Undersøgelsen, gennemført af instituttet SOCIS, er gennemført 28. juli–2. august 2026 blandt 2.000 personer over 18 år ved personlige interviews. Den statistiske usikkerhed oplyses til ±2,6 procentpoint. Besatte områder og områder med aktive kamphandlinger indgår ikke.
1. Den generelle situation i Ukraine
På spørgsmålet: ”Hvis vi ser på situationen som helhed, mener du så, at udviklingen i Ukraine går i den rigtige eller den forkerte retning?” svarer ukrainere således:
| Svar | Andel |
|---|---|
| Helt i den rigtige retning | 12,7 % |
| delvist i den rigtige retning | 23,7 % |
| delvist i den forkerte retning | 23,8 % |
| I den forkerte retning | 31,8 % |
| Ved ikke / intet svar | 8,1 % |
Det betyder, at 55,6 % mener, at Ukraine overvejende bevæger sig i den forkerte retning, mens 36,4 % vurderer udviklingen positivt.
På spørgsmålet om udviklingen det seneste år mener 55,9 %, at situationen er blevet værre, 32,3 % at den er uændret, og kun 9,4 % at den er blevet bedre. For det kommende år forventer 35,1 % en forværring, mens 23,3 % forventer forbedring.
2. Hvad påvirker situationen mest negativt?
Respondenterne kunne vælge flere svar.
| Negativ faktor | Andel |
|---|---|
| Høj korruption på statsligt niveau | 49,3 % |
| Vedvarende drone- og missilangreb på energi-, forsynings- og transportinfrastruktur | 44,6 % |
| Faldende levestandard – stigende priser, inflation, valutakurs mv. | 39,4 % |
| Aggressive metoder ved mobilisering | 30,4 % |
| Regeringens inkompetence og fejl | 24,8 % |
| Ruslands erobring af nye ukrainske områder | 21,3 % |
| Høj korruption i hverdagen | 18,4 % |
| Fald i Ukraines økonomiske potentiale | 12,5 % |
| Mindre international hjælp til Ukraine | 10,5 % |
| Strømafbrydelser/delvise afbrydelser | 8,4 % |
Den mest udbredte forklaring på landets problemer er altså korruption – ikke direkte udviklingen ved fronten.
3. Vurdering af myndighedernes effektivitet
Respondenterne bliver bedt om at vurdere, hvor effektivt en række institutioner fungerer.
| Institution | Meget/delvist effektiv | Meget/delvist ineffektiv |
|---|---|---|
| Ukraines sikkerhedstjeneste, SBU | 53,8 % | 33,9 % |
| Den militære ledelse | 50,4 % | 38,5 % |
| Præsidenten | 40,9 % | 54,7 % |
| Lokale myndigheder | 40,6 % | 54,9 % |
| Antikorruptionsmyndighederne NABU/SAP | 32,1 % | 59,4 % |
| Præsidentens kontor | 27,3 % | 62,5 % |
| Regeringen | 19,1 % | 73,0 % |
| Parlamentet, Verkhovna Rada | 10,4 % | 84,8 % |
Særligt regeringen og parlamentet vurderes meget negativt.
4. Regeringens største fejl
På spørgsmålet om den nuværende regerings største fejl svarer ukrainere:
| Fejl | Andel |
|---|---|
| At det høje korruptionsniveau og misbruget af offentlige midler fortsætter | 60,2 % |
| Utilstrækkelig forberedelse til krigen | 32,7 % |
| Fejlagtige personalebeslutninger | 28,6 % |
| Afskedigelsen af forsvarsminister Mykhailo Fedorov | 25,8 % |
| Magtmisbrug, pres på erhvervslivet og mulige politiske konkurrenter | 25,5 % |
| Informationscensur og tilbageholdelse af sandheden | 23,9 % |
| Regeringens ineffektive økonomiske politik | 23,5 % |
| Fejlberegninger på internationalt niveau | 14,1 % |
| Afskedigelsen af øverstkommanderende Oleksandr Syrskyj | 4,5 % |
5. Korruption
Hele 90,3 % betegner korruptionsniveauet som højt eller meget højt: 50,5 % ”meget højt” og 39,8 % ”højt”. Kun 0,9 % betegner niveauet som lavt.
På spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for, at korruptionen fortsat er høj, svarer 56,9 % præsidenten, 48,5 % parlamentet, 44,2 % antikorruptionsorganerne og 43,8 % regeringen. 32,6 % placerer også et ansvar hos borgerne/samfundet selv.
6. Skal der holdes valg efter en våbenhvile?
Hvis forhandlingerne om den russisk-ukrainske krig ender med en midlertidig våbenhvile, og præsidentperioden samtidig er udløbet, mener 61,7 %, at der bør gennemføres valg. 25,7 % mener, at valget fortsat bør udsættes, mens 6,0 % alene ønsker lokalvalg.
7. Præsidentvalg – første runde
Den aktuelle opbakning til kandidaterne er:
| Kandidat | Alle respondenter | Blandt vælgere, der har besluttet sig og vil stemme |
|---|---|---|
| Volodymyr Zelenskyj | 17,8 % | 22,3 % |
| Valerij Zaluzjnyj | 17,1 % | 21,4 % |
| Mykhailo Fedorov | 10,5 % | 13,1 % |
| Kyrylo Budanov | 6,7 % | 8,3 % |
| Petro Porosjenko | 4,9 % | 6,1 % |
| Ihor Terekhov | 4,1 % | 5,1 % |
| Dmytro Razumkov | 3,4 % | 4,3 % |
| Julija Tymosjenko | 2,8 % | 3,5 % |
| Oleksandr Usyk | 2,5 % | 3,1 % |
| Andrij Biletskyj | 2,2 % | 2,8 % |
15,0 % har endnu ikke besluttet sig.
Det centrale resultat er dermed, at Zelenskyj og den tidligere militære øverstkommanderende Zaluzjnyj ligger næsten lige i første runde.
8. Hvem vil vælgerne under ingen omstændigheder stemme på?
Det såkaldte ”anti-rating”-spørgsmål viser: Zelenskyj 21,1 %, Porosjenko 19,3 %, Jurij Bojko 14,4 % og Tymosjenko 12,0 %. Zaluzjnyj ligger helt nede på 1,4 %, Fedorov på 0,9 % og Budanov på 0,7 %.
Det indikerer, at Zaluzjnyj, Fedorov og Budanov ikke blot har betydelig opbakning, men også relativt begrænset modstand blandt vælgerne.
9. Mulige anden runder mod Zelenskyj
Undersøgelsen opstiller en række hypotetiske anden-runde-opgør.
Zaluzjnyj mod Zelenskyj: Blandt alle respondenter får Zaluzjnyj 47,4 % mod Zelenskyjs 24,2 %. Blandt vælgere, der har besluttet sig og vil stemme, bliver resultatet 66,2 % mod 33,8 % til Zaluzjnyj.
Budanov mod Zelenskyj: Budanov 39,5 % mod Zelenskyj 26,0 %. Blandt afklarede vælgere: 60,3 % mod 39,7 % til Budanov.
Zelenskyj mod Porosjenko: Zelenskyj 38,1 % mod Porosjenko 20,7 %. Blandt afklarede vælgere: 64,8 % mod 35,2 % til Zelenskyj.
Zelenskyj mod Andrij Biletskyj: Zelenskyj 32,8 % mod 24,9 %. Blandt afklarede vælgere: 56,9 % mod 43,1 %.
Fedorov mod Zelenskyj: Fedorov 43,4 % mod Zelenskyj 24,7 %. Blandt afklarede vælgere: 63,8 % mod 36,2 % til Fedorov.
10. Valg til parlamentet
Hvis der blev afholdt parlamentsvalg nu, ser de største blokke således ud blandt vælgere, der har besluttet sig og vil deltage:
| Politisk blok | Valgsimulation |
|---|---|
| Valerij Zaluzjnyjs blok | 19,4 % |
| Mykhailo Fedorovs blok | 17,9 % |
| Folkets Tjener – Zelenskyj | 12,7 % |
| Kyrylo Budanovs blok | 9,7 % |
| Europæisk Solidaritet – Porosjenko | 7,0 % |
| Razumkovs ”Fornuftig politik” | 6,7 % |
| Kim/Terekhov-blokken | 6,7 % |
| Batkivsjtsjyna – Tymosjenko | 4,0 % |
| Biletskyjs blok | 3,6 % |
| Azov-blokken | 3,4 % |
Zelenskyjs parti er dermed kun nummer tre i denne måling.
11. Tillid til de politiske og militære ledere
De højeste samlede tillidstal – ”fuld tillid” plus ”delvist tillid” – er: Zaluzjnyj 64,9 %, Fedorov 64,6 %, Budanov 61,2 %, Mykhailo Drapatyj 56,2 % og Robert Brovdi 51,2 %. Zelenskyj får 42,5 % tillid, mens 54,0 % siger, at de delvist eller slet ikke har tillid til ham.
Porosjenko har 17,9 % tillid mod 76,3 % mistillid, mens Tymosjenko har 9,7 % tillid mod 85,2 % mistillid.
