Resume på dansk af Goldman Sachs analyse – læs hele original analysen i bunden af artiklen
Goldman Sachs tegner et billede af et arbejdsmarked, hvor AI allerede kan aflæses i enkelte hjørner, men hvor tesen om en nært forestående “job-apokalypse” ikke underbygges. Hovedpointen er ikke, at AI er ufarlig. Tværtimod vurderer flere af kilderne, at teknologien vil skabe betydelig uro, især i job med mange rutineprægede, digitale og tekstbaserede opgaver. Men rapportens samlede konklusion er, at omstillingen sandsynligvis bliver mere gradvis, ujævn og sektorbestemt end dramatisk og altomfattende.
Goldman Sachs-økonomen Joseph Briggs anslår, at mere end 9 pct. af arbejdsstyrken kan blive fortrængt under en tiårig AI-overgang, svarende til omkring 15 mio. arbejdere. Alligevel ventes ledighedseffekten at blive midlertidig, fordi nye job historisk er opstået, når teknologi har ødelagt gamle. Rapporten fremhæver, at omkring 60 pct. af nutidens arbejdere er i erhverv, der ikke fandtes i 1940, og at den amerikanske økonomi årligt skaber og nedlægger 25-35 mio. job.
MIT-professor Daron Acemoglu er mere skeptisk. Han advarer om, at der ikke findes nogen økonomisk naturlov, som sikrer, at nye job matcher de job, der forsvinder. Hans centrale pointe er, at udfaldet afhænger af, om AI udvikles til at erstatte mennesker eller til at supplere dem. Som han siger: “Technology is not destiny.” Neil Thompson, også fra MIT, er mindre alarmistisk og beskriver udviklingen som en “rising tide” snarere end en “crashing wave”: AI kommer, men ikke uden varsel.
De konkrete data peger foreløbig på begrænset samlet effekt. Sektorer med etablerede AI-anvendelser har svagere beskæftigelse, og AI-relaterede fyringsmeldinger er taget til. Men der er endnu ingen bred statistisk sammenhæng mellem AI-adoption og arbejdsløshed. Den stærkeste konklusion er derfor: AI vil ikke ramme alle, men den vil ramme skævt. De største risici ligger hos nyuddannede, rutineprægede kontorjob og medarbejdere i funktioner med høj substitutionsrisiko. De største gevinster ligger hos medarbejdere og virksomheder, hvor AI øger produktiviteten uden at fjerne menneskets rolle. Kilde: Goldman Sachs, Top of Mind, Issue 149, 25. juni 2026.
10 centrale konklusioner
1. Ingen akut job-apokalypse
Rapportens åbne spørgsmål er “An AI job apocalypse?”, men svaret er afdæmpet. AI vil forandre arbejdsmarkedet, men de tre hovedkilder afviser et hurtigt kollaps i beskæftigelsen. Briggs venter betydelig fortrængning, Thompson ser gradvis tilpasning, og Acemoglu venter kun et lille nettonegativt pres på fem års sigt. Citat: “crashing wave” er ikke hovedscenariet, siger Thompson. Kilde: Goldman Sachs, s. 1 og 3.
2. Op mod 9 pct. kan blive fortrængt
Joseph Briggs vurderer, at AI-overgangen kan fortrænge “over 9%” af arbejderne over ti år. Tidligere estimater pegede på 6-7 pct., men nye beregninger løfter risikoen, fordi teknologiske produktivitetschok historisk øger jobdestruktionen. Alligevel ventes ledigheden kun at stige med under 1 procentpoint, hvis forløbet spredes over ti år. Kilde: Briggs, Goldman Sachs, s. 10-11.
3. Nye job er den afgørende modvægt
Goldman Sachs’ optimisme bygger på historien: Teknologi ødelægger job, men skaber også nye. Omkring 60 pct. af dagens arbejdere er i erhverv, der ikke fandtes i 1940, og disse job står for 85 pct. af jobvæksten siden da. Rapporten peger på tre kilder: helt nye erhverv, mere specialisering og øget efterspørgsel fra højere indkomster. Kilde: Goldman Sachs, s. 11 og 19.
4. Substitution trækker ned, augmentation trækker op
AI rammer gennem to kanaler: Den erstatter nogle opgaver og forstærker andre. Elsie Peng finder, at substitution allerede har reduceret månedlig jobvækst, mens augmentation har løftet den. Nettoeffekten er dog lille: ca. 16.000 færre job om måneden og 0,1 procentpoint højere arbejdsløshed. Citat: AI “is both substituting for labor” og “augmenting labor.” Kilde: Peng, Goldman Sachs, s. 12-13.
5. De tidlige spor er synlige, men smalle
AI-eksponerede sektorer som software, data processing, web search, callcentre og kontoradministration viser svagere jobvækst. Goldman Sachs anslår, at brancher med etablerede AI-use cases samlet taber ca. 11.000 job om måneden. Men rapporten finder ingen bred, statistisk sikker sammenhæng mellem AI-adoption og arbejdsløshed. Kilde: Goldman Sachs, s. 8-9.
6. Nyuddannede er udsatte, men ikke knækket
Arbejdsløsheden for amerikanske universitetsuddannede lå på 2,7 pct. mod 2,1 pct. i 2019, men rapporten finder endnu kun “little impact so far” fra AI på kandidaternes jobmuligheder. Risikoen ligger foran: Kandidater er overrepræsenteret i sektorer og jobtyper, hvor generativ AI kan automatisere mange opgaver. Kilde: Rindels og Mei, Goldman Sachs, s. 14.
7. Taberne får varige ar på løn og karriere
Pierfrancesco Mei fremhæver, at teknologisk fortrængte arbejdere typisk bruger længere tid på at finde nyt job og får lavere løn ved genansættelse. Rapporten nævner realt løntab på over 3 pct. og større risiko for senere arbejdsløshed. Yngre og mere mobile arbejdere klarer sig bedre, mens efteruddannelse kan dæmpe skaderne. Kilde: Mei, Goldman Sachs, s. 15.
8. Virksomheder taler mere om AI end de tjener på den
Ryan Hammond viser, at 54 pct. af S&P 500-selskaberne nævnte AI i forbindelse med produktivitet i regnskabskald, men kun 11 pct. kvantificerede konkrete produktivitetsgevinster, og kun 2 pct. knyttede dem til indtjening. Markedet belønner derfor stadig primært AI-infrastruktur, ikke brede arbejdsbesparelser. Kilde: Hammond, Goldman Sachs, s. 17.
9. AI-agenter bliver billigere end mennesker i flere opgaver
James Schneider og Luya You peger på, at faldende tokenomkostninger udvider AI’s økonomiske anvendelsesområde. Kodningsagenter er allerede omkostningseffektive mod menneskelig arbejdskraft, mens callcentre og data entry fortsat er mere begrænsede. Rapporten estimerer, at global tokenefterspørgsel kan stige ca. 24 gange frem mod 2030. Kilde: Schneider og You, Goldman Sachs, s. 18.
10. Politikken og AI-retningen bliver afgørende
Acemoglus hovedadvarsel er, at AI kan øge uligheden, hvis teknologien primært erstatter arbejdskraft og flytter værdi til kapitalejere. Han efterlyser et skifte fra “machine intelligence” til “machine usefulness” – altså AI, der udvider menneskers kapacitet. Citat: “Technology is not destiny.” Udfaldet afhænger af valg, konkurrence, skattesystem og målrettet regulering. Kilde: Acemoglu, Goldman Sachs, s. 4-6.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
