Johan Ernst Wedell-Wedellsborg ejer Weco-koncernen med en bogført egenkapital på 2018 mio. kr., og det operative selskab Weco-shipping havde i 2023 et overskud efter skat på 294 mio. kr. Værdien af selskabet er baseret på aktuelle værdiansættelser af de børsnoterede rederier Torm og Norden med en P/E på 4,5.
Selskabet har en beholdning af aktier i biotekselskabet Y-mAbs, som er børsnoteret på amerikanske Nasdaq. Aktieposten er det seneste år mere end fordoblet i værdi til 415 mio. kr.
Ledelsen af rederiet forventer lavere overskud end sidste års 76 mio. USD, hvor der også var avance fra skibssalg. Ledelsen skriver (frit oversat), at den ”forventer stærke resultater fra Weco Tankers i 2024 på et produkttankmarked, der også er startet stærkt ud i 2024, om end lavere end rekordresultatet i 2023. I Weco Bulk forventer ledelsen en vis tilbagevenden til “normalitet” på tørlastmarkederne sammenlignet med højkonjunkturårene 2021 og 2022.”
Privat bor Johan Ernst Wedell-Wedellsborg på Vedbæk Strandvej.
Han ejer også to matrikler, der på den ene side ligger direkte op til boligen, der har et beboelsesareal på 530 m² samt kælder på 274 m². Grunden, der er på 3293 m², ligger direkte ud til Øresund med egen badebro. Det hele købte han i 2015 for 58 mio. kr.
Året efter – i 2016 – købte han så ejendommen, der er placeret mellem boligen og selve Vedbæk Strandvej. Det er en bolig på 260 m² på 1386 m² grund. Prisen var 12,25 mio. kr. I 2017 købte han så naboejendommen til den, han købte i 2016. Dette køb er en grund på 2420 m² med en stor tennisbane. Handelsprisen var 15,25 mio. kr.
Johan Wedell-Wedellsborg købte ejendommen i 2023 for 150 mio. kr. af de tidligere ejere, erhvervsmand og samler af pragtejendomme Stig Husted-Andersens døtre. Han søgte Hørsholm Kommune om tilladelse til at rive den nuværende og bevaringsværdige bolig ned med henblik på at opføre en 1320 kvadratmeter ny bolig, gæstehus og garage.
Senest har Hørsholm Kommune nikket ja til nedrivningen, der udløst mange lokale protester.
I 2022 købte han en ejerlejlighed på Kronprinsessegade i København på 112 m² Den blev købt ud af et selskab, han selv ejer, nemlig Weco-Properties, for 6,25 mio. kr. I 2023 købte han sammen med ægtefællen sommerhus i Tisvildeleje på Hans Olriks Vej ca. 150 meter fra vandet. Det er et sommerhus på 103 m², og grunden er på 630 m² Prisen var 12,3 mio. kr.
Formue 2024: DKK 2,4 mia.
Ny på listen