Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Minister tavs om kæmpe kundesvigt i forsikringsselskab

Carsten Vitoft

mandag 08. april 2024 kl. 11:12

Minister tavs om kæmpe kundesvigt i forsikringsselskab

I 2016 reddede den daværende blå regering 26.000 boligejere efter konkurs i et forsikringsselskab. Men nu afviser den siddende regering at hjælpe dobbelt så mange kunder i det konkurstruede Domus Forsikring. Tavshed fra Morten Bødskov kan bunde i, at han ved tidligere lejligheder har været lidt for hurtigt ude og skabt irritation i forsikringssektoren, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.

Det står rigtig galt til i Domus Forsikring, og manglende skadesbehandling påvirker stadigt flere kunder, der nu står med skader på deres boliger og i mange tilfælde i den værste privatøkonomiske krise i deres liv, som beskrevet her i Ugebrevet de seneste uger.

Domus Forsikring ser ud til at være på vej til at lukke. Selskabet ansatte – både medarbejderne og hele ledelsen – er groft sagt flygtet, og nu er der stort set ingen til at behandle kundernes skader.

Den slags nødlidende forsikringsselskaber har der været mange af de seneste år, startende med Husejernes Forsikring i 2016, Alpha Insurance i 2018, Qudos Insurance i 2018, Gefion Insurance i 2020 og sidste sommer Frida Forsikring.

Stort antal kunder

Forholdene for kunderne synes at være blevet værre for hver forsikringskonkurs eller det, der ligner. I den første konkurs gik den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen i 2016 resolut ud og reddede de 26.000 boligejere, der kom i klemme efter konkursen i Husejernes Forsikring og det udenlandske forsikringsselskab Gable Insurance.

I den aktuelle krisesituation i Domus Forsikring er den potentielle krise dobbelt så stor med op til 50.000 kunder. Alligevel er det ikke lykkedes Økonomisk Ugebrev at få den nuværende erhvervsminister, Morten Bødskov, til at svare på spørgsmål, trods talrige forsøg de seneste uger.

Hans eget parti lovende ellers allerede for otte år siden, at det skulle være slut med den slags skandaler med ejerskifteforsikringer.

”Gable Insurances konkurs rejser samtidig spørgsmål om vilkårene for at drive grænseoverskridende forsikringsvirksomhed i det indre marked, tilliden til det indre markeds funktion på området, samt om mulighederne for at gøre ansvar gældende i denne type sager. Der er på den baggrund enighed om, at der er behov for at gennemføre initiativer, der kan bidrage til, at en tilsvarende situation ikke opstår i fremtiden,” lød det den gang i den politiske aftale.

Siden har der som nævnt været fire konkurser, og den femte er sandsynligvis på vej i Domus.

Det er nemt at forestille sig de økonomiske og menneskelige omkostninger for kunderne. En uoverskuelig regning til et råddent gulv eller tag giver søvnløse nætter. At man så ovenikøbet ignoreres af forsikringsselskabet, Finanstilsynet og det politiske system, gør jo ikke sagen bedre.

I Brian Mikkelsens tid lød det ellers i aftalen efter konkursen i 2016, at man ville ”sikre, at danske kunder, der har tegnet forsikring i Gable Insurance, får en rimelig behandling, så de får behandlet deres skadesager.”

Økonomisk Ugebrev erfarer, at de fleste kunder i Domus automatisk bliver afvist, da Domus ikke kan følge med i skadesbehandlingen.

Mange møder med ministeren

Simple spørgsmål til erhvervsministeren om, hvorvidt han er bekymret over situationen, og hvad han kunne tænkes at gøre ved den, bliver ikke besvaret. Finanstilsynet henviser til sin tavshedspligt, så også her er taktikken at stikke hovedet i busken og håbe på, at tingene løser sig selv, til trods for at al nyere historie tyder på, at det blot bliver værre og værre, mens køen af utilfredse kunder vokser og vokser.

Men erhvervsministeren holder masser af møder med brancheorganisationen Forsikring & Pension, erfarer Økonomisk Ugebrev. Parterne har haft mindst tre møder i de seneste måneder, hvor netop kundeservice og skadesbehandling har været drøftet.

Ugebrevet erfarer også, at det netop er skadesbehandling, der er temaet, og at erhvervsministeren vil have mere fart på i branchen. Det skyldes, at Morten Bødskov i efteråret ved et uheld kom til at til at love hurtig service på 48 timer på branchens vegne. Men det efterlod ministeren med røde ører, da branchen ikke kunne leve op til det, og nu skal det se ud som om, at han skælder branchen ud og dermed genrejser sin troværdighed.

Imens skal ventetiden på sagsbehandling i Domus Forsikring tælles i måneder – og i nogle tilfælde år.

Carsten Vitoft

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank