Torsten Lodberg Smed fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) inkasserede sidste år et overskud på 330 mio. kr. på at forvalte pensionskroner, og han udbetalte et udbytte på 289 mio. kr. til sig selv ud over sin faste milliongage. De andre tidligere guldfugle fra Ørsted havde også trecifrede millionoverskud i deres CIP-ejerselskaber.
Det var kun toppen af isbjerget, da Økonomisk Ugebrev i foråret beskrev, hvordan de tidligere guldfugle fra Ørsted ud over deres faste milliongage også havde udbetalt sig selv godt 25 mio. kr. i udbytte.
Nu viser det sig, at hver eneste af de ledende partnere i CIP sidste år sprængte alle rammer for, hvor stor en privat milliongevinst, der kan komme ud af at forvalte penge fra danske pensionskasser.
Hvor er værdiskabelsen?
Forretningen CIP går så godt, at den sidste år kastede godt 225 mio. kr. af sig til hver af de fem ledende partnere i selskabet. Tilsammen scorede de sidste år et fælles overskud på over 1 mia. kr. på at forvalte investeringer i vindmøller, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af deres personlige selskaber.
”Det virker godt nok som mange penge det her, og gad vide hvad pensionskunderne får for pengene. Det kan vi ikke se udefra, og mon ikke medlemmerne af pensionskasserne, der har investeret i det her, finder størrelsen af den slags indtægter temmelig høje”, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
CIP’s øverste direktør Jakob Barüel Poulsen kunne sidste år bogføre et overskud på 245 mio. kr. i sit private selskab, hvor han har samlet sine interesser i CIP-imperiet. Torsten Lodberg Smed bogførte 330 mio. kr., Christian Troels Skakkebæk 230 mio. kr., Christian Grumstrup Sørensen 230 mio. kr., og sidst Rune Bro Roin 96 mio. kr.
Tilsammen er de af danske medier tidligere blevet døbt guldfuglene fra Ørsted, da de under stor dramatik måtte forlade Ørsted efter, at de dengang kostede siddende topchef Anders Eldrup jobbet. Men nu er de altså for alvor blevet deres vægt værd i guld.
De efter danske forhold voldsomme gevinster kommer endda oven i guldfuglenes faste milliongager, der også omfatter Danmarks i særklasse højeste bestyrelseshonorarer på 7 mio. kr. årligt til hver eneste af partnerne.
Ekstravagancen har allerede skabt uro blandt andre partnere i CIP og i pensionskasserne, efter at Økonomisk Ugebrev i starten af året skrev om partnernes bemærkelsesværdige aflønning.
Samtidig omgærdes CIP af megen mystik, da det hverken er muligt at se, hvad de leverer i afkast til pensionskasserne, hvad de tager i omkostninger for det, eller hvor meget de enkelte har medinvesteret privat i de projekter, som pensionskasserne også har investeret i.
”Performancemåling og værdiansættelse af unoterede aktiver er en meget lidt eksakt videnskab, og man må spørge, om pensionskasserne ved, hvad de får for de mange penge. Det må de kunne redegøre for. De kan ikke bare sige, at dygtige mennesker skal betales godt. De må simpelthen grundigt forklare, hvordan de vurderer værdien. Medlemmerne må forlange gennemsigtighed. Kan de ikke få det, må bestyrelserne afbryde samarbejdet og disse mennesker tjene deres udkomme andre steder end i danske pensionskasser. Det gælder også en halv-offentlig virksomhed som ATP”, siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.
Et rigtigt godt år
I CIP medgiver vice president Simon Mehl Augustesen, at sidste år var et rigtigt godt år for CIP-ejerne: ”2021-regnskaberne for holdingselskaberne for seniorpartnerne afspejler CIP’s status som verdens største greenfield-investor i grøn energi og infrastruktur, med ca. EUR 19 mia. rejst til investeringer – og at vi for 10. år i træk er lykkedes med at sikre kontinuerlige og solide afkast til vores mere end 135 investorer verden over. Hertil kommer, at 2021 var et særligt år, da Vestas som bekendt erhvervede sig en 25 procent minoritetsandel i CIP – i den forbindelse blev det understreget, at provenuet fra transaktionen vil blive anvendt til geninvesteringer i CIP og nye fonde”, lyder det i hans mail til Ugebrevet.
De eksorbitante overskud til partnerne skyldes dermed antageligt, at de har fået adgang til at investere privat på linje med pensionskasser på særlige vilkår. Pensionskasserne lukker ellers normalt ikke private mennesker med ind i deres investeringer.
Carsten Vitoft
