Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Artikelserie om digital transformation

Morten W. Langer

onsdag 14. marts 2018 kl. 8:15

Økonomisk Ugebrev ledelse har de seneste år bragt en artikelserie om digital transformation i erhvervslivet. Omstillingen til mere digitale processer er i dag en vigtig byggeklods i enhver virksomhed, der ønsker at overleve fremtidens enklere og mere effektive verden, hvor der bliver mere og mere fokus på effektivitet, lønsomhed og automatiseret salg og markedsføring. Vi bringer her et uddrag fra de seneste artikler om erhvervslivets digitale transformation:

Syv beslutninger på vej mod digitalisering: ”Lad os lave nogle apps”. I karikeret form er det den tanke, man gør sig i mange hæderkronede store virksomheder, der kan se, at de digitale konkurrenter er hastigt på vej frem. Naturligvis er det ikke så enkelt. Men heldigvis kan det komplekse systematiseres, viser denne guide. En digitaliseringsproces, der kun består i at tilføje nogle nye værktøjer og produkter, er dømt til at mislykkes. Digitaliseringen skal tænkes ind i organisationen, som oftest bør ændres grundlæggende for at kunne understøtte en digital forretningsmodel. Det er her, der kræves både omtanke og mod, skriver konsulenthuset McKinsey i en guide, der foreslår, at virksomheden strukturerer processen omkring centrale beslutninger.

Toplederen i en digital verden må være ydmyg: Kan vi blive ved med at stole på teorier om ledelse, som blev udviklet for adskillige årtier siden – længe før internettet kom til og blev udbredt? Hvad skaber succes for en leder i det meget foranderlige erhvervsklima, der følger af den digitale transformation i erhvervslivet? Svaret er blandt andet ydmyghed, konstaterer bestyrelsesmedlem Michael R. Wade og forsker Andrew Tarling fra Global Center for Digital Business Transformation ved IMD i ny forskning.

Læs også: Interview: Sådan vil Mærsk digitalisere forretningen

Digitalisering: Selvmodsigende ledelse er det nye sort: Boganmeldelse: Søren Schultz Hansen og Jan Horsager skriver i ny bog, ” Digitaliseringens Paradokser”, at unge vælger gymnasiet, fordi det ”udskyder beslutningen” og ”holder muligheder åbne”. Det er samtidig grundpræ-missen for al ledelse af digital transformation. Budskabet om, at de bedste beslutninger er dem, der ikke fastlåser fremtiden mod et konkret mål mejslet i granit, kan virke selvmodsigende for de dele af erhvervslivet, hvor målstyring, KPI’er og performance management i årtier har været foretrukne ledelsesværktøjer.

Guide: Alternative veje til digitale kompetencer: 
Alle taler om det, men få gør det – indsætter digitale eksperter i bestyrelsen. Det skyldes især, at der er rift om personer med disse kompetencer, og der er ikke nok kvalificerede personer med både ledelseserfaring og digitale kompetencer til alle virksomheder. Men der er andre veje at gå, hvis man ikke kan finde den rette profil. De to giganter på den danske fondsbørs, A.P. Møller–Mærsk og Novo Nordisk, har begge over de seneste par år i deres kommunikation til aktiemarkedet betonet, at digitale kompetencer er centrale for udviklingen af deres forretninger. Men kun førstnævnte har fået en erhvervsleder med digital erfaring med i bestyrelsen. Det skete sidste år, da Jim Hagemann Snabe, tidligere topchef i SAP, blev valgt ind.

Guide: Tre faser mod at være databåret: Start forsigtigt og start med at stikke en tå i vandet frem for at gennemføre store hurtige projekter, der høster lavt hængende frugter. Sådan lyder rådet fra Boston Consulting Group (BCG). Med et hurtigt blik på kurslisterne må enhver bestyrelse og direktion med aktieoptioner drømme om, at deres selskab udvikler sig til at blive databåret: Seks af verdens ti mest værdifulde selskaber er datadrevne, hvor blot et af dem (Microsoft) var på toplisten for ti år siden. Måske er det også baggrunden for, at en række traditionelle virksomheder taler om, at de i virkeligheden er funderet på data, eller at de er på vej til at blive det. Men som alle nok instinktivt fornemmer, er der ingen motorvej mod denne attråede tilstand. Snarere er der en grusvej med dybe vandhuller undervejs. BCG giver i en guide sit bud på, hvordan virksomhedsledelserne skal gribe sagen an. Firmaet deler processen op i tre faser. Et nøglebudskab er, at man ikke skal gribes af utålmodighed og satse hele butikken.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank