Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Finans

Tema: IR Rating Top 20 Finans: Danske og Jyske Bank topper

Morten W. Langer

torsdag 13. august 2026 kl. 11:00

Carsten Egeriis
I dette års IR Rating skiller Danske Bank og Jyske Bank sig positivt ud. Her Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank.

I Økonomisk Ugebrevs årlige IR Rating af de børsnoterede finansvirksomheder skiller de syv største selskaber sig ud: Danske Bank og Jyske Bank vinder – foran Nordea, Alm. Brand og Tryg. Nederst i elitegruppen kommer AL Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. I gruppen af mindre og mellemstore banker skiller Skjern Bank sig positivt ud, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

De fire største danske børsnoterede selskaber lægger sig virkelig i selen for at leve op til en høj standard i deres investor relations overfor professionelle investorer. Den højere standard for at leve op til analytikerne og professionelle investorers oplysningskrav smitter også i de fleste tilfælde af på informationskvaliteten over for private investorer.

I dette års IR Rating skiller Danske Bank og Jyske Bank sig positivt ud – ved at score maksimumpoint, ved at levere op til alle ti konkrete målepunkter.  Forsikringsselskaberne Tryg og Alm. Brand kommer lige efter frontløberne, men taber ét point på mindre fodfejl, som let ville kunne rettes op:

Tryg misser på et enkelt målepunkt, nemlig at selskabet på sin IR-side fremlægger en graf over kursudviklingen i aktien sammenlignet med de nærmeste nordiske konkurrenter. Alm. Brand kikser også på et enkelt målepunkt: nemlig at fremvise en opgørelse over stemmeresultater på generalforsamlingen, en såkaldt fuldstændig stemmeopgørelse over, hvordan aktionærerne har stemt på den seneste generalforsamling på de enkelte dagsordenspunkter.

Nordea ligger med helt fremme, men dumper på et vigtigt målepunkt, som giver investorerne stor informationsværdi. Nordea fremlægger godt nok analytikernes konsensusestimater for helår, men gør det ikke for kvartaler som de andre store, der løbende indsamler opdaterede estimater fra analytikerne. Set gennem investor-briller må dette anses for at være et stort kiks.

Nederst i gruppen af større danske banker kommer AL Sydbank og Ringkjøbing Landbobank med henholdsvis 7,5 point og 6,5 point ud af ti mulige. Begge banker får store minusser i karakterbogen ved ikke at holde åbne investormøder for analytikere, med tilhørende Q&A-sessioner, som normalt har meget stor informationsværdi for alle selskabets aktionærer, der enten kan lytte med eller efterfølgende læse transcripts fra analytikermøderne.

Sydbank fremlægger konsensus estimater fra analytikerne, på kvartalsbasis, mens Landbobanken ikke fremlægger nogen analytikerestimater overhovedet. De to banker offentliggør heller ikke præsentationer fra ad hoc-investormøder med analytikerne, afholdt uden for de normale kvartalsterminer.

Helhedsbilledet er, at hvis Sydbank og Landbobanken ønsker at fremstå som ligeværdige til de andre nålestribede storbanker, så skal de opruste en hel del på deres investor relations.

I gruppen af mindre og mellemstore børsnoterede banker arbejder man ikke seriøst og professionelt med investor relations. Indtrykket må være, at bankledelserne ikke ønsker at blive kigget over skuldrene af professionelle analytikere, som måske stiller kritiske spørgsmål, eller som afdækker svage forhold i nogle lokalbanker.

Eneste undtagelse er Skjern Bank, der opnår 5,5 point ud af ti mulige. Da de mindre banker har svært ved at tiltrække analytikerdækning, kan man reelt tillægge tre point for denne overordnede modvind.  Det burde dog være muligt for Skjern Banks ledelse at lægge en kursudvikling sammenholdt med de nærmeste konkurrenter på selskabets hjemmeside. Det burde også være muligt at fremlægge en kvartalsvis investorpræsentation, som lægges på selskabets hjemmeside.

Blandt de øvrige lokalbanker ligger BankNordik, SJF Bank og Lån & Spar Bank bedst med omkring tre point. Det burde være muligt for alle banker at oplyse om navn og kontaktoplysninger til en investoransvarlig, samt opgørelse over stemmeafgivning på generalforsamlingen. For en række lokalbanker er dette ikke tilfældet.

Udenlandske analytikere kun dækning på tre finansaktier

Udenlandske finanshuse anvender ikke meget energi på danske banker og forsikringsselskaber. Ud over finsk-baserede Nordea kigger de udenlandske analytikere kun på Danske Bank og Tryg, som følges af henholdsvis 16 og 13 udenlandske analytikere, fremgår det af selskabernes hjemmesider. Som en lille efternøler kommer Alm. Brand, hvor tre udenlandske finanshuse har dækning.

Ellers har udenlandske analytikere slet ikke formel opmærksomhed rettet mod de danske finansaktier. Heller ikke AL Sydbank og Ringkjøbing Landbobank, i hvert fald ifølge de to bankers hjemmesider, hvor der typisk er en oversigt over analytikere, der følger virksomheden og aktien. Selvom begge banker defineres som vigtige Sifi banker, med en vis størrelse efter nordiske forhold, har de overraskende ikke formået at tiltrække udenlandsk analytiker-opmærksomhed.

Forklaringen kan være, at de fortsat har selektiv fokus på udenlandske investorer og tiltrækning af analytikeropmærksomhed. Som det fremgår af årets IR Rating opgørelse, har ingen af de to banker, trods markant vokseværk efter betydelige opkøb, indført åbne investormøder med Q&A-sessioner med analytikere, som efterfølgende gøres offentlige. Dette kan være en betydelig hindring for at nå ud over landets grænser, da IR-kommunikationen typisk er digital med webbaserede investor calls.

Heldigvis er der fortsat syv til otte mere eller mindre faste danske eller nordisk-baserede analytikere, som kan betragtes som hjemmebanefolk. Det sikrer en vis basisdækning fra analytikerside af de større danske finansaktier.

Den faste garde består af analytikere fra Danske Bank, Nordea, Sydbank, ABG, SEB, Jyske Bank, Handelsbanken og i nogen tilfælde norsk-ejede DNB Carnegie. For AL Sydbank og Landbobanken er der dækning fra henholdsvis fem og fire analytikere.

Morten W. Langer

Læs også denne artikel fra temaet om IR Rating: Governance Rating Finans: Tryg lægger sig alene i front

IR Rating 01

IR Rating 02

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Økonomichef til Børne-og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank