Bankernes kvartalsregnskaber viser to næsten modsatrettede historier: Den første handler om den faktiske kreditbog med meget små tab, lave restancer og kraftigt faldende stage 3-tabshensættelser. Den anden handler om ledelsernes forventninger til fremtiden, hvor flere banker ser 20-25 procents sandsynlighed for en recession, skriver chefredaktør Morten W. Langer efter Q2-regnskaberne.
Kun Nordea synes at have taget de positive briller på: Banken har senest reduceret både vægten af adverse-risikoscenariet og sin gamle ledelsesbuffer. Modsat har Nykredit hævet vægten på et meget hårdt adverse-risikoscenario og har fortsat mere end to mia. kr. i ledelsesmæssige tabsskøn.
Det store spørgsmål bliver, om kredittabene nu begynder at stige. Det bliver mindst lige så interessant, hvad bankerne gør, hvis de fortsat ikke stiger. I så fald kan dele af de milliardstore hensættelsesbuffere, som i dag beskytter bankerne mod en recession og geopolitisk uro, gradvist blive tilbageført – og dermed ende direkte på bankernes bundlinjer.
Det aktuelle billede er, at de danske storbanker næsten ingen aktuelle kredittab har, og at mængden af nødlidende lån generelt er faldende. Alligevel holder Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank fast i milliardstore ekstrahensættelser til tab, der endnu ikke er synlige.
Nordea går den modsatte vej og har både nedjusteret sandsynligheden for sit negative makroscenarie og allerede frigivet en stor del af sin gamle ledelsesbuffer.
Forskellene siger mere om bankernes syn på fremtidens risici, end de aktuelle tabstal gør. Man skulle umiddelbart tro, at de store danske banker så nogenlunde ens på den makroøkonomiske risiko. De opererer på de samme markeder og står over for de samme usikkerheder: Geopolitisk uro, energipriser, handelskonflikter, inflation og risikoen for nye rentestigninger.
Nordea halverer risikoen igen
Men deres regnskaber fortæller en anden historie: Særligt Nordea og Nykredit har i år foretaget modsatrettede justeringer af de makroøkonomiske scenarier, der bruges til at beregne fremtidige kredittab efter IFRS 9.
Nordea skruede efter uroen i Mellemøsten kraftigt op for risikoen i første kvartal – for derefter allerede i andet kvartal at skrue næsten helt tilbage. Nykredit har derimod øget vægten på et hårdt negativt makroscenarie – og ovenikøbet lagt ekstra ledelsesmæssige tabshensættelser ind i bufferen.
Ved udgangen af 2025 gav Nordea sit basisscenario 60 pct. sandsynlighed, mens det positive og negative scenario hver fik 20 pct. Da konflikten i Mellemøsten eskalerede i første kvartal, ændrede banken billedet dramatisk: adverse-risikoscenariet blev fordoblet til 40 pct.
Nordea forklarede ændringen med den øgede geopolitiske usikkerhed. Men tre måneder senere, efter Q2, vendte Nordea tilbage til 20 pct. adverse. Banken skriver fortsat, at scenarierne afspejler krigen i Mellemøsten, geopolitiske spændinger og handelskonflikter.
Men den konkrete sandsynlighed for, at det negative forløb materialiserer sig, blev altså halveret fra Q1 til Q2.
For Danmark regnede Nordea i Q1 med, at BNP i adverse-scenariet ville falde 0,3 pct. i 2026, mens boligpriserne ville falde 6,1 pct. I Q2-scenariet forventes BNP derimod at vokse 0,5 pct. i 2026 og boligpriserne kun at falde 0,6 pct. Til gengæld flyttes en større del af smerten til 2027, hvor BNP falder 0,4 pct. og boligpriserne 6,7 pct.
Nordea har altså både reduceret sandsynligheden for adverse-scenariet og udskudt en del af det økonomiske tilbageslag. Forklaringen kan findes i bankens observationer af den faktiske økonomi.
CEO Frank Vang-Jensen skrev ved Q2, at de nordiske økonomier hidtil havde håndteret højere energiomkostninger og anden uro godt, mens virksomhederne fortsatte med at investere. Kreditkvaliteten blev betegnet som meget stærk.
Nykredit ser det stik modsatte billede
Nykredit har valgt en væsentligt mere forsigtig tilgang: Banken hævede i 2026 vægten af adverse-risikoscenariet fra 20 til 25 pct., reducerede basisscenariet til 55 pct. og fastholdt 20 pct. på det positive scenario. Ved halvåret fastholdt Nykredit denne vægtning.
Begrundelsen er krigen i Iran, lukningen af Hormuzstrædet, amerikanske importtoldsatser, risikoen for handelskrig og usikkerheden omkring Grønland. Nykredit vurderer, at dette kan ramme kunder gennem svagere økonomisk vækst, højere energipriser og dårligere handelsvilkår.
Og Nykredits adverse-scenario er væsentligt hårdere for Danmark end Nordeas. For 2026 regner Nykredit i det negative scenario med BNP-vækst på minus 2,9 pct., boligprisfald på 11 pct. og arbejdsløshed på 4,6 pct.
Det er reelt et stagflationsscenario, hvor Danmark rammes samtidigt af recession, kraftigt boligprisfald og høje renter. Forskellen mellem de to banker kan derfor ikke reduceres til, at Nordea giver adverse-scenariet 20 pct. sandsynlighed og Nykredit 25 pct. Nykredits negative danske scenario er samtidig betydeligt hårdere.
Forskellen bliver endnu tydeligere, når man ser på de ledelsesmæssige skøn for udlånstab, såkaldte post-model adjustments – PMA’er, som ligger ud over de udlånstab, som bankernes statistiske modeller beregner.
Nykredits samlede hensættelseskonto var ved halvåret 10,2 mia. kr., inklusive hensættelser knyttet til overtagelsen af Spar Nord.
Nykredit havde alene hensat 849 mio. kr. til geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed hos erhvervskunder. Hertil kommer blandt andet ESG-relaterede hensættelser. I H1 blev der tillagt et nyt ekstra management judgement på 220 mio. kr. etableret som følge af fra Iran-krigen.
Nykredit viser, hvor voldsom en effekt det negative scenario kan få. Hvis adverse-scenariet blev tillagt 100 pct. sandsynlighed, ville hensættelserne skulle øges med yderligere 3,3 mia. kr. Blandt de særligt eksponerede brancher – byggeri, detail, engros, udlejning og fremstillingsvirksomhed – ville stigningen alene være 1,89 mia. kr.
Nordea er gået længere: Ved Q2 havde banken samlede tabshensættelser på 1,25 mia. euro mod 1,534 mia. euro ved udgangen af 2025. Men de egentlige justeringer oven på IFRS 9-modellerne var blot 69 mio. euro.
Det skal også ses i lyset af, at Nordea i første kvartal ændrede sin metode for hensættelser, så der blev frigivet tidligere ledelsesmæssige skøn for 160 mio. euro. Banken siger, at den nye metode i højere grad skal indarbejde risikovurderingen direkte i de kollektive hensættelser frem for i en stor separat ledelsesbuffer. Nordea står dermed i klar kontrast til de danske konkurrenter.
Danske Bank har 5,2 mia. i reserve
Den største absolutte hensættelseskonto findes hos Danske Bank. Ved Q2 var hensættelseskontoen 18,8 mia. kr., hvoraf 5,2 mia. kr. var ledelsesmæssige skøn. Det svarer til knap 30 pct. af den samlede hensættelseskonto.
Bankens CFO fremhævede ved Q2, at den svarer til omkring fire års normaliserede kredittab, og at banken fortsat ønsker en forsigtig buffer mod potentielle forstyrrelser og geopolitisk usikkerhed. I Q2 blev omkring 160 mio. kr. dog frigivet.
Det interessante er, at Danske Banks samlede hensættelser samtidig er faldet betydeligt: fra godt 20,2 mia. kr. året før til 18,8 mia. kr. En stor del af faldet skyldes afskrivning af allerede kendte problemengagementer snarere end brede tilbageførsler.
Hos Jyske Bank er 38 pct. af hensættelserne en ekstra buffer. Forholdet mellem de observerede problemer og den ekstra sikkerhedsbuffer er endnu mere bemærkelsesværdigt. Den samlede hensættelseskonto udgjorde 4,8 mia. kr. i Q2. De ledelsesmæssige skøn var 1,83 mia. kr., svarende til hele 38 pct. af Jyske Banks samlede hensættelser.
Netop denne modsætning blev analytikerne opmærksomme på under Q2-call’et: SEB’s Martin Birk konstaterede, at på den ene side var banken ikke bekymret for kreditbogen, rapporterede stort set nul tab og samtidig fastholdt management judgement på omkring 34 basispoint.
CEO Lars Mørch svarede, at nogle af reserverne var etableret mod mere langsigtede problemer i den internationale økonomi, som endnu ikke var materialiseret. Det nye signal var, at Jyske Bank nu nærmer sig en beslutning om dele af bufferen.
Ifølge Mørch kan noget blive afklaret relativt tidligt, mens andre korrektiver kan blive stående længere, afhængigt af den risiko, de oprindeligt blev etableret for. Det åbner for mulige fremtidige tilbageførsler, hvis de frygtede tab fortsat udebliver.
Jyske Bank havde kun 11 mio. kr. i nedskrivninger i Q2 og 40 mio. kr. i første halvår. Og bankens nettoeksponering i Stage 3 faldt fra 4,91 mia. kr. i Q1 til 4,20 mia. kr. i Q2. På et år er faldet fra 5,73 mia. kr., svarende til hele 27 pct. Alligevel er den samlede hensættelseskonto stort set ikke reduceret.
Hos Nordea blev der bogført 61 mio. euro i nettokredittab i Q2, svarende til blot seks basispoint mod bankens langsigtede forventning omkring ti basispoint. Samtidig faldt Stage 3-hensættelserne på udlån målt til amortiseret kost fra 977 mio. euro ved årsskiftet til 847 mio. euro ved halvåret.
Nykredit går endnu længere: trods den højere vægt på adverse-scenariet og de ekstra geopolitiske hensættelser fik koncernen i første halvår en nettotilbageførsel på 103 mio. kr.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 1. oktober 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
