Danmark har i årevis hyldet sin robotindustri som et nyt erhvervseventyr. Men industrien er løbet ind i voldsomme bump på vejen. Fortællingen om en verdensførende teknologi, internationale opkøb og tusindvis af arbejdspladser skæmmes af konkurser, trecifrede millionunderskud og virksomheder, der kun overlever, fordi investorerne fortsat betaler. De håber på en vending, som måske er på vej, skriver fagredaktør Carsten Steno.
Da det fynske robot-firma Universal Robots i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne for 1,9 mia. kr., blev det starten på noget, der lignede et nyt dansk industrieventyr.
Danske robot-ingeniører havde vist, at de kunne bygge fleksible robotter, som let lod sig indrullere i produktionen og dermed skabe værdi for alverdens industrivirksomheder.
Salget til Teradyne gjorde stifterne og direktørerne i Universal Robots rige. De investerede i nye robotvirksomheder. Deres succes tiltrak nye investorer og iværksættere. Politikerne bakkede op med støtte til universitetsforskning i robot-teknologi.
Klyngen tæller i dag omkring 600 virksomheder med en samlet omsætning på 36 mia. kr. og 18.500 ansatte. En stor del af virksomhederne er domicileret i klyngens epicenter, Odense.
Her i 2026, et årti efter, er det danske industri-eventyr imidlertid stødt ind i alvorlige bump på vejen. Røde tal florerer over det meste af linjen. For de iværksættere, der debuterede med succes i første hug, har det vist sig vanskeligt at levere det, der i skønlitteraturens verden kaldes ”den svære toer”.
Dog tyder de seneste regnskabstal på, at en bedring er undervejs i nogle af virksomhederne.
Flagskibet, børsnoterede Teradyne Robotics, der omfatter Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MIR), kom i 2025 ud med et underskud på 625 mio. kr. Omsætningen faldt med 400 mio. kr. til godt to mia. kr.
I 3. kvartal i år meddelte virksomheden, at den igen var profitabel efter at have afskediget 400 ansatte eller godt 15 pct. af arbejdsstyrken. Men omsætningen vokser kun beskedent.
En anden stor robotvirksomhed, On Robot, der producerer redskaber til robotter, har på fem år akkumuleret et underskud på 644 mio. kr. Virksomheden ledes af Enrico Krog Iversen, tidligere CEO i Universal Robots. Han og hans kone er sammen med hans familie storinvestor i virksomheden.
Blue Ocean Robotics, der producerer desinfektions-robotter og opnåede et gennembrud under covid-epidemien, har de sidste to regnskabsår ophobet et underskud på 170 mio. kr. Virksomheden er nu overtaget af Odense-milliardæren Niels Thorborg og hans 3C-koncern, der prøver at redde kastanjerne ud af ilden.
Tre af de robotvirksomheder, der er blevet noteret på den danske vækstbørs First North, Odico – byggerobotter, Scape – special-robotter til bilindustrien og Shape – undervisningsrobotter – er gået konkurs.
Kun 11 af de i alt 33 firmaer, som har været igennem den odenseanske robotinkubator, Odense Robotics Startup Fond, lever endnu.
Konkurrence med Kina på ulige vilkår
De to stiftere af Universal Robots, ingeniørerne Esben Østergaard og Kristian Kassow, har også mærket modgangen. Esben Østergaards ventureselskab, ReInvest Robotics, har investeret i en række robot-virksomheder med vekslende held.
Den mest modne er Farmdroid, der har udviklet en automatisk lugemaskine, som kører på solenergi. Farmdroid har haft modgang på markedet med underskud to år i træk. Opdaterede versioner synes dog at skulle give ny vækst og indtjening i selskabet, der er på markedet med sine robotter i 20 lande.
Skal man tro Esben Østergaard, er der flere grunde til den modvind, som robotindustrien har oplevet i de senere år. Han understreger imidlertid overfor Økonomisk Ugebrev, at ikke alt er sort. Det er hans fornemmelse, at en vending er på vej.
”Da robotindustrien blomstrede efter salget af UR til Teradyne, trak det mange folk og mange penge til. Også folk, der troede, det var nemt, og at pengene var hurtigt tjent. Der blev sat for mange nye projekter og nye robotfirmaer i gang, som ikke var levedygtige. Derfor er det heller ikke usundt, at der nu sker en sanering.”
”Dertil kommer”, siger Esben Østergaard, ”at konkurrencen fra Kina er meget hård.”
