De børsnoterede banker leverede en medianegenkapitalforrentning på 11,7 pct. i Q2 – halvandet procentpoint højere end i 1. kvartal 2026 og 0,5 procentpoint højere end i samme periode sidste år. Den evige etter – med 21,1 pct. – er Ringkjøbing Landbobank, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne gennemgang af Q2-regnskaberne.
Af de 16 børsnoterede banker leverer halvdelen en højere egenkapitalforrentning end for et år siden, mens den anden halvdel er lavere. Så umiddelbart var billedet lidt blandet. Nettorenteindtægterne steg i alle banker, bortset fra Danske Bank, der ellers har slået markedsforventningerne de fleste mange kvartaler. Årsagen var noget uklar: Den milliardstore rentehedge gav ikke noget indtægtsløft seneste kvartal.
Danske Bank forsøgte at undskylde sig med, at group treasury gav et betydeligt negativt bidrag. Udfordringen er blot, at resultatet af group treasury afhænger af de interne afregningsrenter – enten ender nettorenterne i de enkelte segmenter, eller også ender de i group treasury.
Da de interne afregningsrenter er hemmelige, er det derfor umuligt at drage konklusioner på segmentniveau for udviklingen i Danske Banks nettorenter. Vi ved nemlig ikke, om ændringer skyldes forrentningen eller den interne afregningspris. Derfor er det efter min mening nonsens at årsagsforklare med group treasury.
Medianstigningen i nettorenterne var på 3,4 pct., hvoraf 2,2 pct. skyldes to ekstra rentedage i forhold til første kvartal. Så underliggende er væksten mindre imponerende. De stigende renter slog altså begrænset igennem på nettorenteindtægterne i seneste kvartal. Men den burde få fuld effekt i 3. kvartal og med yderligere medvind i 4. kvartal, hvis ECB som ventet hæver renten ved det kommende møde den 10. september. Umiddelbart ser de kommende kvartaler solide ud på nettorenterne.
Bankernes gebyrindtægter nærmest eksploderede med en medianvækst på 12,4 pct. i forhold til Q2 2025. Her klarede Danske Bank sig til gengæld bedst med en vækst på 19 pct. Danske Banks nettogebyrindtægter steg markant fra 3,41 mia. kr. i Q2 2025 til 4,06 mia. kr. i Q2 2026, svarende til en fremgang på 649 mio. kr. ifølge bankens Factbook. Stigningen var bredt funderet, men den største enkeltstående fremgang kom fra udlån og garantier, hvor gebyrindtægterne steg hele 43 pct. fra 455 mio. kr. til 651 mio. kr. Investeringsgebyrer steg samtidig 25 pct. til 1.414 mio. kr., mens Capital Markets steg 25 pct. til 438 mio. kr. Betalings-, konto- og cash-management-gebyrer voksede mere moderat med knap 6 pct.
På kundeområdet var fremgangen særligt stærk blandt privatkunder, hvor nettogebyrerne steg 27 pct. fra 1.021 mio. kr. til 1.293 mio. kr. Her skiller Danmark sig markant ud: gebyrindtægterne fra danske privatkunder steg fra 516 mio. kr. til 719 mio. kr., svarende til næsten 40 pct. Large Corporates & Institutions bidrog samtidig med en stigning på 253 mio. kr., mens Business Customers steg 93 mio. kr. Også Fynske Bank, Lollands Bank, Ringkjøbing Landbobank og SJF Bank øgede gebyrindtægterne massivt med omkring 13 pct. Møns Bank, der ellers vokser kraftigt, endte som den eneste med lavere gebyrindtægter: minus 5,5 pct. å/å.
Omkostninger steg i 12 ud af 16 banker, og medianvæksten var på hele 4,4 pct. Stadig en bekymrende høj omkostningsvækst og bemærkelsesværdigt i forhold til alle de effektiviseringsmuligheder, der ligger i AI. Indtil videre ser det kun ud til, at Danske Bank og Nordea for alvor er begyndt at høste de mulige besparelser, hvilket på sigt kan forrykke konkurrencemønsteret.
En del banker forsøger tilsyneladende fortsat at vokse sig til bedre lønsomhed ved at åbne nye filialer og med andre midler tiltrække nye kunder.
Coreindtjening, dvs. nettorenter plus gebyrer minus omkostninger, viste også solid vækst: Medianen steg 9,8 pct. Bedst gik det i Fynske Bank, som viste en fremgang på hele 75 pct., mens Møns Banks høje omkostningsvækst (17 pct.) og noget lavere indtægtsvækst (nettorenter: +7,3 pct/gebyrer: -5,5 pct.) efterlod banken med 47 pct. lavere coreindtjening i 2. kvartal.
Syv ud af 16 banker havde tilbageførte hensættelser i 2. kvartal imod kun tre banker sidste år. Mediantabet er faldet fra 12 bp sidste år til nu blot 3 bp. Uanset kraftige fald i svinenoteringen, frygten for, hvad rødkløverregeringen vil påføre landbruget af yderligere byrder og ikke mindst de aktuelt høje energipriser, ser bankerne tilsyneladende ingen problemer hos deres kunder.
Per Grønborg
Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, AL Sydbank, Djurslands Bank og Føroya Banki
