Toplederinterview: Boozt-direktør Hermann Haraldssons liv har været fuld af sporskifter. Som ung blev han sendt fra Island til Herlufsholm, og endte næsten som professionel fodboldspiller, før han skiftede bolden ud med cand.merc. studiet. Siden tog karrieren ham både forbi reklamebranchen og fodboldklubben Brøndby IF, før han satsede alt, hvad han ejede på online-stormagasinet Boozt. Journalist Silla Bakalus har mødt Hermann Haraldsson til en snak om hans syn på ledelse, om hvordan han bruger sin sportsmentalitet i sin ledelsesstil, og om hvad han gør for at holde til jobbet som topchef.
Hermann Haraldsson er en farverig person, der siger tingene lige ud. Så overskriften kunne også have lydt sådan her: ”Boozt-direktør bruger både erfaringer fra fodbold og inspiration fra Elon Musk: Jeg er stor tilhænger af, at jeg har folk omkring mig, som siger til mig, at det her er en hjernedød beslutning.”
Men vi starter ved starten: Hans oldefar var Islands rigeste mand, mens han selv flyttede til Danmark. Han gik på Herlufsholm, og var – og er – vild med Brøndby. Og så startede han som fodboldspiller, men endte i toppen af tøjbranchen.
Der er mange kontraster i Hermann Haraldssons liv, men en rød tråd har der altid været. Han har altid ønsket at blive leder.
”Jeg kan godt lide at bestemme. Som gammel fodboldmålmand ved jeg, at jeg sjældent vinder kampen alene, men at jeg i den grad kan tabe kampen, hvis jeg laver fejl. Jeg er meget måldrevet i forhold til, hvad jeg godt kunne tænke mig, og hvad jeg gerne vil”, siger han og tilføjer, at det egentlig er lidt paradoksalt, da han er meget genert af natur.
Vi befinder os i Boozts nye hovedkontor tæt ved Politigården i København. De moderne rammer i den kantede glasbygning har tidligere huset Nykredit, men efter 15 års pendlen til Sverige lykkedes det Hermann Haraldsson at få hovedkontoret flyttet hertil fra Malmø tidligere på året.
Hermann Haraldssons karriere har langt fra været snorlige. Han er født på Island, hvor hans succesfulde bedstefar beskæftigede sig med agentur, eksport til fiskeindustrien, musikudgivelser, cykler og sport. Men så blev det hele ‘tabt på gulvet’ af hans fars generation, der ikke kunne blive enig om, hvordan arven skulle videreføres.
Selv blev han sendt til Herlufsholm som ung knægt for at blive ‘afrettet lidt’. Og det var her, at han fik udviklet sine ambitioner om at komme til tops. Dels gennem fodbolden, hvor han spillede som målmand på Næstveds førstehold i 1980’erne, og dels gennem det faglige. For betingelsen fra Herlufsholm for at spille fodbold var, at han samtidig skulle få gode karakterer.
“Der lærte jeg mig selv at have en meget, meget stærk disciplin, som jeg faktisk har holdt ved hele livet. Jeg lærte, at hvis du skal præstere, så skal du være god til at restituere. Jeg er virkelig god til at restituere, og jeg kan sove på kommando. Jeg har aldrig rigtig haft stress, og jeg ved præcis, hvornår jeg skal holde pause, og hvornår på dagen, jeg er god til at tage beslutninger”, siger han.
Han er ikke i tvivl om, at de mange rutiner har medvirket til, at han har kunnet holde til at være topchef i så mange år. Han drikker ikke, spiser sundt, og så står han op hver morgen klokken 5 for at træne.
Brøndby og Herlufsholm
Selv om han har været direktør for Boozt i 15 år, så er Hermann Haraldsson nok mest kendt for dels kortvarigt at være Brøndby-direktør i 2008, og dels for at være nuværende formand for Herlufsholm. Sidstnævnte stilling tog han for et par år siden, efter Herlufsholm var i et kæmpe stormvejr med flere uheldige sager omkring en kultur med mobning, vold og krænkelser.
Hermann Haraldsson blev selv hjulpet af skolen med et stipendium, da hans forældre efter en skilsmisse ikke længere kunne betale skoleudgifterne.
”Det var et svært tidspunkt at træde til på. Det er ikke verdens mest taknemmelige post, og jeg har også brugt ufattelig meget tid på den, men jeg føler, at jeg skylder skolen alt”, siger han og tilføjer, at han tit har tænkt på, hvor anderledes hans liv var blevet, hvis han var taget tilbage til Island.
Han har frasagt sig honoraret på en halv million kroner, som normalt følger med stillingen. Han føler, at skolen har mere brug for pengene.
Hermann Haraldsson blev aldrig professionel fodboldspiller, men læste i stedet cand. merc.
