Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nordea: Bliver Lykke-Pers vision om hav-energi til virkelighed?

Hugo Gaarden

mandag 03. maj 2021 kl. 13:11

Får vi en dansk pendent til Vestas – blot i havet? Bliver Lykke-Pers vision realiseret? Det danske selskab Wavepiston har med held afprøvet en bølgebryder, der har som formål at skabe energi fra havets bølger. Havenergi kan blive en lige så stor energi-ressource som vind- og solenergi og kan dække 50 pct. af verdens elektricitetsbehov. Om tre år ventes bølgebryderen at være klar. Men en bølgebryder er dyr, da den skal tæmme de enorme kræfter i bølgerne. Selskabet er dansk finansieret, bl.a. med crowdfunding, og så får det opbakning fra EU’s største forskningsprojekt Horizon 2020. Går alt godt, kan Wavepiston ende som en lige så stor investorhistorie som Vestas.

Uddrag fra Nordea Private Banking:

Bølgetæmmeren

 

En arbejdsmæssig midtvejsransagelse, og en opfindsom og smågenial ven på vej ud af ’garagen’ med (formentlig) koden til den sidste store vedvarende energiressource, fik Michael Henriksen til at skifte arbejdskurs.

Michael Henriksen
I løbet af de næste tre år vil Wavepiston, hvor Michael Henriksen er CEO, kunne levere kommerciel bølgeenergi.

 

Alle, der har været en tur ved Vesterhavet på en blæsende dag, ved, at bølgerne besider en voldsom kraft.

De kræfter høster det danske bølgeenergiselskab Wavepiston, som Michael Henriksen har været CEO for siden 2014.

Michael Henriksen har en baggrund i den finansielle sektor indenfor handel og administration af værdipapirer og valutaer og arbejdede i mange år som selvstændig, indtil han kunne mærke, at der skulle ske noget nyt rent arbejdsmæssigt.

– Det var det klassiske midt 40’erne spørgsmål om, ’hvad skal jeg bruge resten af mit liv på?’, fortæller han.

Michael Henriksen valgte at skifte den finansielle sektor og livet som selvstændig ud med et job, der for han giver mere mening på den store linje. Det var chefspecialist i Wavepiston, Martin von Bulow, der fik Michael Henriksen med på bølgerejsen.
 

De to ingeniører og opfindere bag Wavepistons patenterede bølgeenergisystem, Kristian Glejbøl og Martin von Bülow, var kommet til et punkt, hvor der skulle mere til end blot at være et garageprojekt. De skulle opskaleres og skaffes en større portion midler. De kom i snak med Michael Henriksen, som Martin von Bülow kender privat, og han havde derfor allerede havde hørt en del om projektet. De blev nødt til at satse fuldt på at gøre Wavepiston til en kommerciel succes.

– Det var ikke deres metier at gøre alt det, der ikke har med teknik at gøre, så vi lavede en aftale om, at hvis de kunne overbevise mig om, at det var et fantastisk projekt, ville det være noget, jeg gerne ville være med til at arbejde videre på, siger Michael Henriksen.

De to ingeniørers projekt ramte inden for skiven hos Michael Henriksen, og de blev enige om at tage noget tid ud af kalenderen og skabe rammerne for, hvordan de tog de næste skridt mod at kunne levere kommerciel bølgeenergi.

I dag er den vision stort set en realitet, det danske bølgeenergiselskab står nemlig over for at gøre deres bæredygtige bølgeenergisystem til elproduktion og afsaltning kommercielt og omkostningseffektivt.

Kristian Glejbøl, ledende ingeniør i Wavepiston, er en af opfinderne bag deres patenterede bølgeenergihøstningssystem. Wavepistons produkt kan komprimeret beskrives som en række plader – energisamlere – fastgjort til en streng.

 

– Vi regner med, at om cirka tre år vil vi kunne levere kommerciel bølgeenergi, siger Michael Henriksen.

Bølgeenergi er ifølge ham den sidste store ikke udnyttede energiressource.

– Man har i efterhånden rigtig mange år arbejdet på at høste noget af al den energi, som man ved, bølger indeholder, men først nu er man ved at nå frem til noget, der er konkurrencedygtigt nok til at blive et reelt alternativ til de andre vedvarende energikilder, fortæller Michael Henriksen.

Wavepistons første fokusområde er øer og isolerede kystsamfund, der mangler ferskvand, hvor energipriserne er høje, og den primære energikilde er dieseldrevne generatorer.

– Her mener vi at kunne levere elektricitet og afsaltet vand til halvdelen af ​​den pris, de betaler i dag, siger Michael Henriksen.

Den store udfordring med bølgeenergi har ifølge Michael Henriksen været, at det udstyr, der så at sige skal høste energien, skal være enormt robust, grundet bølgernes ekstreme kraft. Det har betydet, at udstyret har været meget tungt og stort, og alt for dyrt til at kunne være en kommerciel energikilde.

– Her skal vi demonstrere, at vores system faktisk kan det, vi påstår, det kan, siger Michael Henriksen.Men den udfordring lader det til, at Wavepiston har løst, og de er netop ved at teste deres første fuldskala bølgeenergisystem ud for Grand Canarias kyst.

Det er i kontorerne ved Kronborg i Helsingør, Wavepiston arbejder mod deres langsigtede mål – at gøre bølgeenergi til en energiressource på lige fod med vind- og solenergi.

 

Michael Henriksen

Fakta

Ocean Energy Europe anslår, at bølgeenergi i 2050 kan dække 10 procent af Europas nuværende elbehov. På global skala anslås det at kunne dække så meget som 50% af verdens elektricitetsbehov.

Og de to igangsættere, der blev til tre, er i dag blevet til 12 fuldtidsansatte og et aktieselskab med 83 aktionærer, så Wavepiston har i den grad haft vokseværk siden Kristian Glejbøl og Martin von Bülow kom ud af ’garagen’.

Wavepistons aktiviteter er finansieret af et miks af EU-støtte og private investorer. For nylig iværksatte de en crowdfunding-kampagne for at medfinansiere demonstrationsfasen, der indtil videre har skaffet 2,4 millioner euro.

Det danske bølgeenergiselskab blev sidste år også en del af VALID, et projekt støttet af Horizon 2020 (det største EU-forsknings- og innovationsprogram nogensinde), hvor de sammen med deres partnere vil fremskynde testningen af ​​marine energienheder i Europas mål om kulstofneutralitet.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank