Kære læser
Fortsat stigende lange renter er ikke blot et problem for obligationsinvestorer og højt prissatte vækstaktier. De er ved at ændre den helt grundlæggende investeringskalkule i erhvervslivet. Når kapital bliver dyrere, skal virksomhedernes investeringer kunne dokumentere et reelt afkast. Det er på længere sigt sundt. Men overgangen kan blive smertefuld – for virksomhederne, samfundsøkonomien og i sidste ende beskæftigelsen.
Morgan Stanley vurderer i ny analyse, at højere renter kan fungere som en disciplinerende mekanisme. Når virksomheder kan låne billigt, kan selv projekter med usikkert eller meget langsigtet afkast være attraktive.
Når den risikofrie rente og finansieringsomkostningerne stiger, hæves barren. Kapitalen bør i højere grad gå til projekter med et klart og troværdigt økonomisk afkast – og i mindre grad til spekulative projekter. Det lyder umiddelbart positivt. Og på længere sigt kan det være det.
Økonomien har næppe godt af, at næsten gratis kapital holder dårlige forretningsmodeller og urentable investeringer kunstigt i live. Men der er en bagside, som risikerer at blive undervurderet. Den samme mekanisme betyder nemlig, at virksomhedernes investeringsbudgetter skal genberegnes. Et projekt, som gav mening med en finansieringsomkostning på 2-3 pct., kan være uinteressant ved 5-6 pct.
Det gælder ikke kun ejendomme og teknologi- og infrastrukturprojekter. Det gælder også fabrikker, automatisering, nye produktionslinjer, opkøb og andre investeringer med lange tilbagebetalingstider.
State Street påpeger, at med højere renter er det ikke længere tilstrækkeligt, at virksomhederne kan fremvise stigende EPS-overskud. Investorerne lægger i stigende grad vægt på frit cash flow. Det er en vigtig forskel: Et selskab kan på papiret levere flotte regnskaber og høj indtjeningsvækst, samtidig med at investeringerne sluger en stadig større del af pengestrømmen.
I denne udgave beskriver vi Q2-regnskabet for InstallatørGruppen, som netop er blevet sat hårdt ned på aktiekurs efter svigt på cash-genereringen, som skulle accelerere opkøbene.
Konsekvensen kan altså blive en investeringsbremse, der langsomt breder sig gennem økonomien. Første skridt er, at de mest marginale projekter bliver droppet. Derefter udskydes andre investeringer. Virksomheder vil i højere grad kræve, at eksisterende aktiviteter genererer cash flow, før nye projekter sættes i gang.
Makroøkonomien rammes
Herfra bliver problemstillingen makroøkonomisk. Erhvervsinvesteringer svarer til efterspørgsel i økonomien. Når en virksomhed opgiver at bygge en fabrik, investere i et nyt hovedkontor eller udvide produktionen, rammer det entreprenører, rådgivere, maskinproducenter, softwareleverandører og en lang række underleverandører.
Ordrebøgerne vokser mindre. Virksomhederne bliver mere forsigtige. Investeringerne falder. Se blot de seneste danske BNP-tal, hvor vækstbidraget fra erhvervsbyggeri og investeringer i maskiner og anlæg var minus 0,8 procentpoint. Og næste naturlige skridt vil være, at virksomhederne bliver tilbageholdende med at ansætte. Det er typisk her, renternes effekt på beskæftigelsen for alvor kommer til syne.
Men før virksomheder afskediger medarbejdere, stopper de ofte nyansættelser. Ledige stillinger bliver ikke genbesat. Konsulenter og midlertidigt ansatte skæres væk. Udvidelser udsættes. Først derefter kommer eventuelle egentlige fyringsrunder. Dermed kan arbejdsmarkedet godt se stærkt ud i længere tid, selv efter at renteopgangen er begyndt at bremse økonomien.
Og hvor er vi så lige nu i dansk økonomi? Bag de seneste solide BNP-tal ligger, at den brede realøkonomi kører omkring nulpunktet. Danske Bank beskriver det sådan i en ny analyse: “Den meget høje BNP-vækst siger ikke så meget om virkeligheden for danske virksomheder og forbrugere”.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
