det ligger ikke lige for nu. Vi har en stor pipeline af projekter, der har potentiale til at øge både den organiske og akkvisitive vækst indenfor vores eksisterende forretningsben. Vi er meget tålmodige og føler ikke, at vi mangler projekter at investere i” og henviser til BioMars nyligt offentliggjorte investeringsplaner i Australien på 300 mio. kr.

I forhold til et større tilbagekøb af aktier, tilføjer Kasper Okkels, at det ikke er en oplagt mulighed p.t., da man ikke ønsker at mindske likviditeten i aktien, der i forvejen er lidt lav for et selskab med Schouws markedsværdi.

Aktien har klaret sig voldsomt godt på det seneste med en stigning på 55% det seneste år og 21% de seneste 3 måneder, hvilket naturligt stiller spørgsmålet, hvor stort det tilbageværende potentiale er i aktien?

Vi forventer, at sentimentet omkring aktien fortsat vil være positivt understøttet af selskabets stærke kapitalposition, der giver plads til flere investeringer og øget kapitaludlodning. Siden 2011 er kurs/indre værdi gået fra 0,52 til 1,86 idag, og markedsværdien nærmer sig 15 mia. kr. For 2017 estimeres P/E excl. Borg til 18 ved den nuværende aktiekurs på 625. Inkl. Borg vurderer vi, at multiplen falder til omkring 17. Aktien har en betaværdi på 0,41, hvilket muligvis er for lavt, men selv et lidt højere niveau indikerer en lavere risiko end markedet generelt.

Vi hæver vort kursmål til 650-700 i forventning om fortsat fremgang og begyndende fokus på 2018-resultaterne. Ved kurs 700 forventer vi en P/E på maksimalt 16-17 for 2018, og det er acceptabelt efter vores vurdering. Aktien synes at mangle en lille korrektion, hvor den vil være oplagt at købe.

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen

Børskurs på analysetidspunktet: 625                                                     AktieUgebrevets kursmål (9 mdr.): 650-700

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank