AaB havde et underskud på 14,5 mio. kr. i første halvår, og for hele 2026 forventes et underskud på 30-50 mio. kr. Forventningen forudsætter, at AaB spiller i toppen af Betinia Ligaen, men flere forhold sætter spørgsmålstegn ved realismen i den forudsætning.
Efter fem kampe i Betinia Ligaen ligger AaB nr. 7, og hvis sæsonen sluttede nu, skulle holdet deltage i nedrykningsslutspillet. Ligesom i sidste sæson.
Det ligger meget langt fra forudsætningen bag selskabets økonomiske målsætning for 2026, som lyder på et underskud i niveauet 30-50 mio. kr.
Det er et imponerende stort underskud for et selskab, som de seneste fem år har haft en gennemsnitlig nettoomsætning på 76 mio. kr. Men måske holder forudsætningen ikke.
Efter et par gode indledende kampe blev AaB brutalt sendt tilbage til start med et nederlag i pokalturneringen til Jyllandsserieholdet Vatanspor. Ifølge de lokale medier er nederlaget det dårligste pokalresultat i AaB’s historie, som strækker sig tilbage til 1885.
Det blev kun marginalt bedre i den følgende ligakamp, som endte 0-0 hjemme mod Betinia Ligaens bundhold HB Køge.
Medmindre noget ændrer sig meget hurtigt, kan investorerne begynde at forberede sig på en nedjustering af det forventede økonomiske resultat, som i forvejen er katastrofalt ringe.
Nederlaget til Vatanspor skabte opmærksomhed på landsplan, men udover den grimme plet på klubbens image får den også økonomiske konsekvenser. AaB’s exit fra pokalturneringen betyder, at der ikke er udsigt til kampe mod større hold, og dermed går AaB glip af en potentielt væsentlig indtægtskilde.
10.000 tilskuere på hjemmebane til en pokalkamp mod FC København, Brøndby eller AGF ville lune i kassen med kampdagsindtægter, og måske også sponsor- og TV-indtægter. Men den mulighed faldt på gulvet, da AaB ikke formåede at slå et engageret amatørhold fra Jyllandsserien.
Samtidig påvirker sådan et resultat på kort sigt interessen for klubbens kampe, og der var kun 2756 tilskuere på Aalborg Stadion til kampen mod HB Køge.
Det er ikke meget på et stadion med plads til 13.600 tilskuere, og det skal endvidere ses i forhold til et gennemsnitligt tilskuertal på 3626 i sidste sæson.
Hvis vi sammenligner med seneste sæson AaB var i Betinia Ligaen (2023/24) var det gennemsnitlige tilskuertal 7427. Det fortæller om en markant afmatning i tilskuernes opbakning, og det har en direkte effekt på bundlinjeresultatet.
Indtægterne er halveret
I halvårsregnskabet oplyses, at indtægterne i første halvår 2026 næsten er halveret fra 47,2 mio. kr. til 25,8 mio. kr., hvilket primært skyldes et væsentligt fald i TV-indtægter, sponsor-, partner- og kampdagsindtægter som følge af nedrykningen fra Superligaen.
Omkostningerne er også reduceret, men der er en grænse for, hvor meget man kan reducere administrationen. Og hvis man har ambitioner om oprykning til de store indtægter i Superligaen, er der også en grænse for, hvor meget man kan skære ned på køb af spillere og spillerlønninger.
Her ligger AaB’s grundliggende problem: Man har ikke penge til at købe bedre spillere => Uden bedre spillere får man ikke bedre sportslige resultater => Uden bedre sportslige resultater får man ikke flere penge. Det er en ond cirkel.
Hvem skal fylde pengekassen?
AaB fik på papiret en kapitaludvidelse på 23,9 mio. kr. i marts, men heraf var 9,8 mio. kr. omlægning af ansvarlige lån til aktiekapital. Altså en regnskabsmæssig ændring, som man ikke kan betale regninger med.
I likviditetsregnskabet for første halvår indgår kapitalforhøjelsen da også kun med 14,1 mio. kr.
Det rækker ikke langt, og der er næppe tvivl om, at AaB snart må gå tiggergang for at få rigtige penge i kassen.
Men hvem skal fylde pengekassen denne gang? Det er usandsynligt, at de tyske ejere er parate til at skyde et større tocifret millionbeløb i en klub, som de gradvist har trukket sig mere og mere tilbage fra.
Det hjælper sikkert heller ikke på tyskernes motivation, at AaB’s fans hellere vil have en rodbehandling, end se dem fortsætte som ejere.
Fangrupperne vil have lokale ejere igen, men problemet er bare, at de tyske ejere kom til, fordi de lokale investorer sagde stop. De ville ikke længere kaste penge i det bundløse hul, som AaB’s økonomi har været i årevis.
Så hvor skal pengene komme fra, hvis ikke de nuværende tyske ejere vil levere dem? Hvis nogen har svaret, er AaB’s kontor på Hornevej garanteret åben overfor forslag.
Set fra en investorsynsvinkel er AaB i en situation, hvor man ikke længere kan redde sig selv. Man hører i stigende grad krav om fyring af cheftræner Steffen Højer, men AaB har en lang stribe af trænerfyringer bag sig, og det har ikke ændret noget positiv retning. Det har blot forsynet klubben med omkostninger til fyrede trænere.
Selv den bedste træner kan ikke skabe guld ud af middelmådighed. Og uden penge i kassen kan klubbens ledelse ikke løfte holdets sportslige kvalitet.
Konsekvensen er udsigten til endnu en sæson i Betinia Ligaen med et bragende tocifret millionunderskud og behov for en kapitaltilførsel, som det er vanskeligt at se, hvem som vil levere.
Måske kommer der mand med en stor pengekasse under armen, som det er sket i flere andre danske fodboldklubber.
Men indtil det sker, må AaB betragtes som en potentiel konkursforretning, som hænger fast i den økonomiske overlevelse med det yderste af fingerspidserne.
Bruno Japp
Konklusion
Aktuel kurs 25,40
Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Sælg
Langsigtet kursmål (12 mdr.) N/A
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.
