Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Mærsk: Tårnhøje klimaambitioner men resultater udebliver

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 21. februar 2023 kl. 17:56

Hvad får Mærsk ud af logistikopkøb for 34 mia. kr.?

Fra 2020 til 2022 steg A. P. Møller – Mærsks samlede klimaaftryk med knap ni procent – fra 71 til 78 millioner ton CO2. Selvom den danske rederigigant har fokuseret på klima og CO2-reduktioner i mange år, er det de seneste ti år ikke lykkedes at skabe permanente reduktioner. Tværtimod har selskabet bagudrettet måtte opjustere selskabets klimaaftryk markant. Mærsks klimakamp vidner om stigende grønne ambitioner. Men paradoksalt nok finder de mest markante CO2-reduktioner sted i tiden inden koncernens første officielle klimamål i 2009, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang af den danske rederigigants klimahistorie. Mærsk bæredygtighedschef, Lene Serpa, siger til Økonomisk Ugebrev, at de grønne resultater vil komme allerede i år.             

CO2 emissions represent the main environmental impact of the A.P. Moller – Maersk Group (…). The Group is committed to fighting climate change and aspires to be recognised as a leader in environmental innovation and efficiency. (A. P. Møller – Mærsk, bæredygtighedsrapport, 2009)

Ifølge A. P. Møller – Mærsks nye bæredygtighedsrapport leverede rederigiganten i 2022 selskabets absolut højeste klimaaftryk til dato: 78 millioner ton CO2 (samlet set, dvs. scope 1, 2 og 3). En stigning på 8,5 procent i forhold til 2020, hvor selskabets aftryk var på 71 millioner ton CO2.

I tidligere rapporter er 2020-aftrykket faktisk angivet til at være væsentligt lavere. I 2021-rapporten angives 2020-aftrykket til 61 millioner ton CO2, men grundet en ny beregningsmetode opjusteres aftrykket i 2022 med 10 millioner ton – en opjustering rederigiganten er helt åben omkring og som for øvrigt også omfatter 2021-aftrykket, der i 2022-rapporten opjusteres fra 66 til 76 millioner ton CO2.

Omtrent samme øvelse finder sted i 2021-rapporten. Her opjusteres 2020-aftrykket, der året forinden blev bogført til 53 millioner ton CO2, med 8 millioner ton. I løbet af blot to år har Mærsk således opjusteret det samlede klimaaftryk for 2020 med 34 procent, fra 53 til 71 millioner ton CO2.

For årene 2020 og 2021 er den samlede opjustering til dato på 28 millioner ton CO2. Til sammenligning var Danmarks forbrugsbaserede aftryk, der omhandler varer og tjenesteydelse brugt i Danmark (inkl. udenlandsk producerede produkter) i 2020 på 65 millioner ton CO2.

Økonomisk Ugebrev har spurgt A. P. Møller – Mærsk, hvorvidt selskabet forventer lignende opjusteringer af koncernens CO2-aftyk i de kommende år. “In 2022, just as in 2021, we improved our methodologies for scope 3 calculations, allowing us to report more precise figures. This mainly touches our scope 3 emissions and we have restated previous year’s figures in line with our updated methodology. A key part of the improvement in methodology is a better way of calculating upstream emissions related to fuel production based on the FuelEU maritime standard. Scope 3 calculations remain an evolving science, and our footprint will continue to evolve with more accurate data, and due to acquisitions and changes in our business,” oplyser Lene Serpa, Head of Sustainability & ESG i A. P. Møller – Mærsk.

Metoden til at beregne koncernens klimaaftryk er således stadig under udvikling, hvorved det ikke kan udelukkes, at A. P. Møller – Mærsk også i de kommende år opjusterer CO2-aftrykket bagudrettet.

Udover at levere koncernens til dato absolut højeste klimaaftryk samt de indtil videre største bagudrettede aftryksopjusteringer er 2022 også året, hvor A. P. Møller – Mærsk præsenterer selskabets mest ambitiøse klimamål: Rederigiganten vil være net zero i 2040.

