Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Skal Nilfisk drive NKT-comeback i 2016?

Linda

lørdag 09. januar 2016 kl. 17:11

NKT-aktien fik store tæsk ovenpå det skuffende regnskab for 3. kvartal, hvor aktien faldt næsten 15 % fra kurs 384 ned til 330 i løbet af få dage. Budskabet i regnskabet var tydeligt: Cables divisionen følger de lagte turn-around-planer og er nu for alvor begyndt at tjene penge. Rengøringsmaskinedivisionen Nilfisk derimod var – midlertidigt – ramt af øgede omkostninger til bl.a. sælgere og distribution, og dermed skuffende indtjening.

Salg af NKT Cables?Året 2016 startede på NKT fronten med en større mægleranalyse med fokus på, at et potentielt frasalg af Cables-forretningen vil skabe værdi for aktionærerne. Argumentet er, at koncernen som helhed kun er prissat på linje med andre kabelselskaber, som målt på omsætningen handler til en pris omkring 0,5 x omsætningen. Nilfisk-lignende selskaber i rengø-ringsmaskinebranchen (f.eks. Tennant) handler til en faktor på 1,1 i gennemsnit. Altså bliver Nilfisk i øjeblikket kun værdiansat på samme måde som kabelselskaber, hvorimod et salg af Cables vil synliggøre Nilfisk og dermed lette sammenligningen med andre konkurrerende selskaber og deres højere værdiansættelse. Sagt på en anden måde vil det føre til en opløsning af den konglomeratrabat, man godt kan argumentere for er indbygget i NKT’s aktiekurs pt.

I udgangspunktet er det en fair, men lidt forsimplet, tilgang kun at tage udgangspunkt i et nøgletal, der fokuserer på prisen pr. omsætningskrone. En lang række andre nøgletal har naturligvis betydning for værdiansættelsen af et givent selskab. Men hvad enten man anskuer casen fra den ene eller anden vinkel er hovedpointen, at det er Nilfisk, der volder problemer for koncernen pt. og har været den primære årsag til den faldende kurs. En genopretning af Nilfisk er derfor efter vores vurdering nøglen til kursstigninger i 2016, uanset om Cables bliver solgt. Cables behøver blot at følge de fremlagte planer som hidtil.

Helt aktuelt kan man også notere, at NKT den 16. december købte en amerikansk producent af højtryksrensere med en omsætning på 40 mio. USD. for 31 mio. USD . Det modsvarer en pris pr. omsætningskrone på 0,78.

Estimater kraftigt ned Markedets konsensusestimater er skåret kraftigt ned, og det viser tydeligt markedets ændrede og måske for pessimistiske syn på Nilfisk. De seneste tre måneder er estimaterne for 2016 blevet nedrevideret med 14,4 %, og hele 19,5 % hvis sammenligningen er estimaterne fra juli måned forud for halvårsregnskabet.

Ser vi på 2017 er tendensen den samme, omend revisionerne ikke er helt så kraftige, hvilket indikerer at problemerne og dermed den forhøjede risiko i udgangspunktet er kortsigtet.

Nilfisk fremlagde en ny vækststrategi i foråret som markedet i stor stil købte sig ind i og sendte aktien på rekordniveau i 450. Uforudsete ekstra distributionsomkostninger, som følge af problemer i Nilfisks europæiske distributionscenter og havnestrejken i USA, og de initielle omkostninger ved strategiens flere salgsfremmende tiltag blev noget større end beregnet og ødelagde kursfesten.

Det store spørgsmål er altså nu, om markedet tror på, at de initielle ekstraomkostninger til bl.a. nye sælgere er ved at være en saga blot, og begynder at udmønte sig i øget salg i 2016 og genopretning af den mildt svækkede indtjening i Nilfisk.

Upside uden salg af Cables Ved den nuværende kurs vurderer vi, at markedet ser lidt for pessimistisk på udviklingen i Nilfisk, og at aktien således er attraktiv ved kurs 338. Svaret på denne analyses overskrift er derfor: Ja, det er Nilfisk der skal drive et kurscomeback i 2016, og den blotte tilbagevenden til det ”normale” indtjeningsniveau vil være nok til at drive en kursstigning i aktien tilbage mod 380.

Der er – som altid – en chance for, at Cables (eller Nilfisks for den sags skyld) nummer udtrækkes i det store opkøbslotteri, men det er dog ikke noget man skal bruge som argument i sin investeringscase. Det kan kun være en ekstra bonus, som hvis det sker bør føre til kursstigninger og forkælelse af aktionærerne. Den generelle konjunkturudvikling og udviklingen i Kina spøger dog i kulissen som faktorer, der kan påvirke aktien negativt i det kommende stykke tid.

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank