Den europæiske inflationskamp kan få en ubehagelig ny drejning. Efter nogle relativt rolige kvartaler for fødevarepriserne vurderer ABN AMRO, at presset nu bygger sig op fra flere sider på én gang: ekstrem varme og tørke har allerede reduceret høstudsigterne i Europa, et usædvanligt kraftigt El Niño kan ramme de globale landbrugsmarkeder, energipriserne er steget efter konflikten i Iran, og både transport-, gødnings- og lønomkostninger ligger under for fornyet pres.
Bankens hovedscenarie er, at fødevareinflationen igen begynder at stige mod slutningen af 2026 og fortsætter op gennem 2027. På toppen vurderer finanshuset, at stigende fødevarepriser isoleret kan løfte eurozonens samlede HICP-inflation med omkring 0,5 procentpoint i tredje kvartal 2027. Det er potentielt vigtigt, fordi effekten ifølge banken på det tidspunkt kan ophæve den inflationsdæmpende effekt fra faldende energipriser.
Det er ikke én enkelt råvare eller én enkelt vejrhændelse, der driver billedet. ABN AMRO beskriver snarere en situation, hvor en række inflationskræfter risikerer at ramme fødevareproduktionen samtidig. Banken kalder dog ikke situationen ukontrollerbar: høje globale lagre, langsigtede indkøbskontrakter og detailkædernes svækkede evne eller vilje til at sende alle omkostningsstigninger videre til forbrugerne kan dæmpe gennemslaget betydeligt.
Landbruget er kun 40 procent af regningen
Et centralt budskab i analysen er, at stigende landbrugsråvarer kun er én del af problemet. Selve landbrugsråvarerne udgør ifølge ABN AMRO omtrent 40 pct. af fødevareproducenternes omkostninger i EU. De resterende cirka 60 pct. kommer fra blandt andet arbejdskraft, energi, transport og emballage. Og netop nu er der et stigende omkostningspres på begge sider af regnestykket.
På råvaresiden er vejret den umiddelbart største bekymring. Sommeren 2026 satte igen varme- og tørkerekorder både i EU og USA. EU’s høstprognoser fra august viser ifølge analysen, at forventningerne til udbytterne for sommerafgrøder er blevet markant reduceret. I gennemsnit ligger de omkring 7 pct. under femårsgennemsnittet, om end forskellene mellem afgrøderne er betydelige.
Grafikken på side 2 illustrerer, hvor forskelligt de europæiske afgrøder er ramt. Det største negative udsving ses for sojabønner, mens også kartofler, sukkerroer, solsikker og korn ligger under deres femårige udbytteniveauer.
ABN AMROs tommelfingerregel er, at et fald i Europas sommerafgrøder af den størrelsesorden, man nu ser, isoleret set kan løfte de samlede fødevarepriser i EU med omkring 1-3 pct.
El Niño kan blive den ekstra joker
Oven i de europæiske tørkeproblemer kommer risikoen for et meget kraftigt El Niño-forløb i 2026-27. Prognoserne, som ABN AMRO refererer til, indikerer, at vejrfænomenet potentielt kan nå en historisk usædvanlig intensitet. Det kan påvirke forsyningen af en lang række internationalt handlede landbrugsvarer, blandt andet kaffe, sukker, ris, kakao, soja, vegetabilske olier, majs og hvede. Flere af disse varer importeres i betydelige mængder til EU.
Men banken understreger samtidig, at El Niño ikke automatisk betyder højere priser på alle råvarer. Historisk har nogle råvarer, eksempelvis soja, haft tendens til at falde i pris under El Niño-perioder, mens blandt andet kaffe og kakao typisk har været udsat for prisstigninger. Derfor er effekten på europæiske fødevarepriser både ujævn og vanskelig at estimere.
Det ændrer ikke på, at de fleste analyser ifølge ABN AMRO peger på en samlet positiv effekt på fødevarepriserne, som kan vare i længere tid. Et meget kraftigt El Niño kan løfte fødevarepriserne mere end de 1-3 pct., der isoleret forbindes med Europas varme og tørke. I et ekstremt scenario vurderer banken endda, at El Niño potentielt kan fordoble den prisvirkning, som følger af tørken og varmen i Europa.
Det er samtidig her, banken lander på sit centrale makroskøn: fødevareprisstigningerne kan på toppen bidrage med omkring 0,5 procentpoint til eurozonens HICP-inflation i tredje kvartal 2027.
Iran-konflikten rammer gennem både gødning og energi
Den anden store inflationskanal kommer fra konflikten i Iran.
ABN AMRO fremhæver først stigende priser på bestemte typer gødning. Banken vurderer, at situationen er væsentligt mindre alvorlig end gødningschokket efter Ruslands invasion af Ukraine, men langvarige forsyningsproblemer kan især ramme udviklingslande og dermed skabe yderligere pres på fremtidige høstudbytter. I Europa ser banken foreløbig først og fremmest et prischok for landmændene, snarere end egentlig mangel på gødning.
Energiudviklingen kan dog blive mindst lige så vigtig.
Stigende energipriser efter Iran-konflikten slår både direkte igennem i fødevareproducenternes energiregning og indirekte gennem transport, emballage og andre input. En del virksomheder er foreløbig beskyttet af allerede indgåede energiaftaler, men ABN AMRO peger på, at presset vil vokse, efterhånden som de gamle kontrakter udløber og skal erstattes af nye på højere prisniveauer.
Det betyder også, at inflationseffekten sandsynligvis kommer med forsinkelse. Det er ikke nødvendigvis den aktuelle energipris, der straks dukker op i supermarkedets køledisk, men den pris virksomhederne bliver mødt med, når sikringer og langsigtede kontrakter skal fornyes.
Også løn og transport presser priserne
ABN AMRO peger samtidig på lønningerne som en overset inflationskilde. Som konkret eksempel steg de overenskomstmæssige lønninger i den hollandske fødevaresektor med 4 pct. år-til-år i andet kvartal 2026. Arbejdskraft vurderes at udgøre omkring 15 pct. af de samlede produktionsomkostninger, så vedvarende lønstigninger kan få en mærkbar effekt på slutpriserne.
Tørken rammer desuden mere end selve høsten. De meget lave vandstande på blandt andet Rhinen og Donau har gjort transport vanskeligere og dyrere. ABN AMRO ser samtidig tegn på stigende transportomkostninger og nye forsyningskædeproblemer.
Dermed opstår netop den kombination, der gør analysen interessant: Det er ikke bare kornprisen eller energiregningen isoleret, der stiger. Omkostningerne kan blive ramt parallelt gennem råvarer, energi, gødning, transport og lønninger.
To store stødpuder kan forhindre en gentagelse af 2022-23
ABN AMROs analyse er dog ikke et bud på en gentagelse af den voldsomme fødevareinflation fra den tidligere inflationsbølge.
En vigtig årsag er lagrene. Globale lagre af blandt andet korn, hvede og ris ligger ifølge banken historisk højt. Det giver markedet en betydelig buffer, hvis årets eller næste års høst skuffer.
Derudover handles en stor del af landbrugsråvarerne gennem kontrakter, der indgås på forhånd, og ikke til den aktuelle spotpris. Derfor slår råvareprisstigninger normalt kun gradvist og delvist igennem i den faktiske fødevareinflation.
Det andet store værn er detailhandlen.
Efter flere års markante fødevareprisstigninger er forhandlingerne mellem supermarkeder og leverandører blevet vanskeligere. ABN AMRO vurderer, at detailkæderne er mindre villige til blot at sende nye prisstigninger videre til forbrugerne. En større del af omkostningspresset kan derfor i denne omgang blive absorberet i virksomhedernes marginer. Banken forventer dermed et mindre gennemslag fra producenternes omkostninger til forbrugerpriserne end under tidligere inflationsbølger.
Det er en vigtig pointe: Den nye fødevareinflation kan blive mindre voldsom for husholdningerne, men til gengæld mere smertefuld for fødevareproducenter og detailhandel, hvis virksomhederne tvinges til at tage en større del af regningen selv.
Den store risiko ligger i andenrunde-effekterne
Den makroøkonomisk vigtigste del af analysen handler i sidste ende ikke kun om, hvor mange procent dyrere brød, kaffe eller grøntsager bliver.
Fødevarer fylder uforholdsmæssigt meget i forbrugernes opfattelse af inflationen. Fordi dagligvarer købes ofte, tillægger husholdningerne prisændringer på fødevarer større vægt, når de vurderer den generelle prisudvikling. ABN AMRO peger derfor på, at stigende fødevarepriser kan løfte inflationsforventningerne og derigennem også påvirke lønkravene. Dermed opstår risikoen for klassiske andenrunde-effekter, hvor det oprindelige råvare- og energichok udvikler sig til mere vedvarende inflation.
Det kommer ovenikøbet på et tidspunkt, hvor det generelle inflationsmiljø ifølge banken i forvejen er ugunstigt. Det er også baggrunden for, at ECB igen holder et skarpere øje med udviklingen i fødevareinflationen, hvilket ifølge ABN AMRO blev signaleret på det seneste møde i Styrelsesrådet.
Den skarpe pointe i ABN AMROs analyse er derfor, at Europas næste inflationsproblem meget vel kan komme fra supermarkedet.
I første omgang ser presset håndterbart ud. Lagrene er store, mange omkostninger er kontraktligt låst, og supermarkederne har begrænset appetit på endnu en omgang kraftige prisforhøjelser. Men samtidig er usædvanligt mange negative faktorer begyndt at trække i samme retning: europæisk tørke, svagere høstudbytter, risikoen for et ekstremt El Niño, højere energipriser, dyrere gødning, højere lønninger og dyrere transport.
ABN AMROs hovedscenarie er derfor ikke en ny eksplosiv inflationskrise, men en gradvis og bredt funderet genacceleration i fødevareinflationen fra slutningen af 2026 og ind i 2027. Og hvis banken rammer rigtigt med sit estimat på op til 0,5 procentpoint ekstra eurozoneinflation, kan fødevarer blive en af de faktorer, der gør ECB’s vej tilbage mod stabil inflation betydeligt vanskeligere, end de seneste måneder har indikeret.
