Nykredits topchef Michael Rasmussen har lagt sig ud med de fleste i finanssektoren med et narrativ om, at udbredelsen af prioritetslån ødelægger det danske realkreditmarked, fordi det kun er de ”rigeste” i storbyerne, der får tilbudt dem – uden dog at fremlægge konkrete data. Nu modsiges dette narrativ, som har kostet Michael Rasmussen formandsposten i Finans Danmark, af Finanstilsynet: Tilsynet fastslår nemlig, at den største udbredelse af prioritetslån er i Udkantsdanmark og i Herning-området, skriver finansanalytiker Per Grønborg. Læs Nykredits svar i tekstboks.
Efter den nye skriftlige dokumentation fra Finanstilsynet er det spændende, om regeringen fortsat køber ind på Michael Rasmussens narrativ og implicitte ønske om at beskytte Nykredits markedsposition imod ny konkurrence. Han har i hvert fald fået den nye regering til at tage problemet op i det nye regeringsgrundlag, hvor det nævnes, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge bankernes prioritetslån og deres konsekvenser for det danske realkreditsystem.
Velkendt er det, at bankernes egenudstedte prioritetslån de seneste år har taget markedsandele fra traditionelle realkreditlån. Michael Rasmussens argument er, at bankerne kun tilbyder deres prioritetslån til velhavere i storbyerne, hvorved institutterne groft sagt ville hænge på de mindre kreditværdige boligejere.
Dette synspunkt bliver skudt ned af fakta. Ifølge Finanstilsynets tal er prioritetslån mest udbredt i Udkantsdanmark: Mest udbredt er prioritetslån nemlig i Læsø Kommune (16,7 pct. af prioritets- og realkreditlånene) efterfulgt af Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Langeland, Lemvig og Ærø.
Først på 8. pladsen kommer en hovedstadskommune: Frederiksberg, mens den næste er Rudersdal på 13. pladsen, Hørsholm på 15. pladsen, Gentofte på 16. pladsen og København på 18. pladsen.
Faktisk har prioritetslån størst udbredelse omkring Herning. Man kunne fristes til at tro, at Ringkjøbing Landbobank er årsagen; banken har ofte fremhævet prioritetslån, når dens høje vækst skulle forklares og risikoen nedtones.
Reelt findes årsagen nu nok nærmere hos Svenska Handelsbankens danske filial, hvis retail-ben blev grundlagt på opkøbet af den Herning-baserede Midtbank i 2001. Handelsbanken var kendt for at sælge prioritetslån efter svensk model frem for dansk realkredit. Midtbank blev i øvrigt smidt ud af Totalkreditsamarbejdet efter, at banken blev overtaget af Handelsbanken.
Banken gik derfor glip af den store gevinst, som salget til Nykredit udløste i 2003, men vendte på et senere tidspunkt tilbage igen uden dog at satse helhjertet på Totalkredit-produktet.
Handelsbankens danske forretning blev i december 2022 overtaget af Jyske Bank, og umiddelbart efter begyndte andelen af prioritetslån at falde kraftigt i Herning Kommune (fra 19,8 pct. til 14,4 pct.) og i Ikast-Brande Kommune (15,6 pct. til 10,9 pct.). Handelsbanken havde sin stærkeste retail-position i Herning-området. I Ringkøbing-Skjern fortsatte andelen af prioritetslån til gengæld med at stige (10,8 pct. til 12,8 pct.), dog fra et noget lavere udgangspunkt.
Artiklen fortsætter under grafikken
Kan det skyldes sommerhuse?
Sommerhuse er per definition ejerboliger, og flere vestjyske kommuner har en høj andel af sommerhuse på vestkysten, hvilket måske kan forklare den høje andel af prioritetslån. Men skulle det være udbredt, at rige byboere finansierer deres sommerhuse med prioritetslån, skulle man tro, at det samme billede slog igennem i de nordsjællandske sommerhuskommuner.
