ATP stopper for flere alternative investeringer

Den overraskende melding til Økonomisk Ugebrev kom efter præsentationen af et halv-årsresultat med særdeles skuffende investeringsafkast. Indirekte var ATP’s alternative investeringer årsag til halvårets lave investeringsafkast, idet sidste års kursfald betød, at der blev solgt massivt ud af de likvide børsnoterede papirer, som efterfølgende har klaret sig rigtig godt, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

ATP er færdig med at sætte milliarder i illikvide alternative investeringer for denne omgang. Det siger adm. direktør Martin Præstegaard til Økonomisk Ugebrev. Han fremlagde sit tredje regnskab for pensionskæmpen i Hillerød.

Det er også tredje gang i træk, Martin Præstegaard fremlægger et sandt katastroferegnskab, og det får nu den konsekvens, at ATP i hvert fald i de kommende år ikke ruster yderligere op på alternative investeringer.

”Når det kommer til alternative investeringer og unoterede aktier, er mængden af handler faldet, renterne er steget, og værdisætningen skaber mange problemer. Mange har svært ved at rejse penge, og der kommer også færre penge tilbage fra fondene. Alt det tager vi selvfølgelig bestik af, og vi vil være at finde i markedet, men nu har vi den risiko, vi skal have”, siger Martin Præstegaard.

Uklarhed om meldinger

Så sent som dette forår ville Martin Præstegaard ellers øge de alternative investeringer betydeligt. I forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet for 2022 var afkastet på alternativer den eneste positive historie. Som bekendt dykkede de børsnoterede aktier kraftigt sidste år.

Ifølge en artikel i Ejendomswatch fra februar sagde Præstegaard, at han ville øge investeringerne i alternativer. Men nu skal det altså gå den anden vej.

Til Økonomisk Ugebrev siger Martin Præstegaard i dag, at han dengang blev fejlciteret. ATP har tilsyneladende ikke gjort opmærksom på dette i de seneste seks måneder, artiklen har ligget på hjemmesiden.

CBS-professor Jesper Rangvid advarede allerede i 2019 om, at ATP havde købt alt, alt for mange alternative investeringer. Her sagde han, at ATP kunne blive presset næste gang, der kom en økonomisk krise – netop med henvisning til, at det er svært at komme ud af unoterede investeringer.

ATP fortsatte med at tanke op i alternativer investeringer. Så opstod der sidste år pludselig behov for at komme af med risikoen igen. Men da alternative investeringer er fuldstændig illikvide, blev ATP tvunget til at sælge ud af det mest likvide papirer, altså børsnoterede aktier.

Udsalget skete i de allermest likvide papirer, nemlig de største amerikanske aktier, som i år er eksploderet i aktiekurser. Dermed kom man ikke med på opturen her i foråret, da de aktier, der steg allermest, netop var de store amerikanske.

I dag siger professor Jesper Rangvid i en mail til Økonomisk Ugebrev om sin spådom i 2019: ”Man må konstatere, at ATP har underperformet gennem første halvår 2023, og det tyder på, at årsagen er, at man har taget risiko af på de forkerte tidspunkter og dermed er gået glip af opturen, samt har satset på de forkerte aktier.”

Økonomisk Ugebrevet har tidligere fortalt netop om udsigten til, at ATP ville præstere svage afkast på børsnoterede aktier. Ved regnskabsaflæggelsen spurgte Økonomisk Ugebrev Martin Præstegaard på selve pressemødet til afkastet på netop denne kategori af aktiver i første halvår – ikke mindst fordi afkastet i regnskabet flere gange kaldes ”positivt” og ”solidt”.

Strid om afkasttal

Direkte adspurgt om de konkrete afkast ville Martin Præstegaard dog ikke oplyse nogen former for afkasttal foran den samlede danske erhvervspresse. Da Økonomisk Ugebrev tilkendegav, at vi selv ville regne afkasttallene ud, lovede han til gengæld, at vi kunne få tallene leveret efterfølgende. Da ATP mailede afkasttal fra presseafdelingen, blev der ikke oplyst afkast på udenlandske børsnoterede aktier – som ellers var det, vi efterspurgte.

Det ville vi selvfølgelig gerne have en forklaring på. Svaret fra ATP: “Vi kommer ikke til at udlevere flere tal. I de udenlandske børsnoterede aktier ligger der også derivater, så der giver det ikke mening at regne afkast i procent. De udenlandske børsnoterede aktier ligger inden for kategorien unoterede aktier, som vi har udleveret procent på.”

Når lønmodtagerfonden ikke vil give adgang til basale afkasttal, er det jo så svært at vurdere, hvor ringe afkast ATP egentlig har præsteret i halvåret.

Carsten Vitoft