Endnu et kronvidne kommer nu med støtte til familien Kasi-Nielsens mistanke om, at der var urent trav i Pandoras regnskabsaflæggelse for det europæiske datterskab for regnskabet for 2014, som skulle anvendes til at afregne den omdiskuterede earn out-betaling til familien. Vidnet har detaljeret indsigt i regnskabsaflæggelsen i europæiske Pandora CWE, hvor Pandoras topledelse nu mistænkes for at have stillet krav om at holde overskuddet nede, erfarer Økonomisk Ugebrev. Journalist Lars Abild fortsætter artikelserien om opgøret mellem Kasi-familien og Pandora
Det nye kronvidne afslørende for nogle uger siden på et møde i Tyskland, hvordan vedkommende i 2014 og 2015 havde oplevet indblanding i regnskabsaflæggelsen for det europæiske datterselskab Pandora CWE direkte fra den danske topledelse i København.
Efter det oplyste var der ordre om, at EBITDA-overskudsgraden i det europæiske datterskab ikke måtte overstige fem procent. Det skal ses i forhold til Pandora koncernens overordnede overskudsgrad på 36 pct. i 2014, ifølge det officielle regnskab. I det europæiske selskab for 2014 var det reelle tal 35,1 pct, viser et internt Pandora dokument.
Oplysningerne er over for Økonomisk Ugebrev bekræftet af flere centrale spillere, som deltog i det omtalte møde med det nye kronvidne.
Hele sagen handler om, at Kasi-familien mener, at den blev snydt for en earn out betaling på flere hundrede millioner fra Pandora for salget af sin halvpart i det europæiske datterselskab. Mistanken går på, at Pandora ”sminkede” regnskabstallene ringere, end de var i virkeligheden, så overskuddet ikke var stort nok til at udløse mere i earn out, ud over en forudbetaling på 400 mio. kr. til Kasi Nielsen-familien.
I en retssag i sommer ved byretten på Frederiksberg fortalte en tidligere topdirektør i det europæiske selskab under vidneansvar, at topledelsen for Pandora ville søge at begrænse yderligere earn out betaling til Kasi Nilsen familien. Man ville med andre ord snyde familien, lød mistanken.
ØU har tidligere afsløret interne regnskabstal, som viste betydeligt større overskud, og det første kronvidne i sagen har bekræftet, at han fik udbetalt bonus i de år baseret på de interne regnskabstal – altså direktøren i det europæiske selskab. Hidtil har det været uklart, hvordan forskellen mellem de (lave) officielle regnskabstal og de interne (høje) regnskabstal er opstået.
Det nye kronvidne har imidlertid været helt nede i maskinrummet, og han har efter det oplyste viden om, at der kom instruktioner fra hovedsædet i København om regnskabsaflæggelsen, og om hvordan de officielle overskud skulle holdes nede under en overskudsgrad på fem procent. Den viden har ØU dog ikke fået skriftlig dokumentation for.
Ifølge de interne regnskabstal leverede det europæiske datterselskab i 2014 en EBITDA-overskudsgrad på 35,1 procent. Altså tæt på det samme nøgletal for hele koncernen. Der findes ikke officielle regnskabstal for Pandora CWE-koncernen, da det europæiske datterselskab efter alt at dømme blev konsolideret i København.
Ifølge EY´s beregning af earn out betalingen dateret 27. marts 2015 var det samlede ebitda overskud i den europæiske koncern i 2014 151,6 mio. kr. eller tyve mio. Euro. Altså markant under det interne driftsoverskud på 76 mio. euro.
De interne regnskabstal i Pandora dokument med virksomhedslogo viser således, at det tyske datterselskab (der var fire andre datter-datterselskaber under Pandora CWE) havde en omsætning på 77 mio. EURO og et EBITDA overskud på 16 mio. EURO. Det tilsvarende officielle regnskab for tyske Pandora GmbH viser samme omsætning, men kun et ebitda overskud på fire mio. Euro. Det svarer til en overskudsgrad på 4,8 procent, altså lige under det max, som topledelsen mistænkes for at have fastsat.
Det er fortsat en gåde, hvordan forskellen mellem det interne resultat og EYs opgørelse er opstået. Men det er efter det oplyste noget af det, som det nye kronvidne kan forklare.
I årene omkring regnskabsaflæggelse var der flere opsigtsvækkende forhold. For det første blev Pandora pålagt at betale en bøde på 995 mio. kr. i en transferpricing sag, hvor selskabet anerkendte at en større andel af selskabets overskud skulle henføres til Danmark – i stedet for at blive bogført i udlandet.
For det andet blev det i retten på Frederiksberg drøftet om Pandora i de sidste måneder af det centrale år 2014 havde stoppet med at levere og fakturere nye varer. Og for det tredje fremgår det af moderselskabsregnskabet for Pandora CWE, at der var nogle bemærkelsesværdige transaktioner med lån og flytning af lagre som udløste store betalinger.
Oplysningerne har været forelagt Pandoras advokat fra KromannReumert, som ikke har nogen kommentarer
