Kommmentar: Banken opjusterer til 4–4,5 mia. kr. i overskud efter skat. Analytikernes forventning ligger på mellem 3,5 mia. kr. (gennemsnit af konsensus estimater) til 4,1 mia. kr. (median af konsensus estimat). Vi forventer en moderat positiv kurereaktion onsdag
Fra Danske Bank:
Danske Bank A/S opjusterer forventningerne
Forventer nu et resultat på 4-4,5 mia. kr. for 2020
Forventningerne for 2020 opjusteres til et resultat efter skat på 4-4,5 mia. kr., hvor vi i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsrapporten den 17. juli i år meddelte, at vi sigtede mod et resultat på mindst 3 mia. kr.
”Opjusteringen skyldes en generel forbedring af udviklingen på de finansielle markeder, fortsat gode fremskridt i den underliggende forretning og lavere omkostninger. Derfor kan vi opjustere vores forventninger til resultatet for året”, udtaler CEO Chris Vogelzang. Vi forventer, at omkostningerne, inklusive de planlagte transformationsomkostninger vedrørende vores Bedre Bank-plan, bliver på ca. 28 mia. kr. for 2020, hvor vi tidligere forventede omkostninger på 28-29 mia. kr.
For 3. kvartal 2020 vil resultatet efter skat udgøre ca. 2,1 mia. kr. Indtægter i alt vil udgøre ca. 10,5 mia. kr., herunder handelsindtægter på ca. 1,5 mia. kr., og omkostninger ca. 6,7 mia. kr. Generelt er kreditkvaliteten fortsat stabil, og nedskrivninger i 3. kvartal 2020 vil udgøre ca. 1,0 mia. kr. De endelige tal vil fremgå af Danske Banks delårsrapport for 1.-3. kvartal 2020, der offentliggøres onsdag den 4. november 2020, hvor vi kan give mere detaljerede kommentarer.
Konsensus estimater indsamlet af Danske Bank:
Consensus – 2020 (DKK m) | Low | Median | Average | High |
---|---|---|---|---|
Net interest income | 21,681 | 22,086 | 22,066 | 22,350 |
Net fee income | 14,223 | 14,894 | 14,893 | 15,303 |
Net trading income | 3,015 | 4,285 | 4,250 | 4,735 |
Other income | 532 | 690 | 723 | 1,077 |
Total income | 40,134 | 41,914 | 41,933 | 42,915 |
Total expenses | 40,882 | 28,669 | 29,171 | 28,050 |
Profit before loan impairment charges | 2,033 | 13,305 | 12,762 | 13,994 |
Loan impairment charges | 11,092 | 7,354 | 7,553 | 6,393 |
Profit before tax, core | -5,555 | 6,012 | 5,209 | 7,601 |
Profit before tax, Non-core | -800 | -483 | -522 | -250 |
Profit before tax | -6,288 | 5,437 | 4,687 | 7,245 |
Tax | 1,653 | 1,298 | 1,240 | 53 |
Net profit for the period | -7,636 | 4,147 | 3,446 | 5,592 |