Forbrugerombudsmanden oversvømmes af sager om overgældsatte danskere. I Forbrugerombudsmandens årsberetning hedder det, at ”efter at have behandlet den første sag om overtrædelse af kreditaftalelovens § 7 c i 2019 har Forbrugerombudsmanden løbende modtaget langt flere henvendelser fra overgældsatte forbrugere og deres rådgivere, end Forbrugerombudsmanden kan behandle. Efter en indledende vurdering af alle henvendelser behandlede Forbrugerombudsmandenden 236 sager om uansvarlig långivning i løbet af 2020/21. Eksempler på nogle af de sager om manglende kreditværdighedsvurdering, som Forbrugerombudsmanden har behandlet, er gengivet på de følgende sider. Forbrugerombudsmanden vurderede, at låneaftalerne var urimelige og skulle tilsidesættes i deres helhed, fordi kreditværdighedsvurderinger forud for bevillingen af lånene ville have vist, at forbrugerne ikke havde de økonomiske forudsætninger for at overholde låneaftalerne, og at forbrugerne derfor ville blive overgældsat ved at få lånene bevilget. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var pligten til at kreditværdighedsvurdere forbrugere inden indgåelse af en låneaftale groft overtrådt.”
Morten W. Langer