CEO for Bankdata, Peter Braad Olesen, vurderer, at AI kommer til at forandre bankernes og Bankdatas måde at arbejde på. Både i udlandet og i den danske bankverden ses et paradigmeskifte, hvor både kunder, medarbejdere og ledere vil agere anderledes end i dag. Fagredaktør Peder Bjerge.
Over det meste af verden melder storbankerne ud med fyringsrunder, der tæller tusinde af medarbejdere.
Frem mod 2028 vil ABN Amro skære 5.200 jobs væk. HSBC overvejer at fjerne op mod 20.000 jobs, rapporterede Reuters i marts. Også Nordea har meldt sig i flokken. Alle fremhæver de AI som hel eller delvis årsag til nedskæringerne.
Netop i disse år er banker både i Danmark og resten af verden inde i et paradigmeskifte, der vil få store konsekvenser ikke blot for medarbejderne men også kunderne, vurderer Peter Braad Olsen, der i maj tiltrådte som ny CEO for landets største finansielle datacentral, Bankdata.
Han understreger, at der er et enormt fokus fra bankerne i Bankdata på AI’s strategiske betydning: ”Jeg har CEO’erne for Ringkjøbing Landbobank, Jyske Bank, Sydbank, Djurslands Bank og SJF Bank i min bestyrelse. Sammenlignet med andre virksomheder er det en ret tung bestyrelse. Det er et udtryk for, at det her er supervigtigt for dem.”
Samtidig bliver bankernes pres på bl.a. Bankdata ikke mindre af, at AI betyder, at bankerne simpelthen kan få mere for deres penge, pointerer han.
”Business-casen eller ROI-beregningen på en enkelt feature ændrer sig. Gevinsterne bliver ikke nødvendigvis større, men investeringen, der skal til for at implementere den, bliver mindre. Det betyder, at flere idéer bliver godkendt, simpelthen fordi omkostningerne ved at realisere dem er mindre end tidligere. Jeg tror kun, at det her giver mere it-relateret arbejde både hos os og i bankerne.”
Sandbunken bliver større
Trods de store fyringsrunder, der er set i markedet, argumenterer Peter Braad Olesen for, at AI ikke nødvendigvis betyder, at der bliver brug for færre it-medarbejdere.
Han tager udgangspunkt i det paradoks, at hvis en knap ressource bliver billigere eller nemmere at anvende, stiger forbruget af den. Ifølge ham er det også tilfældet med it-teknologier som AI.
”Hvis du ser den liste af krav og ønsker, bankerne har til os, kan vi slet ikke nå det hele. Og fremadrettet kommer de til at have mange flere krav. Den sandbunke, vi skal grave i, bliver større, også selv om vi bliver mere effektive med AI”, understreger Peter Braad Olsen.
Han understreger, at det stiller større krav ikke bare til medarbejderne, men også til lederne.
Peter Braad Olesen peger på en ledelsesmæssig udfordring, som AI stiller både ham og andre ledere over for. Han fremhæver, at medarbejderne typisk er delt i tre: en mindre gruppe frontløbere, en mellemgruppe og en stor gruppe, som endnu ikke er kommet langt i brugen af kunstig intelligens.
Betyder det, at du er nødt til at lede på en anden måde?
”Som det første skal vi erkende, at AI er anderledes som teknologisk paradigme. Vi er en it-virksomhed med små 1.100 ansatte. Alle de her folk læser artikler om AI. De følger også med i bankernes begyndende implementering af AI og læser om Nordea eller andre store banker, der fyrer en masse folk. Der er en masse støj derude, og noget af det er også negativt.”
Peter Braad Olsen understreger, at mens en række banker – ingen i Bankdata – har meldt store fyringsrunder ud, motiveret af AI, synes de ikke at have ”… mange AI-løsninger klar, at det i sig selv kan begrunde så store nedskæringer. De er i hvert fald ikke rullet ud i stort omfang.”
Ifølge Bankdatas CEO giver efterspørgslen fra bankerne ”… folk en vished om, at der for det første er arbejde til dem fremadrettet, men for det andet, at arbejdet kan blive endnu mere interessant, hvis man bliver god til AI.”
Tidligere i denne serie har Martin Thorborg fortalt, at han havde sat nogle af sine bedste folk til at udvikle løsninger, der principielt kunne erstatte dem selv. Står du ikke i samme situation?
”Du har fuldstændig ret. Det er jo en konflikt. Svaret er, at så skal vi bare være endnu dygtigere. Og vi skal måske være dygtigere til nogle andre ting. Udviklerens arbejde bliver mere et spørgsmål om individuelt at udvikle og være personaleleder for nogle AI-agenter, som laver arbejdet for ham. I fremtiden skal medarbejdere agere mere som en leder – ikke en leder af mennesker, men en leder af agenter, der gør arbejdet.”
Ifølge Peter Braad Olsen vil den enkelte udvikler ”… få mere på skovlen. I stedet for at det kun handler om vedkommendes egen arbejdstid, har man nogle agenter, der kører hele natten, laver testcases og eksekverer dem. Dagen efter møder man ind, ser outputtet og agerer på det. Nysgerrigheden, intellektet og evnen til at tænke it-agtigt går altså ikke væk.”
Som han ser det, vil den udvikling stiller et nyt krav til ham som chef: ”Som leder kan man ikke lede folk, der leder agenter, uden selv at forstå materien, dvs. muligheder og begrænsningerne.”
Private banking til alle
Som et eksempel på de muligheder, som AI-sprogmodellerne giver, fremhæver Peter Braad Olsen bl.a., at de potentielt gør det muligt at tilbyde den brede masse af kunder services, der før var forbeholdt private banking-segmentet.
Umiddelbart synes det ulogisk i en verden, hvor stadig flere ordner deres bankforretninger over deres iPhone eller en anden skærm. Alt andet lige skulle det pege i retningen af, at bank bliver stadigt mere upersonligt for den almindelige bankkunde.
”Hvis det bliver fremtiden, handler det kun om, hvad tingene koster, og om banken kan levere dem så billigt som muligt. Det vil sige skala og økonomiske fordele.”
Den analyse vinder dog ikke gehør hos Peter Braad Olsen: Hvis det var tilfældet, ville man se de største banker tage alle kunderne.
”Hvis man ser på, hvordan kunderne bevæger sig i det danske bankmarked, går de ikke nødvendigvis til Danske Bank eller Nordea. I stedet ser man, at de mindre banker vinder markedsandele.”
HerudoverI peger han på et andet fænomen, nemlig at relationer kommer til at betyde stadigt mere. Og her vil AI være en afgørende faktor i at kunne skabe de relationer, når kunderne endelig kommer ind i banken.
”Kan man med AI og automatisering muliggøre private banking til alle – altså fornemmelsen af, at der er en, der kender dig og kerer sig om din økonomi – så tror jeg, at man har en vinder. I dag er det ikke økonomisk rentabelt, men med AI kan vi automatisere det og gøre det så smidigt og så lidt omkostningsdrivende som muligt.”
Omvendt er det langt fra første gang, at teknologier er blevet hypet som Jesus’ genkomst. Hvordan sikrer man sig som CEO, at man ikke bliver revet med af den hype, der også ligger omkring AI?
”Ja, for en 10-12 år siden talte vi utrolig meget om blockchain, der blev lanceret som noget, der fuldstændig ville omkalfatre den finansielle sektor. Men realiteten er, at der ikke er kommet så meget ud af blockchain. Derfor synes jeg, det er godt at være skeptisk. Vi har heller ikke set endnu, at AI for alvor rykker. Men jeg har personligt set, at AI kan betyde noget for optimeringen af it-processer.”
Kort om Peter Braad Olesen
I maj blev Peter Braad Olesen udnævnt til CEO for Bankdata efter mindre et år som nummer to i landets største bankdatacentral med bl.a. AL Sydbank og Ringkjøbing Landbobank i ejerkredsen. Forinden da havde han været partner i konsulentvirksomheden McKinsey & Company i 10 år. Inden da havde økonomen dog haft mere end 16 år i it-branchen som en del af direktionen i TIA Technology og mellemleder i Accenture.
Peder Bjerge
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