12. Fedorov og Syrskyj
Afskedigelsen af forsvarsminister Mykhailo Fedorov vurderes negativt af 62,5 % og positivt af 19,6 %. Omvendt vurderes afskedigelsen af øverstkommanderende Oleksandr Syrskyj positivt af 63,5 % og negativt af 18,6 %.
57,6 % siger samtidig, at de helt eller delvist ville støtte protester mod Fedorovs afskedigelse, mens 26,2 % ikke ville støtte protesterne.
Blandt Fedorovs største styrker nævnes udvikling af nye militære teknologier – droner, kunstig intelligens mv. – af 51,2 %, modernisering af militæret af 35,4 % og bekæmpelse af korruption i militære indkøb af 34,4 %.
13. Hvordan tror ukrainerne, at krigen ender?
På spørgsmålet om det mest sandsynlige slutscenarie svarer:
| Scenarie | Andel |
|---|---|
| Kampene stopper efter langvarige forhandlinger, efterfulgt af en længere diplomatisk proces for at genoprette Ukraines suverænitet | 34,8 % |
| Krigen fortsætter, indtil den politiske situation i Rusland ændrer sig | 21,0 % |
| Ukraines suverænitet genoprettes inden for grænserne fra 1991 | 14,8 % |
| Fredsaftale, hvor tabet af områder i Donbas og Krim anerkendes | 11,7 % |
| Ukraines suverænitet genoprettes inden for grænserne ved begyndelsen af 2022 | 9,4 % |
| Ved ikke | 8,4 % |
Det største enkeltstående svar er altså en våbenhvile efterfulgt af en lang diplomatisk proces, mens relativt få forventer en fuld militær tilbagevenden til 1991-grænserne.
14. EU og NATO
Hvis der blev afholdt folkeafstemning nu, ville 69,2 % stemme for ukrainsk EU-medlemskab, mens 22,2 % ville stemme imod.
For NATO er opbakningen lavere: 61,2 % ville stemme for NATO-medlemskab, mens 29,5 % ville stemme imod.
NATO-opbakningen er desuden faldet tydeligt fra 68,8 % i oktober 2024 til 61,2 % i august 2026, mens modstanden er steget fra 20,1 % til 29,5 %.
15. Hvor får ukrainerne deres nyheder?
85,8 % får information om krigen og begivenhederne i landet via internettet. 38,5 % får information fra venner, bekendte og kolleger, 19,1 % fra uafhængige tv-kanaler og 18,9 % fra det fælles nationale tv-program/”telethon”.
Blandt internetbrugerne er Telegram klart vigtigst med 68,4 %, efterfulgt af YouTube 50,7 %, Facebook 29,9 %, TikTok 24,4 %, Viber 19,8 % og Instagram 19,6 %.
16. Respondenternes økonomiske situation
15,0 % siger, at de er nødt til at spare selv på fødevarer. 27,8 % har råd til mad og forsyningsregninger, men må spare op eller låne til eksempelvis tøj og sko. 39,1 % har råd til mad og basale nødvendigheder, men må spare op eller låne til dyrere varer som køleskab, mobiltelefon mv.
Kun 15,0 % vurderer, at de har råd til både basale behov og visse dyrere køb, mens blot 1,5 % siger, at de uden problemer kan foretage meget store køb som bolig eller bil.
17. Sprog i hjemmet
53,7 % taler udelukkende ukrainsk hjemme, 12,6 % udelukkende russisk, mens 32,9 % anvender både ukrainsk og russisk.
Den mest markante samlede konklusion
Undersøgelsen tegner et billede af en stærkt utilfreds ukrainsk befolkning, hvor korruption og mistillid til den politiske ledelse fylder næsten lige så meget som selve krigsudviklingen. Et klart flertal mener, at landet bevæger sig i den forkerte retning, 90 % ser korruptionen som høj eller meget høj, og både regering og parlament får meget dårlige vurderinger.
Samtidig ser Zelenskyjs politiske position markant svagere ud end tidligere: Han ligger omtrent lige med Zaluzjnyj i første runde, men taber meget klart hypotetiske anden-runde-opgør til både Zaluzjnyj, Fedorov og Budanov. På partisiden ligger både Zaluzjnyjs og Fedorovs tænkte blokke foran Zelenskyjs Folkets Tjener.
Det måske mest interessante udenrigspolitiske resultat er, at ukrainernes forventninger til krigens afslutning synes at være blevet mere pragmatiske: Kun 14,8 % forventer en genoprettelse af 1991-grænserne, mens den største gruppe – 34,8 % – forventer en våbenhvile efterfulgt af en langvarig diplomatisk proces. Samtidig er opbakningen til både EU og NATO fortsat klar, men især NATO-opbakningen er faldet mærkbart.
