Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker en klar stemme og stillingtagen fra erhvervslivets organisationer, hvis de ikke skal miste den nuværende adgang til de politiske beslutningslokaler. Med Verdensmålene er erhvervslivets virksomheder nu mere end nogensinde inddraget i store samfundsansvarlige spørgsmål. Læs interview med Finansministeren, der også arbejder på at få Verdensmålene ”helt ind under huden” på alle regeringens ministre.
ØU: I regeringens handlingsplan hedder det: ”Danmark er generelt i hus i forhold til at give et solidt bidrag til den globale opnåelse af Verdensmålene (SDG).” Hvad skal Danmark så bidrage med?
KJ: ”Vi skal bidrage til, at verden bliver mere dansk, fordi Verdensmålene er en opskrift på en meget dansk verden. Vi er sammen med Sverige vurderet til at ligge helt i top i forhold til ambitionerne i Verdensmålene. Det gælder faktisk for både de 17 mål, alle delmål og indikatorerne. Så hvis verden nærmer sig Verdensmålene, så vil verden blive mere dansk. Vi skal vise det gode eksempel og ikke bruge vores position som en sovepude.”
Jeg tror den største udfordring er, at Verdensmålene stadigvæk er fjerne for de fleste – det gælder både for erhvervsledere og blandt befolkningen.
Hvilke konkrete delmål skal vi særligt efterstræbe?
“Vi skal stille os selv højere ambitionen om bekæmpelse af bl.a. fattigdom, manglende ligestilling og sult etc. Vi har en unik mulighed, men dermed også en forpligtelse til at gå forrest. Vi skal vise andre, at man kan blive et velstående land. Der vil dog være lande der ikke når i mål, hvis alle Verdensmål og delmål skal nås inden 2030. Det betyder, at hvis verden som helhed skal nå i mål er der nogle lande der skal ligge markant over gennemsnittet. Min ambition er, at Danmark trækker det op.”
Hvad er Danmarks største styrke i forhold til, at erhvervslivet påtænkes at spille en central rolle i indfrielsen af Verdensmålene?
”Karsten Dybvad fra Dansk Industri har kaldt Verdensmålene for Danmarks største eksportkatalog. Kigger man fx på vores fødevare-, sundheds-, energi- og uddannelsessektor kan man næsten se foran sig, hvordan danske virksomheder kan være med til at løfte mange af udfordringerne, Verdensmålene afspejler. Der er mange muligheder for de store virksomheder. Også de små ting er vigtige, eksempelvis hvordan vi reducerer råvareforbruget, energiforbruget i huse eller affaldsreduktionen i madlavning. Det er ting som både store og små danske virksomheder har stor erfaring med og kompetencer til at løse.”
Hvad er dansk erhvervslivs største barrier for ikke at deltage i indfrielsen af Verdensmålene?
”Jeg tror den største udfordring er, at Verdensmålene stadigvæk er fjerne for de fleste – det gælder både for erhvervsledere og blandt befolkningen. 12 procent kender til Verdensmålene og kendskabet er derfor højere end de tidligere mål – The Millennium Development Goals. Men det er stadigvæk alt for få. Så vi skal gøre dette ekstremt ambitiøse projekt konkret. Det første skridt er at synliggø-re og sandsynliggøre, at det kan lade sig gøre.”
Er det nok at sandsynliggøre?
”Nej, det næste er så at få vores regler i overensstemmelse med det, vi gerne vil, og i det mindste ikke forhindre, at et højt ambitionsniveau kan nås. Dertil skal der naturligvis være rammer, der sikrer de nødvendige investeringer både i Danmark, men også ude i verden. Her spiller de store fonde, som vi har skabt og er i gang med at skabe, en helt afgørende rolle.”
Der er diskussioner i EU om yderligere regulering i en bæredygtig retning. Fx har en ekspertgruppe for Sustainable Finance under EU-kommissionen foreslået en konsekvent bæredygtig grøn vurdering af både nuværende og fremtidig finansiel regulering, så reglerne effektivt honorerer grønne politisk besluttede målsætninger? Er det et princip du kan se implementeret i lovgivningen?
”Det er stadig uklart, hvad gruppens bæredygtige identifikation er og derfor er det også for mig umuligt at sige, hvad der vil slippe igennem et sådant bæredygtigt filter. Men jeg synes det er vigtigt, at man som investor og långiver overvejer hvad, der er holdbart på lang sigt. Vi kan jo se, at flere af de store pensionskasser allerede arbejder med lignende principper på den ene eller anden måde. Så min vurdering er, at det investorerne efterspørger af bæredygtige investeringsprincipper også vil komme og det er derfor spørgsmålet om vi behøver at lovgive mere end nødvendigt. Den finansielle lovgivning skal først og fremmest skabe stabilitet i den finansielle sektor og vil man indføre principper for eller i mod forskellige adfærd, så skal vi lovgive konkret på de områder og ikke blande det sammen med den finansielle lovgivning. Den skal primært sikre, at vi har et sundt finansielt klima. Derfor er jeg skeptisk overfor at lægge noget udefinerbart ned over den finansielle ramme. Vi har allerede i regeringen gjort mange målrettede ting for at fremme de grønne investeringer – gennem bl.a. Klimainvesteringsfonden, Landbrugsinvesteringsfonden og seneste Verdensmålfonden. Det er vores bud på en bæredygtig retning. Så må vi tage stilling til ekspertgruppens endelige rapport, når den kommer.”