Gribskov kommer ind på 75. pladsen ud af de i alt 98 kommuner, mens Halsnæs er på 92. pladsen over kommuner med den højeste andel af prioritetslån. Det er de to største sommerhuskommuner i Nordsjælland – begge kommuner har flere sommerhuse end helårsboliger.
En påstand om, at rige københavnere finansierer sommerhuse med billige prioritetslån, er det altså svært at finde belæg for.
Nykredits ituskudte narrativ
Nykredits Michael Rasmussen har i foråret lagt sig ud med de fleste i den finansielle sektor med sin indædte kamp imod prioritetslånets udbredelse – en kamp, han sågar har formået at få ind i regeringens arbejdsprogram.
En imponerende bedrift i lyset af, at hans kampagne primært skal begrænse nye produkters adgang til det, der engang var realkredittens domæne, og mere specifikt beskytte Nykredits markedsdominerende position. Det skrev jeg om i Ugebrevet i maj.
Michael Rasmussen indledte kritikken i Børsen i april 2026: “Det gør, at boligpriserne i København kommer til at stige endnu mere, end de ellers ville have gjort. Og i landdistrikterne bliver det sværere – eller i hvert fald dyrere.”
I et LinkedIn-opslag uddyber han i maj: ”Vi kan se udviklingen i vores tal, fordi vi i Nykredit-koncernen og sammen med pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet finansierer mere end syv ud af ti danskeres hjem i vores land- og yderkommuner. Så når jeg kigger på udviklingen, ser jeg den fra det udgangspunkt, som vi på grund af Nykredit-koncernens forretningskomposition er ret alene om i sektoren.”
Videre hed det fra Rasmussen: ”Vi oplever, at der er begrænset lyst til at konkurrere om at finansiere de danskere, der ønsker at bosætte sig uden for de store byer. Og det er endnu mere sjældent, at vi oplever at konkurrere mod prioritetslån i land- og yderkommunerne.”
Åbenbart gælder det hverken Læsø, Langeland eller Ærø eller for den sags skyld Lemvig, Tønder eller Frederikshavn. Det ved vi nu takket være oplysningerne fra Finanstilsynet. Det eneste figenblad er, at Finanstilsynet alene har kigget på udbredelsen og ikke på prisen på prioritetslån i de enkelte kommuner. Her er Michael Rasmussens narrativ, at der skal ske en udligning af kreditrisiko imellem land og by – ikke ligefrem markedsbaseret prissætning, men nok noget, der passer fint ind i regeringens ulighedsdagsorden.
Ikke desto mindre burde Michael Rasmussens troværdighed stå noget blakket tilbage. Det spændende bliver, om svaret fra Finanstilsynet, der fremgår af et folketingssvar, ændrer på den politiske appetit på at lave et indgreb imod den frie konkurrence.
Artiklen fortsætter under grafikken
Nykredits kommentar til artiklen
Økonomisk Ugebrev har modtaget følgende kommentar til artiklen fra Nykredit: ”I Nykredit er vi først og fremmest optaget af at have en bred samtale om udviklingen i markedet for boligfinansiering frem for, hvordan bestanden af eksisterende boliglån fordeler sig.
Vi har set en markant forskydning i retning af individuelt prissatte boliglån de seneste kvartaler. Den udvikling er der mange nuancer i, og vi har brug for at få det grundigt afdækket. En retvisende afdækning kræver, at man bl.a. ser på, hvor i landet de nye boliglån ligger, hvor både realkreditlån og prioritetslån indgår. Det er vigtigt at få realkreditlån med, for med den udvikling, som vi har set, bør man nu betragte boliglån som en samlet størrelse bestående af både prioritetslån og realkredit. Udviklingen viser, at prioritetslån ikke længere er et nicheprodukt.
Det er derfor positivt, at den nye regering har sat sig for at afdække udviklingen på markedet for boligfinansiering, og vi ser frem til at bidrage med de data, som myndighederne måtte have brug for fra os.”
Per Grønborg
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
