Tema om pensionssektorens outsourcing – Guldfugle i strid med pensionsbranchen om åbenhed

Danske pensionskasser lader Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) forvalte et tocifret milliardbeløb, men de oplyser intet som helst om det til medlemmerne. Disse får altså intet at vide om CIP’s afkastresultater, omkostninger eller den eksorbitant høje bonusafløn­ning af partnerne. Eksperter mener, at det går den forkerte vej med åbenheden om danskernes pensio­ner, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Afkastet på investeringerne hos CIP lig­ger på den rigtige side af 10 pct. årligt, og pengene nærmest vælter ind hos de tidligere guldfugle fra Ørsted, der nu lever af at forvalte pensionskroner for pensionssektoren. Det går rigtig godt. De fire CIP-senior­partnere har over de seneste år hver især alene i udbytte hævet mere end 100 mio. kr.

Men her hører åbenheden om guldfuglenes forhold til den danske pensionssektor også op. For ret meget mere kan man ikke få at vide om bl.a. afkastresultater, hvad pen­sionsopsparerne betaler i omkostninger, eller hvor høje CIP-cheferne bonusserne reelt har været i de senere år.

Som det sidste år fremgik af Økonomisk Ugebrevs ma­gasin Danmarks 100 Rigeste, er hver af guldfuglene blevet milliardærer på under ti år.

SVÆRT AT GENNEMSKUE

”Jeg kan godt forstå, hvis almindelige mennesker reage­rer på så voldsomme aflønninger fra forvaltning af deres pensionsordninger. Der bør som minimum være åben­hed om afkast og aflønning her. Men jeg synes sådan set også, at vi burde vide lidt om den risiko, der løbes med folks pensioner. Almindelige mennesker har jo ikke en reel chance for at se ind i hverken det ene eller det andet selskab. Lige præcis her er der jo netop ikke et marked at skele til, når der er tale om alternativer investeringer, som ikke handles på en børs,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Pensionskasser som Lærerne, Lægerne, Pædagoger­ne, AP Pension og PFA har ladet de tidligere guldfugle fra Ørsted forvalte deres pensioner. Men hverken de enkelte pensionskasser eller CIP selv ønsker at oplyse noget som helst konkret om, hvad pensionsselskaberne, CIP-part­nerne eller for den sags skyld pensionskunderne får for at overdrage deres pensionsmilliarder til guldfuglene.

CIP siger, at det er pensionskassernes opgave af infor­mere deres medlemmer. Og pensionskasserne siger, at åbenhed om deres forretning og resultater er CIP-part­nernes egen opgave. Så lige her kører forsøget på åben­hed og gennemsigtighed så fast.

DEN FORKERTE VEJ

PFA er et godt eksempel på, hvor svært det er at få nyt­tig information om pensionsbranchens forhold til CIP. Adspurgt om aflønning af CIP-partnerne svarer PFA først, at man opfordrer til transparens i alle de selskaber, som man investerer i, og at CIP offentliggør årsrapporter, der viser, hvordan overskuddet deles mellem ejerne.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt PFA vil oplyse, hvad afkast og omkostninger er, får man ikke noget svar. Her henviser PFA i stedet til CIP for specifikke informationer:

Og PFA står på ingen måde alene. Også de andre i pen­sionsbranchen snor sig uden om, når man spørger til tal om afkast, omkostninger og aflønning.

”Det er op til de enkelte forvaltere og fonde, om de ønsker at offentliggøre deres årlige afkast,” skriver inve­steringsdirektør Claus Stampe fra PensionDanmark.

Også Pædagogernes Pensionskasse (PBU) synes, at det er en opgave for kapitalforvalteren CIP at skabe åben­hed om disse forhold.

”Omkostningerne til de fonde, som PBU har investeret i, er konkurrencedygtige, når der sammenlignes med lignen­de fonde. De præcise omkostningssatser, herunder bonus­aftaler til partnere, kan vi ikke direkte oplyse, men vi hen­viser i stedet til CIP,” skriver CIO Carsten Warren Petersen.

Så er der mere forståelse fra CIP-partnerne, som godt selv kan se, at der er opstået et behov fra omverdenen for at følge mere med i, hvad de foretager sig.

”Det er forståeligt, at kravene til vores kommunikation og transparens stiger i takt med vores vækst. Derfor har vi det seneste år arbejdet med at skabe forståelse og klar­hed om vores aktiviteter og strukturer. Vi har lanceret en ny hjemmeside, hvor vi præsenterer vores struktur, regn­skaber og investorgrundlag på en mere forståelig måde, og hvor vores årsregnskab og ESG-rapport er tilgængelige. Vi er klar over, at vi har en forpligtigelse til at gøre vores bedste, ikke mindst fordi vi bl.a. lever af at investere andre folks penge. Det medfører et stort ansvar, som vi gør os umage for at leve op til,” skriver en af de øverste CIP-part­nere, Mogens Thorninger, der også gør opmærksom på, at de store udbytter bliver geninvesteret i selskabet.

