Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Svært 4. kvartal for Santa Fe Group

Linda

lørdag 05. marts 2016 kl. 22:33

4. kvartal 2015 viste sig at blive et ganske udfordrende ét af slagsen for Santa Fe Group, der tidligere var kendt som navnkundige ØK. Det største enkeltmarked (Australien) volder fortsat store problemer, mens der også på det europæiske marked var en svag udvikling i Tyskland, som ikke kunne opvejes af en pæn udvikling på andre markeder. Samlet set blev det til en omsætningstilbagegang på 3,8 % i kvartalet for hele gruppen, hvilket kan ses i forhold til fremgangen i hele 2015 på 3,8 % i lokal valuta – og dermed renset for valutakurseffekter.

Australien og Kina skæmmer                                                                        Højsæsonen i Australien ligger netop i 4. kvartal og den var skuffende (”very soft”) med en omsætningstilbagegang på 12,5 % i forhold til samme kvartal 2014. Det australske marked er i det hele taget forsat stærkt påvirket af den makroøkonomiske udvikling og kunne for hele 2015 notere en tilbagegang på 10,1 %. Økonomien er meget afhængig af den vigtige minesektor, som er meget hårdt ramt af de senere års faldende råvarepriser. Selvom Kina ikke er et af de allerstørste markeder for Santa Fe er det alligevel interessant at bemærke, at nedturen i Kina fortsat er i fuld gang. Tilsyneladende vælger flere og flere globale virksomheder at lægge deres ”Asien-hovedkontor” andre steder end i Kina med deraf følgende fald i antallet af udstationeringer i Kina. Det forklarer en del af den nedgang på 20 % som Santa Fe har oplevet i forretningen i Kina i både 3. og 4. kvartal 2015. Til gengæld var resten af Asienforretningen stærk og kunne i 4. kvartal fremvise en samlet vækst på 5,1 % trods den kinesiske tilbagegang.

Udover de asiatiske lyspunkter kan det også nævnes, at der var fremgang på bundlinjen trods den store tilbagegang i omsætningen. Det er restruktureringer, der driver den øgede profitabilitet, samtidig med at de vigtige og mere profitable vækstforretninger i form af Relocation Services og Records Management udgør en voksende del af omsætningen. 19 % i 2015 mod 16 % i 2014. En forbedret debitorstyring har medvirket til en bedring i pengestrømmene, som har medført en halvering i den nettorentebærende gæld fra 20 til 10 mio. EUR.

Lidt symptomatisk for selskabets situation p.t. var der kun spørgsmål fra én analytiker på telefonkonferencen i forlængelse af årsregnskabet. Det vidner i et eller andet omfang om en faldende interesse fra markedet, og med en markedsværdi omkring de 100 mio EUR vender denne tendens nok ikke lige foreløbigt.

På bundlinjen står tilbage, at det stadig er en aktie for de tålmodige investorer, som kan se længere frem end 2016, der næppe bliver voldsomt interessant på den finansielle side. Omsætningen forventes på niveau med 2015, mens der ventes en bedring på 2-5 mio. EUR i EBITDA før særlige poster til 12-15 mio. EUR. Særlige poster forventes lavere end de 2,7 mio. EUR i 2015 og med afskrivninger og amortiseringer på samme niveau bør Santa Fe i år kunne fremvise et beskedent overskud på bundlinjen på et lavt encifret millionbeløb. Det er dog tydeligt, at det isoleret ikke står mål med markedsværdien omkring 100 mio. EUR ved kurs 60.

Det er 2020-målene en investor skal have øjnene på. EBITDA-marginen skal fordobles frem mod 2020 til 7 %, og sammen med den forventede omsætningsvækst betyder det, at investor til den tid kan skimte et EBITDA-resultat på over 30 mio. EUR, der gerne skulle efterlade et tocifret millionbeløb i EUR på bundlinjen. Når man samtidig målet for den organiske vækst på 6-8 %, vil det kunne berettige en høj P/E-faktor og dermed en værdiansættelse på markant højere niveauer end idag.

Det er et stykke vej til 2020-målet, og på kort sigt ser vi ikke noget positivt kursmomentum, trods de forbedringer, der trods alt er sket i den underliggende forretning i løbet af 2015. Det er udviklingen i Australien, der skal holdes øje med, og som på kort sigt bestemmer overskrifterne i forretningen og dermed også aktiekursen.

se graf her

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen

 

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 50-60

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.