Sådan ruster investorer sig overfor klimaændringer

ATP og MP Pension er blandt de få, som er allerede begyndt på det: Ingen af Danmarks største kapitalejere er endnu i mål. Men snart forventes det, at alle institutionelle investorer i større eller mindre grad vil følge de såkaldte TCDF-anbefalinger om klimarelateret finansiel rapportering, skriver direktør Erik Alhøj fra Engagement International i dette indlæg.

Siden anbefalingerne blev offentliggjort i 2017 med støtte fra en række centralbanker, finansielle ministerier, institutionelle investorer og virksomheder, har de udviklet sig til at blive den vigtigste standard på området for klimarapportering. Ikke kun for virksomheder i hele erhvervslivet, men også for investorer og kapitalejere.

Hvad der specielt ventes af den sidste gruppe af pensionskasser, fonde, investeringsforeninger, forsikringsselskaber, kommuner, regioner og byer har PRI netop udsendt en vejledning om med titlen ”Implementing the task force on climate-related financial disclosures (TCFD) recommendations – a guide for asset owners.

Ifølge PRI skal anbefalingerne især føre til et mere gennemsigtigt og effektivt finansmarked, som prisfastsætter klimarisici på en mere korrekt måde end i dag. De er redskaber til at forbedre risikomanagement og identificering af forretningsmuligheder på området. Og de kan bidrage til, at virksomheder og deres ledere undgår at få erstatningssager på halsen for ikke at leve op til deres ansvar.

Anbefalingerne gælder institutionelle kapitalejere, uanset om de investerer selv eller overlader det helt eller delvist til kapitalforvaltere. Alt efter situationen skal kapitalejerne selv leve op til anbefalingerne og/eller sende kravene videre til dem, der varetager deres investeringer. Første anbefaling er, at kapitalejerne rapporterer offentligt, hvordan bestyrelsen og den øverste direktion er inddraget i vurderingen og overvågningen af de vigtigste klimarelaterede risici og forretningsmuligheder, hvordan de påvirker investeringsstrategien, den forventede betydning for det finansielle afkast, og hvordan de håndteres.

Risici og forretningsmuligheder skal beskrives på kort, mellemlang og lang sigt. Det kan dreje sig om risikoen for at visse aktiver i porteføljen bliver mindre værd, som følge af nye afgifter eller regulering af CO2 udledningen. Andre aktiver kan falde i værdi som følge af fysiske ødelæggelser i forbindelse med oversvømmelser og naturkatastrofer. Omvendt kan der opstå nye forretningsmuligheder som følge af teknologiske landvindinger og ressourceeffektivitet.

Kapitalejerne opfordres til at vurdere, hvor risiciene og forretningsmulighederne er størst, når det gælder aktivklasser, sektorer, regioner, virksomheder og såkaldte ”stranded assets”.

Et centralt element i anbefalingerne er at lægge mindre vægt på den historiske udvikling og i stedet forsøge at kigge ind i fremtiden gennem forskellige scenarier. Det gælder ikke mindst det scenarie, som stort set alle verdens lande skrev under på at arbejde for med Paris aftalen om at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til højst to grader. TCFD og PRI opfordrer alle til åbent at give deres bedste estimat for, hvordan de vigtigste risici og forretningsmuligheder påvirker det finansielle afkast i de forskellige scenarier.

Næste skridt er, at kapitalejerne og deres kapitalforvaltere beskriver, hvordan de håndterer de vigtigste klimarelaterede risici og forretningsmuligheder for at dæmme op for de største negative påvirkninger. Hvordan det konkret skal gøres er op til hver enkelt. Men blandt de vigtigste instrumenter nævnes investeringer i vedvarende energi m.v., udfasning af kul, integrering af klimahensyn i opbygning af porteføljer og engagement i forhold til virksomheder og regulerende myndigheder.

Endelig opfordres alle kapitalejere til at rapportere lø-bende om deres klimarelaterede performance og mål for den fremtidige udvikling. Selv om der fortsat er betydelig usikkerhed forbundet med måling af carbon footprint, anbefales det at kapitalejerne beregner og offentliggør den vægtede gennemsnitlige carbon intensitet for de enkelte porteføljer, hvor det er muligt. Det kan suppleres med rapportering om eksponering i forhold til grønne og brune energiformer, engagement resultater, samt den positive impact i forhold til de af FN’s 17 Verdensmål, der er relateret til klima.

Artiklen er skrevet af Erik Alhøj, direktør for Engagement International, som rådgiver institutionelle investorer om aktivt ejerskab og ansvarlige investeringer i samarbejde med MSCI ESG Research.