Men det hjælper ikke pensionskunderne. CIP siger, at det må være pensionsselskabernes opgave selv at oplyse om resultaterne i form af afkast, hvad de betaler CIP for at opnå det – og hvor stor en del af det, der så går til afløn­ning af CIP-partnerne.

Pensionskasserne mener, at det må være CIP, der op­lyser det, og det undrer uafhængige pensionseksperter.

”Pensionsselskaberne har arbejdet mod mere åben­hed i snart 20 år. Derfor synes jeg, at det er ekstra ær­gerligt, at de misser på det her område med alternative investeringer. Jeg forstår ikke, at de ikke fortsætter ar­bejdet med åbenhed på dette område. Det bør være en åbenhed, som gælder begge parter, altså både pensions­branchen og CIP som kapitalforvalter. Men det må i sid­ste ende være pensionsbranchens ansvar at sikre dette,” siger Morten Bruun Pedersen.

”Pensionsbranchen har brugt mange år og store resur­ser på at skabe mere åbenhed om næsten alt omkring de­res investeringer i børsnoterede aktiver. Men i takt med, at pensionsformuen er rykket mod alternative og uno­terede investeringer, og en fjerdedel af hele den danske pensionsformue nu ligger i alternativer, så ryger denne del af pensionsformuen altså ud i mørket igen,” siger part­ner Gert Nielsen far BEDSTpension.

”Det gælder generelt for forvaltning af alternativer, at deres afkast, aflønning og performance henligger i mør­ke, udenfor offentlighedens skarpe søgelys. Det virker paradoksalt, at myndighedernes krav til børsnoterede virksomheder, herunder deres rapportering, ansvar og gennemsigtighed, er voldsomt stigende og belastende for virksomhederne, mens der ingen krav stilles til de illikvide – og dermed mere risikofyldte – investeringer, der fore­tages i unoterede aktier. Derfor er kontrollen med for­valterne overladt til pensionsselskaberne, som vi så må antage er underlagt retningslinjer, der stemmer med selskabernes tilslutning til FN’s verdensmål og andre etiske retningslinjer. Men vi ved det ikke,” siger han.

Presser man lidt mere på over for pensionsselskaber­ne omkring deres forpligtelser til at være åbne over for kunderne, tager diskussionen pludselig en ny drejning. Nu siger flere, at de ikke kunne være mere åbne, selv hvis de ville. For nu har CIP pludselig givet dem mundkurv på, lyder det.

”På PFA’s hjemmeside kan man læse om de samlede afkast fra vores investeringer i infrastruktur, som også in­deholder afkastet fra CIP-fonde. Investeringsomkostnin­gerne er fortrolige under juriske bestemmelser,” skriver Peter Tind Larsen, chef for alternative investeringer i PFA.

”Vores relation til CIP er omfattet af en kontraktlig for­trolighed, fuldstændig som det også gælder andre kom­mercielle kontrakter, vi indgår,” lyder det fra Kirstine Lund Christiansen, som er chef for ansvarlige investeringer i P+.

AT SLÅ PÅ TROMME ELLER LADE VÆRE

I Pensiondanmark er svaret særligt interessant, for her vil man da gerne give information, hvis det skal være. Men man vil bare selv bestemme, hvilke informationer der gives.

”Vi oplyser ikke omkostninger på forvalter- eller fondsni­veau bl.a. af den grund, at der ofte er fortrolighedsklausuler i de aftaler, vi har med vores forvaltere og fonde. Vi oplyser hvert år de samlede investeringsomkostninger, både for vores samlede investeringer og for de enkelte aktivklasser, hvilket giver det bedste billede af, hvad medlemmerne rent faktisk betaler for at have deres opsparing investeret. I 2022 lå de samlede investeringsomkostninger på 0,63 pct., mens omkostningerne specifikt til infrastruktur lå på 1,08 pct.,” ly­der det fra investeringsdirektør Claus Stampe.

Omkostninger ved at investere i fonde med infrastruktur ligger ellers ifølge pensionssektorens brancheforening på 2 pct. årligt. Så PensionDanmark får altså ikke bare særdeles lukrative afkast på over 10 pct. årligt – man slipper også med omkostningen på kun godt halvdelen af det normale.

Den slags succeshistorier plejer pensionsselskabernes at være ellevilde for at fortælle omgivelserne. PensionDan­mark betaler penge for at deltage i internationale konkur­rencer om afkast, og adm. direktør Torben Möger Peder­sen rejser gerne til udlandet for selv at modtage pokalerne.

Carsten Vitoft