Karrieren startede i mediebureauet TMP, hvor han efter få år som blot 31-årige endte på direktørposten. Og da selskabet i begyndelsen af 00’erne blev solgt til amerikanske Omnicom Media Group, var han chef for 300 medarbejdere. Derudover var han medejer og tjente en pæn millionsum på salget.
I 2006 følte Hermann Haraldsson efter 15-16 år i mediebureaubranchen, at det var på tide at prøve noget nyt. Han købte et reklamebureau med sine venner, men i 2008 blev han tilbudt jobbet som direktør i Brøndby IF. Han har i årtier været inkarneret Brøndbyfan, så det lød som en drøm. Men han skulle overtage tøjlerne efter klubbens ikoniske direktør Per Bjerregaard, der nu i stedet var blevet bestyrelsesformand.
“Han ville gerne bestemme, men jeg kan også godt lide at bestemme, så det var bare et dårligt ægteskab. Vi havde et ret forskellige syn på, hvad man skulle, så da jeg kom hjem fra sommerferie i 2009, blev jeg fyret på den første dag”, siger Hermann Haraldsson, der holdt i Brøndby i 16 måneder.
Efter fyringen sundede han sig på en tur til Nepal med bjergvandring, hvor han i 5.500 meters højde nåede frem til, at han godt kunne tænke sig at starte en virksomhed op igen. Så da han i 2010 blev tilbudt at blive direktør og medejer af den relativt nye svenske tøjportal BZT, sagde han ja. Han vidste godt, at selskabet var udfordret, men det viste sig, at det stod langt værre til.
“Ideen var at drive og bygge webshops for mode-brands, men hele modellen var et blændværk. Der var ingenting”, fortæller han. Han troede dog så meget på projektet, at han fik stablet en kreds af venner og tidligere kolleger sammen, og sammen relancerede de BZT som Boozt.com i 2011.
De første år i Boozt blev hårde. Meget hårde. “Investorerne ville ikke investere, hvis ikke jeg også kom med penge. Til sidst havde jeg pantsat alt, hvad jeg ejede. Huset var pansat til dobbelt op i forhold til værdien, og jeg havde makset ud på mine pensionspenge.“
“Tre gange troede jeg faktisk, at vi ville gå konkurs, og at jeg ville miste alt. Det er en vild ting at skulle sige til sin familie. Jeg måtte sige til min hustru, at vi kommer til at miste alt“, siger Hermann Haraldsson.
I 2015 lykkedes det dog for Boozt at gå break even. Samtidig fik de et par store investorer ind, og så var fremtiden sikret. I 2017 blev Boozt børsnoteret i Stockholm, og det ændrede Hermann Haraldssons liv.
“Lige pludselig gik jeg fra at kæmpe med økonomien til at være økonomisk uafhængig. Det er en ret vild ting”, siger han. Han vil ikke afsløre, hvor formuende han er blevet, men han ville sagtens kunne lade være med at arbejde resten af sine dage, hvis han havde lyst. I 2021 blev Boozt også noteret på den danske børs.
Rejsen som leder
Hermann Haraldssons rejse med Boozt afspejles også i hans egen rejse som leder. Han er selv vokset op med den islandske arbejdsmoral – at man altid bare kan arbejde noget mere. “På Island plejer man at sige: ‘ Du må jo fiske, når der er fisk“, indskyder han.
I Boozt benytter Hermann Haraldsson dog også nogle mere moderne ledelsesbegreber.
“Jeg har helt tilbage fra min mediebureau tid kørt med værdier som tillid, frihed og ansvar. De begreber bruger jeg som vores kerneværdier i Boozt. Vi er nødt til at stole på hinanden. Vi har ikke råd til at ansætte folk til at kontrollere hinanden, så vi må stole på, at folk passer deres job, og at de så gør det i Boozts bedste interesse.”
“Og så går jeg op i at give medarbejderne frihed. Jeg hader, når nogen fortæller mig, hvad jeg skal. Jeg kører med filosofien, at det er mit ansvar at hyre de bedste, og så giver det ingen mening hele tiden at skulle fortælle dem, hvad de skal. “
Den ledelsesmæssige inspiration finder han forskellige steder – blandt andet hos filosoffen Nassim Taleb, der er gammel optionshandler, men også hos Elon Musk.
“Selvom det er meget upopulært at sige, så er jeg ekstremt inspireret af Musks handlekraft. Han har mange fejl, men hans evne til at få ting til at ske er helt enestående. Det er fedt at kunne presse sig selv og hele tiden spørge: Kan vi ikke gøre det smartere? Kan vi ikke gøre det hurtigere?”
Erfaringerne fra fodboldbanen trækker han også på:
“Jeg bruger meget tid på at tænke over, om vi er stillet rigtigt op – om vi har de rigtige mennesker til at løse den opgave, som skal løses. Jeg tænker, som var vi et elitesportshold, for vi er jo i en verden, som er ekstremt konkurrencepræget.“
Silla Bakalus
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
