Ledelsesansvarsforsikring: Hvornår duer dækningen?

Stadig flere bestyrelser og daglige ledelser tegner en ledelsesansvarsforsikring, viser et survey, Økonomisk Ugebrev har gennemført sammen med rådgivningsvirksomheden Riskpoint. I forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2014 er andelen med forsikringer steget betydeligt. I denne gennemgang forklarer partner Klaus Andersen fra Riskpoint baggrunden for denne udvikling, samt hvad man skal være opmærksom på af faldgruber ved en ledelsesansvarsforsikring.

Undersøgelsen viser, at over 75 procent af respondenterne i dag er omfattet af en ledelsesansvarsforsikring, hvor andelen af forsikrede fire år tilbage lå på under 65 procent. Årsagen til at der tegnes flere ledelsesansvarsforsikringer (bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring) end tidligere kan tilskrives væksten i sager om ledelsesansvar. Flere af sagerne har fyldt meget i medierne, fx OW Bunker, Roskilde Bank, Amagerbanken og Capinordic.

Det er blevet bøjet i neon, at der påhviler ledere et personligt og ubegrænset ansvar i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, og neon-skulpturen viser lysende klart, at det er forbundet med store økonomiske – og til tider personlige – omkostninger, at være involveret i en sag om ledelsesansvar. Også uanset om sagen fører til, at lederne bliver gjort erstatningsansvarlige.

En ledelsesansvarssag forsvinder ikke blot fordi man kan trylle en ledelsesansvarsforsikring frem. Men forsikringen kan fungere som et økonomisk sikkerhedsnet, der fanger udgifterne til forsvar og erstatning.

Det personlige og ubegrænsede ansvar gør, at lederens personlige formue er eksponeret. En ledelsesansvarsforsikring dækker krav rejst mod de sikrede ledere med påstand om ledelsesansvar i forbindelse med udøvelsen af deres ledelseshverv. Ledelsesansvarsforsikringen omfatter som udgangspunkt alle krav rejst mod de sikrede ledere, men der findes en række undtagelser i ledelsesansvarsforsikringer. Krav vedrørende forsætlige og strafbare handlinger, tidligere og verserende sager samt uberettiget personlig vinding dækkes ikke, dog således, at kun de skyldige personer undtages fra dækning. Krav baseret på person- og tingskade eller forurening dækkes heller ikke altid. Undtagelser kan typisk modificeres ved forhandling.

De beløb en ledelsesansvarsforsikring kan dække er sagsomkostninger og eventuelle erstatningsbeløb, og herudover tilbydes juridisk assistance ved myndighedsundersøgelser og sagens førelse, også de uberettigede sager, således at de sikrede lederes ansvarssag er i kompetente rådgiveres hænder. Ud over sagsomkostninger og erstatningsbeløb kan ledelsesansvarsforsikringen dække omkostninger til genetablering af renommé.

Bekymringer ved ledelsesansvarsforsikring

Undersøgelsen kortlægger erhvervsledernes bekymringer i forhold til tegning og dækning under ledelsesansvarsforsikringer. Mere end to tredjedele af respondenterne svarer, at de er bekymrede for, at forsikringsselskabet afviser dækning pga. manglende eller mangelfulde risikooplysninger. Ledelsesansvarsforsikringer indtegnes på grundlag af de oplysninger, forsikringstagende koncern har angivet i begæringen og eventuelt supplerende oplysninger. De samlede informationer anses for en inkorporeret og konstituerende del af policen, hvorfor det er vigtigt at oplysningerne er korrekte, fyldestgørende og opdaterede. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at begæringen og supplerende oplysninger afspejler de faktiske risici, idet diskussion om risikooplysninger altid indebærer usikkerheder for sikrede, hvilket vil være ubehageligt, hvis de sikrede er mødt med et stort erstatningskrav.

Begæringen indeholder altid en skadeerklæring, hvor der skrives under på, at man ikke har kendskab til krav eller omstændigheder, der kan føre til krav mod sikrede. Inden man svarer skal det selvfølgelig undersøges, om der er sådanne krav eller omstændigheder. Det gøres bedst ved en rundspørge i bestyrelses- og direktionslokalerne, hvorefter ledelsen spørger de relevante personer, f.eks. afdelingsledere, regnskabschef, juridisk chef og HR-chef, om de har kendskab til noget, der bør rapporteres. I begæringen erklærer man herefter, at man efter at have spurgt ikke (hvis der altså ikke er rapporteret sådanne) har krav eller omstændigheder, der kan føre til krav.

Lidt over halvdelen af respondenterne udtrykker bekymring i relation til forståelsen af forsikringsbetingelserne, og i forhold til tvister med forsikringsselskabet om dækningen.