Regeringen skriver i handlingsplanen for Verdensmålene, at ”Lovforslag og andre tiltag vil blive vurderet i forhold til Verdensmålene i relevant omfang, og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige.” Hvornår er noget for dig relevant og hvornår er konsekvenserne væsentlige?
”Det kan fx være, at hvis vi vedtager en lov om at udsætte en revisionsklausul i to år, så er den nok ikke så væ-sentlig og relevant for Verdensmålene. Omvendt hvis vi ændre på loven i forhold til kemikalier, så er det helt relevant at vurdere lovgivningen op på Verdensmålene. Jeg ved godt, det er elastik i metermål. Men du kan ikke sætte politik på formel og sætte procenter på Verdensmål-relevansen. Det foregår i et samspil med justitsministeriet, der skal færdiggøre rammen og så er det op til det enkelte ressortområde at løfte ansvaret. Derfor er det vigtigste, at Verdensmålene kommer ind under huden på hver af regeringens ministre. Derfor mener jeg, at min vigtigste opgave er at få bredt Verdensmålene ud, så det ikke kun er et internationalt anliggende for udenrigsministeriet, men noget helt konkret i de enkelte ministerier.”
Har regeringen defineret et konkret succeskriterium for Danmarks bidrag til Verdensmålene?
”Her kan vi sammenligne med resultaterne fra The Millennium Development Goals, der bl.a. betød mere end en halvering af absolut fattigdom. Og man kom langt med andre områder som fx primær skolegang. Det var en ramme til at vurdere udviklingen, og det gjorde vi status på i 2015. Jeg har en ambition for de nye Verdensmål om, at Danmark inden 2030 er fuldt i mål på Verdensmålene, så vi bliver vurderet til at leve mere end op til dem. Men jeg er heller ikke naiv. Det er en kæmpe opgave. Men jeg er samtidig optimist, fordi jeg mener, vi ser en stor bevægelse, hvor de største og mest magtfulde organisationer og virksomheder har påtaget sig en opgave. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre.”
Er danske erhvervsledere engageret tilstrækkeligt i samfundsdebatten?
”Jeg oplever mange, der er meget engageret. Men det er nok mest i brancher, der i forvejen er knyttet op på noget politisk reguleret. Jeg ser gerne, at flere kommer på banen og især fra de mellemstore og mindre virksomheder. Jeg ved godt, at hverdagen for mange ledere handler om at skabe forretningen. Men sagen er også, at forretning defineres af verden omkring virksomheden. Hvis vi ikke hører markante stemmer fra erhvervslivet, bliver det også sværere at drive forretning i Danmark. Jeg peger ikke fingre af nogen, men mener det er i erhvervslivets egeninteresse at deltage i samfundsdebatten. Dem, der har bidraget til debatten, har været en uvurderlig støtte til at skabe det momentum, vi ser i øjeblikket.”
Har erhvervsliv et større ansvar nu end de har haft tidligere?
”Man kan sige, at erhvervslivet er blevet inviteret indenfor i de politiske beslutningslokaler mere end tidligere. Erhvervslivet er blevet inddraget i at udforme Verdensmålene og har fået en direkte tilknytning til FN. Med den mulighed følger også et ansvar. Det ansvar mener jeg, at erhvervslivet skal gribe. Hvis der ikke kommer en klar stemme, en stillingtagen og en ansvarliggørelse fra erhvervslivet så vil jeg vurdere, at den adgang de har i øjeblikket vil blive mindre.”
Danmarks Grønne Nationalregnskab har ikke længere politisk opbakning. Hvad er argumentet for ikke, at ville fortsætte projektet, der på mange måder netop er en synliggørelse, som du nævnte tidligere?
”Der er sket to ting siden bevillingen. Det ene er, at EU har øget kravene til, hvad man skal rapportere om. Det betyder, at der alligevel er en højere standard for den oplysning, der skal afgives. Den dækker ikke helt de samme områder, men er på et mere detaljeret niveau. Vi er simpelthen på et andet niveau nu. Det andet er, at vi har bevilliget midler til Danmarks Statistik om at følge op på Verdensmålene. Det har vi valgt at prioritere, og det handler politik i høj grad også om.”