2022-målet er en markant opgradering af rederigigantens oprindelige net zero-plan, der blev præsenteret i 2018 og som gik på, at selskabets flådeaktiviteter skulle blive net zero i 2050 – målet blev således ikke blot rykket ti år frem. Det gik også fra at omfatte selskabets direkte udledninger bogført under scope 1 til også at omfatte scope 2 og 3, herunder det meget store aftryk fra værdikæden, der i 2022 opgøres til 56 procent af rederigigantens klimaaftryk.

Det er ikke første gang, at A. P. Møller – Mærsk korrigerer koncernens klimamål. Siden selskabet fremsatte sit første officielle klimamål i 2009, er der foretaget seks markante ændringer – som det fremgår af nedenstående oversigt er der, bortset fra nedjusteringen af 2017-målet i 2018, tale om opjusteringer, hvor rederigiganten øger klimaambitionerne.

De voksende klimaambitioner har dog ikke ført til mærkbare CO2-reduktioner. Paradoksalt nok finder selskabets mest markante CO2-reduktioner sted mellem 2007 og 2009, dvs. i kølvandet på finanskrisen og inden koncernens første officielle klimamål præsenteres i 2009.

Som det fremgår af nedenstående tabel reducerer A. P. Møller – Mærsk fra 2007-2009 selskabets samlede scope 1 og 2 udledninger (data for scope 3 præsenteres først i 2020-rapporten) fra 53.352 tusind ton CO2 til 40.595 tusind ton CO2 – en reduktion på 24 procent.

Fra 2009 til 2022 falder det samlede scope 1 og 2 aftryk med blot 15 procent. Dertil kommer, at de varige reduktioner udelukkende finder sted de første år – siden 2013 er aftrykket bølget frem og tilbage og ender i 2022 faktisk med at være en anelse højere end i 2013.*

Økonomisk Ugebrev har spurgt Lene Serpa, Head of Sustainability & ESG i A. P. Møller – Mærsk, hvorfor det ikke er lykkedes selskabet at skabe permanente CO2-reduktioner de sidste ti år.

”Gennem de sidste 10 år har Mærsk haft en førende rolle inden for brændstofeffektivitet, som har gjort det muligt for os at afkoble Scope 1-emissioner fra væksten i vores flåde. De sidste to års udfordringer i de globale forsyningslinjer som følge af den globale pandemi, har tydeligt vist, at der er brug for andre greb, hvis vi skal opnå vores mål om klimaneutralitet,” siger Lene Serpa.

Hun tilføjer: ”Udmeldingen i 2018 om net zero-emissioner i 2050 for vores flåde var et ’call to action’ til vores partnere – og til os selv – om at vi var nødt til at finde nye løsninger. Og de første resultater kommer vi til at se her i 2023, når vores første skib, der kan sejle på grøn metanol, sættes i drift. Vores roadmap til 2030 inkluderer, at vi fremover udelukkende investerer i skibe, der kan sejle på lav-emissions brændstoffer. Dette element er hjørnestenen i vores ambition om at halvere emissionerne per container i 2030 i forhold til 2020. Som det fremgår af vores udmelding sidste år, forventer vi, at det vil svare til mellem 35 og 50 procent reduktion i absolutte emissioner, afhængig af flådevæksten i de kommende år.”

* Ifølge selskabets seneste bæredygtighedsrapport har A. P. Møller – Mærsk reduceret klimaintensiteten, dvs. øget forretningsaktiviteten uden tilsvarende stigning i CO2-aftrykket, for flåden med 40 procent fra 2008 til 2022. Men som Søren Toft, daværende chief operating officer i A. P. Møller – Mærsk, udtaler til Financial Times i forbindelse med offentliggørelsen af net zero-målet i 2018 er klimaeffektivitet ikke nok: ”We’re been able to absorb the last 10 years’ growth without adding to CO2 emissions. It’s a good starting point but it’s not enough. Not just governments and countries, but also companies and industries need to make a change. The maritime industry and Maersk need to take their responsibility.” Selskabet er således fuldt bevist om, at det er vigtigt at reducere koncernens absolutte emissioner.  

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank