Allerede før den nye Grønlandsaftale mellem Grønland, Danmark og USA havde den store danske entreprenørkoncern Aarsleff en omfattende forretning i Grønland. Og ledelsen forventer, at den bliver endnu større, ikke mindst drevet af anlægsprojekter for både det danske og amerikanske forsvar. Chefredaktør Morten W. Langer har gravet i entreprenørselskabets grønlandske forretning.
Allerede da entreprenørselskabets ledelse for en måned siden fremlagde regnskabet for regnskabsårets tredje kvartal, var der positive meldinger om udviklingen. Aarsleff-koncernen har allerede en stor forretning i Grønland med en omsætning på over en halv milliard kroner.
På det seneste conference call for analytikere i forbindelse med Q3-regnskabet sagde ledelsen, at selskabet allerede havde vundet “quite a few large projects” i Grønland inden for de seneste et til to år.
CFO Mogens Vedel Hestbæk oplyste, at der er flere danske og amerikanske forsvarsprojekter på vej. “We see now the defense projects are coming out,” sagde han. “It’s the Danish defense that have projects in the pipeline. It’s U.S. defense base that have projects in the pipeline coming out.”
Videre hed det: “We can see we are in a very, very strong position for these defense projects that are in the pipeline up in Greenland.”
Det må forstås som, at Aarsleff ser potentielle entrepriser både knyttet til det danske forsvars øgede aktiviteter i Grønland og til den amerikanske militære tilstedeværelse. Ledelsen sætter altså selv to gange “very” foran “strong position”. Det er usædvanligt tydeligt sprog for en børsnoteret entreprenørvirksomhed.
Men ledelsen oplyste også, at den almindelige offentlige efterspørgsel efter anlægsprojekter nu er mere presset: “There’s not a lot of money at the moment in the municipalities or the government up there.”
Lokal konkurrence
Ledelsens vurdering er, at kommunerne og Grønlands regering vil have behov for yderligere finansiering fra Danmark, hvis nye civile projekter for alvor skal sættes i gang.
Der er dog én vigtig reservation: timingen. Forsvarsprojekter kan være længe undervejs, og ledelsen understreger, at det er svært at vide præcist, hvornår de bliver udbudt og realiseret.
Omkring de kommende grønlandske anlægsprojekter er Aarsleff oppe imod nogle store aktører: KJ Greenland er nok den vigtigste lokale konkurrent, som med fem lokale private ejere også står stærkt omkring Grønlandsaftalens ordlyd om hensyn til det lokale erhvervsliv.
I april 2026 vandt KJ Greenland entreprisen på den meget store udvidelse af Nuuk Havn. Projektet omfatter 350 meter ny kaj: 200 meter trawlerterminal og 150 meter såkaldt dual-use orlogskaj, som Forsvaret får prioriteret adgang til. Projektet løber frem til november 2028.
Det er vigtigt i relation til Aarsleff, fordi det viser, at KJ Greenland kan konkurrere om præcis den type store, strategiske infrastrukturprojekter, som Aarsleff nu peger på som et vækstområde.
KJ er samtidig blevet betydeligt større. Ifølge selskabets 2025-regnskab havde det i foråret 2026 en ordrebeholdning og pipeline på knap 800 mio. kr., og havneprojektet i Nuuk er selskabets hidtil største kontrakt. KJ har også arbejdet på det store lufthavnsprojekt i Qaqortoq.
KJ Greenland fremstår derfor som den mest oplagte selvstændige, lokalt forankrede konkurrent til Aarsleff på større grønlandske anlægsopgaver. Selskabet omsatte sidste år for 687 mio. kr. med 342 ansatte.
Det Aarsleff-ejede datterselskab, Permagreen Grønland, omsatte sidste regnskabsår for 535 mio. kr. med 325 ansatte. Ledelsen er optimistisk omkring fremtiden og ser op til 50 pct. fremgang i overskuddet i regnskabsåret, der slutter december 2026.
En joker i spillet er børsnoterede MT Højgaard: Historisk har det store danske entreprenørselskab været en af Aarsleffs vigtigste konkurrenter i Grønland, ikke mindst via Greenland Contractors og aktiviteterne på Pituffik. MT Højgaard har siden reduceret sin permanente grønlandske tilstedeværelse. Og selskabet har valgt at afvikle sin traditionelle grønlandske forretning.
Island: et meget stærkt marked
Men det betyder ikke, at MT Højgaard er ude af konkurrencen om de rigtig store projekter. Da Grønlands hidtil største vandkraftprojekt, udvidelsen af Buksefjorden, blev prækvalificeret i 2025, var det et af de tre konsortier. Det viser, at entreprenørselskabet fortsat kan mobilisere til grønlandske milliardprojekter via joint ventures.
På Q3-conference call’et oplyste Aarsleffs ledelse, at Island bliver hoveddriveren de kommende år. Island har et meget stærkt marked med landbaseret fiskeopdræt, vandkraft, broer og anden infrastruktur.
Aarsleff tegner overordnet et fortsat positivt billede af markedet, men med ret store forskelle mellem forretningsområderne. Mest interessant er, at ledelsen ser meget stærke muligheder inden for infrastruktur og forsvar, mens dele af traditionelt byggeri, fundering og medicinalrelaterede projekter er mere usikre.
Aarsleff havde ved udgangen af Q3 en rekordstor ordrebeholdning på 28,1 mia. kr., og ordreindgangen var næsten 21 mia. kr. efter ni måneder. Ledelsen fastholder årets guidance på 12-15 pct. omsætningsvækst og en EBIT-margin på 5,0-5,3 pct.
CEO Jesper Kristian Jacobsen fremhæver især kritisk infrastruktur, forsvar og almindelig infrastruktur som områder, hvor investeringsniveauet fortsat er højt. Aarsleff har senest fået tildelt et fortroligt projekt inden for kritisk infrastruktur på over en mia. kr., og ledelsen siger direkte, at der fortsat er “many opportunities out there”.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 1. oktober 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