”Kineserne kan ikke trylle. Men de har efterhånden opbygget en stærk robotindustri baseret på en forsyningskæde med mange delprodukter, som andre også kan bruge. Desuden er kineserne jo også lavere lønnede. Samtidig er det en kendsgerning, at vi ikke konkurrerer på lige vilkår. Vi skal f.eks. leve op til en stadig strøm af nye detaljerede direktiver fra EU. Det skal de kinesiske produkter i princippet også, når de sælger i Europa, men ingen kontrollerer, om de rent faktisk gør det. De CE-mærker, der er på kinesiske robotter, er ofte falske.”
Som eksempel nævner han, at GDPR-reglerne gør det bøvlet at forsyne en robot med et kamera, fordi man skal være sikker på, at informationer om folks ansigter ikke kan lækkes ud af robotten. Den ulempe slipper ikke-europæiske robotter for.
Hans sidste anke er, at den sult, der var i robotmiljøet for ti år siden, er væk.
”Vi danskere er blevet mere ”overenskomst-konforme”. Vi arbejder hårdt, når vi arbejder, men vi skal også hente børn kl. 15. Og tanken om at arbejde i lange perioder uden løn, som jeg selv gjorde, da jeg var iværksætter, forekommer de fleste danske iværksættere fremmed i dag. Der er ikke den samme sult som i Kina, hvor de har en 996-arbejdskultur med arbejdstid fra kl. 9 til kl. 21 seks dage om ugen… det er den sult, vi skal konkurrere med.”
Enrico Krog Iversen, CEO i On Robot og sammen med sin familie hovedaktionær i virksomheden, har ligesom Esben Østergaard måttet erkende, at det har taget længere tid og kostet flere penge at udvikle robotvirksomheder, end han havde forestillet sig.
On Robot producerer værktøjer til små fleksible robotter, cobots, og til klassiske industrirobotter. De sælges via et omfattende globalt forhandlernet.
”Dels er der kommet rigtig mange nye producenter på markedet, dels har det taget længere tid at bygge relationer til markedsaktørerne – specielt når det gælder de klassiske industrirobotter. Vi har heller ikke været gode nok til at konvertere vores softwareudvikling til omsætning”, siger Enrico Krog Iversen til Økonomisk Ugebrev.
Den lange udviklingstid har gjort det nødvendigt for Enrico Krog Iversen og hans familie at købe flere mindretalsaktionærer ud – bl.a. den statslige investeringsfond EIFO og Den Europæiske Investeringsbank. Blandt mindretalsaktionærerne er nu kun den amerikanske venturefond, Summit Partners og en række private investorer tilbage.
”Det er mig og min familie, der finansierer den fortsatte drift. Vi gør det, fordi vi ser en positiv udvikling på sigt. Vores bruttoresultat bliver løbende bedre takket være øget omsætning. Samtidig er marginen på nogle af vores produkter over tid blevet bedre”, siger Enrico Krog Iversen, der dog er holdt op med at spå om, hvornår On Robot når break-even.
Han peger samtidig på, at alle udviklingsomkostninger er taget over driften. Hvis de i stedet var aktiveret i balancen, ville regnskaberne have set bedre ud.
Humanoide robotter giver nye muligheder.
Det, der fortsat giver ham tro på fremtiden, er det, han oplever ude i markedet.
”Vi ser en rivende udvikling på området for humanoide robotter. Disse robotter skal have værktøjer for at være effektive. Her kommer vi ind i billedet, fordi vi er gode til at integrere vores produkter til robotterne. Når kinesiske humanoide robotter kommer til Europa, bliver deres værktøjer ofte erstattet af vores, fordi kunderne foretrækker os som integratorer. Vi sælger også i stigende grad værktøjer til de AI-selskaber, der træner robotter i deres store produktionshaller. Yderligere ser vi en god fremtid på markedet for traditionelle industrirobotter, hvor vores redskaber er mere fleksible end vores konkurrenters”.
Erfaringen har vist, at det tager lang tid at udvikle robot-virksomheder. Derfor kræver det ifølge Enrico Krog Iversen, at ejerne har en lang tidshorisont.
”Ikke mange af de europæiske robot-virksomheder, der er ejet af ventureselskaber, har overlevet. Derfor må vi nok konkludere, at venturemodellen ikke er så velegnet til robot-industrien. Venture-selskabernes tidshorisont er for kort, og i forløbet er der alt for meget, der afviger fra deres EXCEL-regneark,” slutter Enrico Krog Iversen.
Carsten Steno
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
