Danske Q2-regnskaber har været bedre end frygtet – men Danmark er stadig europæisk bundprop. De danske børsnoterede selskabers Q2-regnskaber har samlet set været markant bedre end analytikerne frygtede midt i regnskabssæsonen. Det fremgår af LSEG’s to opgørelser fra henholdsvis 30. juli og 3. september, som chefredaktør Morten W. Langer har kigget på.
Målt på analytikernes forventning til indtjeningsvæksten for de danske selskaber i STOXX 600 er billedet blevet væsentligt mindre negativt.
Den 30. juli ventede analytikerne et fald i dansk Q2-indtjening på 22,2 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år. I den aktuelle opgørelse er det ventede fald reduceret til blot 7,5 pct. Det er en forbedring på hele 14,7 procentpoint på godt en måned.
I de aflagte Q2-regnskaber har de danske C25-selskaber altså klaret sig langt bedre end forventet. Men bundlinjen er stadig svag: Danmark ligger fortsat næstsidst blandt de 16 lande i STOXX 600. Kun Irland med et forventet indtjeningsfald på 33,2 pct. klarer sig dårligere.
Men Q2-regnskaberne er løftet markant på tværs af Europa. Sektortallene viser, hvorfor den europæiske Q2-sæson generelt er blevet stærkere, efterhånden som regnskaberne er kommet ind. Fra 1. juli til 3. september er den forventede indtjeningsvækst for hele STOXX 600 blevet hævet fra 14,5 pct. til 23,9 pct.
De største positive revisioner er kommet i energi, hvor forventningen er løftet fra 109,3 til 138,6 pct., basismaterialer fra 46,3 til 67,8 pct. og finans fra 4,8 til 14,8 pct. Også industriselskaberne er blevet opjusteret markant fra 7,6 til 16,7 pct. Health care er vendt fra et forventet fald på 2,7 pct. til vækst på 3,9 pct. Modsat er forventningerne blevet sænket kraftigt til cyklisk forbrug og ejendomme.
Q3-billedet er mere blandet
Interessant nok er optimismen betydeligt mindre entydig, når analytikerne ser frem mod Q3. Den samlede forventede STOXX 600-indtjeningsvækst er ganske vist løftet fra 14,1 pct. ved indgangen til juli til 17,0 pct. nu, men fremgangen drives især af få sektorer.
Energi er opjusteret voldsomt fra 53,2 til 79,0 pct., mens teknologi er løftet fra 13,1 til 22,9 pct.
Derimod er forventningerne sænket til blandt andet basismaterialer, cyklisk forbrug, health care, forsyning og defensive forbrugsselskaber. Det kunne tyde på usikre forventninger til det makroøkonomiske miljø og betydningen af højere energipriser og højere finansieringsrenter.
Det er en velkendt historie, at overraskende mange selskaber denne gang har opjusteret deres forventning til årsoverskuddet. Det interessante er dog, om analytikerne også har ”købt” historien. Det kan man aflæse på udviklingen i analytikernes konsensusestimater, som vi i tabellen har opgjort over de seneste fire uger.
Altså hvis analytikerne er blevet positivt overraskede, har de over de seneste uger også opjusteret deres estimater for deres årsforventning til selskabets overskud. Som det fremgår af tabellen, har analytikerne opjusteret deres EPS (altså overskud per aktie) mest for Mærsk, Bavarian, Zealand, Coloplast og Vestas.
Grundlæggende har der blandt de store selskaber været flere store positive overraskelser. Med til billedet hører, at analytikernes forventning i udgangspunktet ikke var særligt positiv.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
