Pensionsselskaber har milliarder investeret i globale selskaber, som ignorerer klima

Danica Pension erkender over for Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar, at de ikke har værktøjerne til at vurdere, om selskaber lever op til pensionskassens egne klimamål. PFA oplyser, at de har et porteføljeperspektiv og prioriterer indsatserne omkring aktivt ejerskab.

De 77 selskaber, som Økonomisk Ugebrev har screenet mod flere pensionsselskabers aktielister, får absolut dumpekarakter af The Transition Pathway Initiative (TPI). TPI samarbejder bl.a. med FTSE Russel, Grantham Research Institute on Climate Change, London School of Economics og Principles for Responsible Investment (PRI). Det er altså seriøse finansielle aktører, der står bag opgørelsesmetoden. PRI har en række danske pensionskasser på medlemslisten.

“Danica Pension har tilsluttet sig Net-Zero Asset Owner Alliance, hvor vi har forpligtet os til, at Danica Pensions investeringer skal være CO2-neutrale senest i 2050. Vi er i gang med at fastsætte delmålsætninger for, hvordan vi skal arbejde henimod dette. Selvom vi ikke er i mål endnu, vurderer vi, at Transition Pathway Initiative (TPI) sammen med øvrige klimanøgletal kan være et godt værktøj til at identificere og vurdere klimaarbejdet i de selskaber, der bidrager til den højeste udledning i Danica Pensions portefølje,” oplyser Oliver William Gunner fra Danicas presseafdeling.

Analyseværktøjet Xklude.com har udelukkende registreret selskaber, som TPI vurderer til ikke at være bekendt med eller anerkendende overfor klimakrisen, og selskaber som overhovedet intet foretager sig på klimafronten i relation til CO2-reduktioner. De 77 børsnoterede selskaber er dermed blandt de absolut ringeste selskaber i verden målt på klimaledelse, rapportering samt reduktionsindsatser.

Alligevel er selskaberne at finde på flere danske pensionsselskabers aktielister. Foruden Danica, AP Pension og AkademikerPension investerer ATP, Velliv og PFA tilmed i flere af de pågældende selskaber.

TPI betragter både ”Management Performance” og ”Carbon Performance” med henblik på at tilpasse indsatser til internationale klimamål.

Se oversigten over de 77 selskaber og hvem der har investeret i dem.

Hvilke klimakrav stiller pensionskasserne egentlig?

De institutionelle investorer beklager sig ofte over, at der ikke findes tilstrækkelige klimadata om virksomhedernes klimaaftryk. Dette er en sandhed med modifikationer, idet der efterhånden findes et utal af aktører som TPI eller Carbon Disclosure Project (CDP), der netop kortlægger CO2-aftryk, klimaplaner og strategier.

Mulighederne for at etablere en stærk og konkret klimastrategi for investeringer i virksomheder er, med andre ord, til stede upåagtet af, om virksomheden selv eller eksterne dataleverandører leverer informationer til at kortlægge klimaaftrykket og fremdriften.

Finans.dk skriver ligeledes, at tre ud af fire danske top 100 virksomheder mangler at sætte klimamål for udledninger i hele deres værdikæde. Finans.dk’ opgørelser er ligeledes baseret på data fra Carbon Disclosure Project (CDP) og viser, at mange danske virksomheder slet ikke har defineret mål for de såkaldte scope 3 emissioner – altså CO2-aftryk, som ligger uden for virksomhedens egen drift.

Men som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars undersøgelse viser, stikker problemet langt dybere for det globale erhvervsliv og for aktieinvesteringerne hos danske storinvestorer, der med egne ord ”omsætter aktieposter til indflydelse” eller “hjælper samfundet med at blive CO2 neutralt.”

Det lader til, at investeringsdirektørernes og ESG-managernes krav til børsnoterede selskabers klimastrategier i praksis er tæt på ingen – eller også accepterer de, at der ikke opnås resultater i forhold til det aktive ejerskab.

Faktum er, at danske pensionsselskaber gerne investerer millioner i børsnoterede globale selskaber, som slet ikke forholder sig til klimakrisen, og slet ikke, eller kun i yderst begrænset omfang, agerer på den. Danica oplyser ikke, hvorvidt de har været i dialog med de 77 selskaber i analysen – kun på et generelt niveau.

“Dialog med selskaber giver os større viden om deres forretning, og hvorvidt de vil være gode langsigtede investeringer. Samtidig kan vi bidrage til, at de bliver bedre drevne selskaber ved at løfte deres arbejde med ESG-forhold. Det kan eksempelvis omfatte, at de har et effektivt vandforbrug, fokus på klima- og miljøforhold, sikkerhedsprocedurer for produkter og ansatte eller har en ansvarlig og kompetent ledelse, der sikrer selskabets langsigtede værdi,” oplyser Danica.

Endvidere oplyser Danica til Økonomisk Ugebrev om kravene til tidshorisonten: “Tidshorisonten for dialogen varierer fra selskab til selskab såvel som fra ESG-emne til ESG-emne, og vi har ikke etableret en fast tidshorisont for vores dialogaktivitet. Vi ser dog ind i mulighederne for, at TPI kan hjælpe os med at skabe en struktur, som kan få selskaberne til etablere konkrete mål og følge op på fremskridt inden for en given tidshorisont,” oplyser Danica.