Guldfuglene i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har fået 65 professionelle investorer til at investere 25 mia. kr. i, hvad der forventes at blive fremtidens grønne teknologier. Men der er langt hen ad vejen tale om umodne teknologier, som sikkert kun er lønsomme med massive offentlige eller private subsidier. De kan i dag ikke konkurrere prismæssigt med fossile brændstoffer, så de forventede milliardinvesteringer skal have en gigantisk økonomisk støtte, medmindre prisen på fossile brændsler eksploderer opad. CIP-fonden, som hedder CI ETF 1, har i flere datterselskaber ændret regnskabsprincip, så udviklingsomkostninger aktiveres, selvom projektet endnu ikke er endeligt besluttet, og det kan være i strid med regnskabslovgivningen, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse af CIPs næstmest lukrative fond for forvaltningshonorar.
Sidste år hentede guldfuglene i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) 270 mio. kr. i management fee i en af de nyere fonde, som stort set kun består af foreløbige udviklingsprojekter i fremtidens usikre grønne teknologier.
CIP selv beskriver fonden på denne måde: ”Fonden ”CI ETF I er den største dedikerede fond for ren brint globalt og har cirka 6,5 GW elektrolyseanlæg i sin basisscenarieportefølje. Den investerer i næste generations energiinfrastruktur, herunder industrielle Power-to-X (PtX) projekter i stor skala, og muliggør, at institutionelle investorer kan deltage i afkarboniseringen af de såkaldte ”svært afkarbonerbare” industrier såsom skibsfart, stålproduktion og landbrug gennem brug af grønne brændsler og råstoffer samt CO2-fri gødning.”
Med et management fee på 270 mio. kr. svarer det til en samlet forvaltningskapital på ca. 25 mia. kr., da CIP typisk tager én til halvanden pct. af kapitalen i fee. CIP oplyser selv, at 65 investorer har givet et samlet investeringstilsagn på ca. tre mia. euro, hvoraf nordiske pensionskasser tegner sig for ca. en fjerdedel.
Fonden består af en gruppe på otte underfonde, og en af fondene er CI ETF I. Fonden har flere industrielle PtX-projekter i udviklingsfasen, som forventes at producere grøn brint, grøn ammoniak og grøn methanol, og har forskellig eksponering mod produktionsteknologier og off take-markeder. Projekterne er placeret i Danmark (Høst og Fjord), Norge (Iverson), Spanien (Catalina), Portugal (Madoqua), Chile (Chile HNH) og Australien (Murchison).
Regnskabsmæssigt har vi set nærmere på Copenhagen Infrastructure Energy Transition Fund I K/S, der har et samlet tilsagn på syv mia. kr. især fra danske pensionskasser. Fonden er ejet af PensionsDanmark med 33-50 pct. samt fem andre pensionskasser og Kirkby Climate as. Fondens underskud er de seneste år løbet op i knap 50 mio. euro, knap 400 mio. kr.
En af de store PxT investeringer er Høst PtX i Esbjerg: ”Med en investering på ca. Euro 2 milliarder vil HØST PtX Esbjerg blive et af de største PtX anlæg i Danmark. Projektet vil ligeledes være blandt de første gigawatt-skala PtX anlæg i Europa, og bidrager dermed til den meget tiltrængte acceleration af de CO2 reducerende tiltag på rejsen mod CO2 neutralitet i 2050. Projektet vil være under udvikling frem til ca. 2025, hvorefter den endelige investeringsbeslutning træffes. Anlægget forventes at være klar til drift i 2028/29,” hedder det på projektets hjemmeside.
Ifølge datterselskabets regnskab blev der anvendt 22 mio. euro i 2022, som gav anledning til et regnskabsmæssigt underskud på samme størrelse. I 2023 var udviklingsomkostningerne lidt større, men de lander ikke på bundlinjen som underskud – som året før.
I regnskabet oplyses, at der fra og med 2023 ændres regnskabsprincip: ” Ændringen i regnskab er relateret til de projektudgifter, der aktiveres efter ændringen. Mens udgifter tidligere har været holdt i P/L, aktiveres de nu og præsenteres i balancen, da de aktiverede udgifter forventes at generere fremtidige økonomiske fordele. Effekten af ændringerne i regnskabsmæssige skøn er en stigning i igangværende udviklingsprojekter på 17.196 t.EUR, mens overført resultat falder med 17.196 t.EUR, som vist i opgørelsen over ændringer i egenkapitalen.”
Effekten på regnskabets bundlinje er altså plus 120 mio. Kr.
Af flere grunde virker denne aktivering af udviklingsomkostningerne besynderlig. For det første fordi projektet endnu ikke er endeligt vedtaget, og investeringen besluttet. Regnskabslovgivningen stiller ellers strikse krav til, hvornår det er tilladt at aktivere udviklingsomkostninger.
Som det fremgår her, er nogle af kravene, at der skal være ”dokumentation for, at virksomheden har til hensigt at udnytte projektet”, og der skal være dokumentation for, at ”virksomheden vil kunne anvende resultatet af udviklingsarbejdet enten internt eller eksternt til at opnå økonomiske fordele.” CIP skriver selv i regnskabet, at projektet står til at blive besluttet endeligt i 2025.
En erfaren revisor, som ønsker at være anonym, siger til Økonomisk Ugebrev, at ”det vil være i strid med regnskabslovgivningen, hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt på regnskabstidspunktet.”
For det andet er der stor usikkerhed, om projekterne bliver til noget: Udviklingen inden for PtX og grøn hydrogen kommercielt har udviklet sig ekstremt negativt de seneste år. En stribe konkrete cases viser, at store grønne hydrogenprojektet for tiden anses for at være ekstremt usikre. Ørsted lukkede oktober sidste år to megahydrogenprojekter ned, og børsnoterede Green Hydrogen Systems er gået konkurs.
Tre forskere fra Århus Universitet har gravet i, hvorfor den grønne hydrogenindustri er kørt ind i en mur. I deres paper med titlen ”Risk on steroids’: Investing in the hydrogen economy” skriver de, at ”det ene storstilede brintprojekt efter det andet er blevet annonceret både i Danmark og rundt om i verden. Men virkeligheden er, at de forventede private investeringer ikke er kommet, og at stribevis af brintprojekter er forsinkede, skrottede eller hænger i en tynd tråd. På verdensplan udgør de projekter, hvor der er truffet endelig investeringsbeslutning – det vil sige, at man enten har investeret eller er i gang med at bygge – kun 4 % af den bebudede brintproduktion i 2030.”
Morten W. Langer
Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
