Iværksættervirksomheden JamiiPay ser et stort potentiale i verdens fattigste mennesker. Virksomheden vil med en digital platform forbinde fonde, der tilbyder mikrofinansiering til 2,7 milliarder bankløse mennesker i udviklingslandene. Stifter af selskabet, Charlotte Rønje, fortæller, at den helt store forretningsmulighed på længere sigt ligger i at løfte folk ud af fattigdom og gøre dem til attraktive kunder for bankerne. Forretningsmodellen skriver sig direkte ind i otte af de 17 Verdensmål.
Impact investering: 2,6 milliarder mennesker i verden har ikke adgang til finansielle ydelser. Det er udgangspunktet for den danske iværksættervirksomhed JamiiPay’s forretningsmodel, der sigter mod at tjene penge på at organisere verdens fattigste mennesker på en platform, der giver adgang til mikrolån – og på lidt længere sigt forbinder dem til det globale finansielle system.
Mikrolånene udgør fundamentet for vores idé, men det store forretningspotentiale ligger for os i at løfte folk ud af fattigdom og bringe dem til et økonomisk niveau, hvor de bliver interessante for bankerne
”Hver anden voksen i verden har ikke adgang til traditionelle bankydelser. Det er helt afgørende for at løfte folk ud af fattigdom og skabe økonomisk vækst – altså at leve op til flere af FN’s verdensmål. Samtidig vurderer Accenture, at markedet kan skabe ny indtjening for bankerne på 380 milliarder dollars på globalt plan. Det er en bid af den forretningsmulighed, vi går efter,” siger Charlotte Rønje, founder af JamiiPay.
Firmaet er udvalgt til Incubatorprogrammet i Copenhagen Fintech Lab og har fået finansieret 40 procent af udviklingsbudgettet med såkaldt ”soft money” gennem Innovationsfonden. De sidste 60 procent, svarende til ca. 350.000 kr., skal iværksættervirksomheden nu hente fra business angels eller i venturemiljøet.
JamiiPay samarbejder med en række NGO’er, der i forvejen gennem mindre grupper af lokale mennesker i udviklingslandene, organiserer muligheden for mikrolån.
”Der er typisk grupper af 15-25 lokale folk, der i bogstaveligt forstand hver måned lægger penge i en metalkasse,” siger Charlotte Rønje og tilføjer, at ”den store udfordring er at forbinde mikrofinansieringsmulighederne med mennesker i udviklingslandene, der har behovet. Det vil vores platform kunne gøre på en effektiv og sikker måde. Mikrolån er allerede etableret lokalt gennem opsparingsgrupper, men det er ikke penge fra fondene, som ligger i kassen. Det er folks egne opsparinger. Vi kommer altså ikke med en ny ukendt model, men styrker den eksisterende med sociale struktur og muligheden for at øge antallet af de lån som en gruppe kan tilbyde.”
Da det er meget små lånebeløb, der dog udgør en meget stor forskel for den enkelte låntager, er JamiiPay’s forretningsmodel også et spørgsmål om at få koblet mange grupper på systemet.
”Vi starter med de allerfattigste mennesker i verden. Virker platformen i det segment er vi overbeviste om, at vi kan bevæge os op til andre grupper – herunder middelklassen. Ulandsorganisationen CARE har 5 millioner mennesker registeret i lokale andelskasse-lignede grupper alene i Afrika. Men de har ikke en moderne teknologisk platform til at understøtte det eller forbinde grupperne til det finansielle system,” siger Charlotte Rønje.
JamiiPay tester sin løsning i Etiopien og det er ikke tilfældigt. Landet har en stabil progressiv regering, vækstrater på omkring 10 procent og har åbnet for internationale virksomheder. ”Etiopien er en slags afrikansk Rising Star. Det er Afrikas hurtigst voksende økonomi. De har et næ-rende fintech miljø, og så er 47 millioner af en befolkning på 104 millioner uden bankkonto. Det er gode forudsætninger for os,” siger Charlotte Rønje.
”Mikrolånene udgør fundamentet for vores idé, men det store forretningspotentiale ligger for os i at løfte folk ud af fattigdom og bringe dem til et økonomisk niveau, hvor de bliver interessante for bankerne og andre services,” siger Charlotte Rønje.
Sikkerheden på den digitale platform er vigtig og ambitionen er på sigt at benytte blockchain-teknologi. Den digitale forbindelse mellem grupperne og fondene bygger på en alternativ kreditvurdering, som opbygges af de data som systemet modtager efterhånden som platformen udbygges.
”Ligesom fattige folk ikke har en kredithistorie, har vi det som udgangspunkt heller ikke. Men den bygger vi op i takt med at platformen bliver brugt. Vi udvikler altså det man kalder en alternativ kreditvurdering,” siger Charlotte Rønje. Økonomisk og finansiel inklusion defineres af FN som en kerneforudsætning for Verdensmålene.
