C20 selskaber ”skylder” 200 mia. for CO2-udledninger i 2019

C20 selskaberne på den københavnske fondsbørs har samlet set udledt 56 mio. ton CO2 i 2019, ifølge oplysninger fra Nasdaqs Nordic ESG Metrics. Hvis C20 selskaberne ønskede at kompensere for sidste års klimabelastning, skulle de i henhold til en regnemodel godkendt af Finanstilsynet investere godt 200 mia. kroner i tiltag som for eksempel genskovning. Den gode nyhed er, at investeringen over 30 år vil forrente sig med minimum to procent.

De fleste C20-virksomheder har meldt ud, at de gerne vil være CO2-neutrale. Men de har også sagt, at det bare ikke skal være lige nu. Den gode nyhed for selskaberne er dog, at en investering i kompenserende træplantning og skovdrift over en ti-årig periode faktisk vil udløse en forrentning på mindst to procent.

Det viser beregninger med udgangspunkt i en af Finanstilsynet anerkendt beregningsmodel, som Økonomisk Ugebrev har fået udarbejdet. Med andre ord kan samtlige C20-virksomheder gøre sig CO2-neutrale med det samme, og samtidig sikre, at investeringen betaler sig på lidt længere sigt.

Modellen, der er udviklet af virksomheden EcoTree, involverer en bæredygtig grøn investering i genskovning af Europa, der betaler sig selv tilbage to gange over træets livscyklus, og samtidig giver virksomheder mulighed for at C02-kompensere for udledningerne. Modellen forudsætter 30 kg CO2 optag pr. træ pr år.

Beregningsmodellen er anerkendt af både det danske og franske Finanstilsyn, og skovene der investeres i, kan blive certificeret af anerkendte miljøorganisationer, hvis man vælger den rigtige samarbejdspartner. Og det har stor betydning, fordi det gør det muligt at bogføre investeringen som et aktiv, der løber i 30/40/50 år.

Hvis man trækker stor-CO2-udledende Mærsk ud af ligningen, vil regnestykket for de øvrige C20-selskaber betyde en gennemsnitsinvestering på 361 mio. kroner årligt. Men efter 30 år vil den årlige forrentning altså være minimum fordoblet, samtidig med at virksomheden kan kalde sig CO2-neutral.

Med et lidt længere investeringsperspektiv end hvad store børsnoterede virksomheder normalt ser sig i, ville de altså kunne tjene penge på at gøre sig CO2 neutrale på relativ kort tid.

Selvom mange virksomheder kunne blive CO-neutrale med samme, vil det formentlig være mere økonomisk realistisk over ti år. I det tilfælde vil modellen muliggøre 100 procent CO2-kompensation for udledninger også de efterfølgende 20 år.

En lang række virksomheder har i de seneste år udmeldt, at de arbejder på at blive CO2-neutrale. For eksempel har Mærsk et mål om at gøre sig CO2-neutral inden 2050, Pandora allerede i 2025 og Vestas i 2030. Der er dermed stor forskel på, hvad virksomhederne vurderer de skal og vil bruge af tid og midler på at gøre sig CO2-neutrale.

Gratis omgang at udlede CO2-emissioner
Selvom kompensationer for udledninger er den næstbedste løsning set i forhold til at nedbringe egne CO2-udledninger, er det fortsat en gratis omgang for erhvervslivet at udlede CO2-emissioner, som igen er stigende ifølge seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Mærsk udmeldte for eksempel i 2018, at selskabet vil investere mellem 12 og 20 mia. kroner i ny skibsteknologi og grøn brændstofudvikling, som kan gøre selskabet CO2-neutralt i 2050. Ambitionen er sympatisk, men det er en beskeden investering i sammenligning med, hvad Mærsk skulle investere nu og her for at opnå samme mål – samt hvad de alligevel skulle spendere for at effektivisere flåden.

Hvis Mærsk satte et mål om at være CO2-neutral om ti år, skulle de ifølge regnemodellen, godkendt af Finanstilsynet, investere i kompenserende træplantning for omkring 14 mia. kroner årligt. Der skal altså omkring 140 mia. kroner til over de næste ti år for at kompensere for Mærsks nuværende CO2-emissioner (2019). I 2015 investerede Mærsk 12 mia. kroner i nye skibe – altså omkring det samme beløb som Mærsk har oplyst de mindst vil benytte frem mod 2030 på at gøre flåden CO2-neutral inden 2050.

Et containerskib har 20-25 års levetid, og Mærsk er derfor også begyndt at få travlt, hvis den ambitiøse plan skal lykkes. I det perspektiv er 12-20 mia. kroner en mindre investering for Mærsk, idet de alligevel må have afsat penge i samme størrelsesorden til at forny flåden inden 2030 upåagtet af klimamål.