Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Kommentar: ATP bør granskes: Bavarian investeringen den berømte dråbe

Martin Bundgaard

søndag 06. august 2023 kl. 17:55

Eksperter ryster på hovedet ad ATP’s milliard-short i US-aktier

Danmarks største pensionskasse, ATP, som vi alle er tvunget til at indbetale til, bør granskes af eksterne eksperter, der kan vurdere investeringsstrategien. Det står 100 pct. klart efter endnu en investeringsskandale i ATP. Denne gang handler det om en megastor investering i det danske biotekselskab Bavarian Nordic, som er faldet markant i kurs det seneste år. Det viser sig nu, at aktien trods tårnhøj risiko er ATP’s største enkelte investering i danske aktier, og der kan nu sås tvivl, om der ligger interessekonflikter bag investeringsbeslutningen, skriver børskommentator for Økonomisk Ugebrev, Martin Bundgaard, som er entreprenør, investor og tidligere børsmægler.

Ud fra et risikomæssigt perspektiv er det fuldstændigt uacceptabelt, at ATP har investeret op mod to milliarder kroner i et usikkert biotekselskab. Hvad der gør det endnu værre og problematisk er, at nogen i ATP forsøger at skjule en særdeles vigtig detalje omkring den konkrete investering: Og denne detalje er måske den egentlige årsag til, at ATP har satset så stor en del af butikken på Bavarian – og tabt.

Hvem har forsøgt at skjule noget? Det kan være nummer to i ATP’s investeringsafdeling, Claus Berner Møller, der i årevis har repræsenteret ATP på Bavarians generalforsamlinger – og ofte fra talerstolen rost selskabet til skyerne. Det kan også være hans chef Claus Winblad, som har det øverste ansvar for danske aktier. Og endelig kan pilen pege på både nuværende og tidligere medlemmer af bestyrelsen i ATP eller direktionen.

Men hvad er det så, de muligvis bevidst har skjult? Claus Berner Møller har uden tvivl haft mere end en finger med i spillet omkring ATP’s store investering i Bavarian. Han har haft ansvaret for Bavarian-investeringen, og han har deltaget i selskabets årlige generalforsamlinger.

Detaljen, som ikke bliver oplyst nogen steder, er, at Claus Berner Møller har en fortid i Bavarian som IR chef, og dermed kan hans overvejelser være påvirket af interessekonflikter i forhold til hans tidligere arbejdsplads og måske gode bekendte. Men den vigtige detalje fremgår hverken af ATP’s hjemmeside eller af Claus Berner Møllers CV på LinkedIn, som først starter ved år 2000.

Berner Møller var ansat i Bavarian i slutningen af 90’erne, hvor han blandt andet repræsenterede biotekselskabet som taler på den Danske Finansanalytikerforenings arrangementer. Man kan selvfølgelig godt prøve at forsvare Berner Møllers udeladelse af sin Bavarian fortid med, at det måske ikke længere er så relevant, hvad man har foretaget sig for mere end 25 år siden. Men i det her tilfælde, når Berner Møller via Bavarian Nordic står fadder til ATP’s største enkeltinvestering, synes det netop at være relevant.

Derfor kan der berettiget gisnes om, hvorfor og hvornår Berner Møller har fjernet den kendsgerning fra sin historik. Og man kan selvfølgelig også spekulere i, om han helt har holdt det skjult for alle i ATP. Men det tror jeg ikke vil være muligt.

For når Bavarian-investeringen, størrelsen af den og ansvaret for den skal placeres, må man selvfølgelig i første omgang bede om en forklaring fra hans direkte chef Claus Winblad. Hans karriere i den danske investeringsverden går tilbage til 1986. Så han har selvfølgelig været bekendt med Berner Møllers fortid hos Bavarian. Det er selvfølgelig stadig interessant at få svar på, om Berner Møllers manglende oplysning om sin Bavarian-fortid er sket med Claus Winblads viden eller måske i samarbejde med Winblad.

”Det er korrekt, at Claus Berner Møller i en kortere periode for over 22 år siden var ansat i Bavarian Nordic. Det betragter ATP ikke som en interessekonflikt”, skriver aktiechef Claus Wiinblad fra ATP.

Når sagen – miseren – ikke kan begrænses til at placere et ansvar på Berner Møller alene, og måske i sammenhæng med Claus Winblad, så skyldes det, at der i det seneste år er dukket den ene mere uheldige sag op efter den anden omkring ATP’s forvaltning af vores tillægspension. ATP’s enorme tab sidste år skyldes langt hen ad vejen, at ATP gearer vores alle sammens pensionsreserver. Det vil sige låner penge for at få et ekstra afkast.

Det er i årevis gået godt, og det har ATP ikke været sene til at fremhæve. ATP har således i mange år været kendt for altid at fremstille deres resultater som værende gode, uanset hvordan de i virkeligheden har klaret sig i forhold til den underliggende risiko.

Det har bestyrelsen en stor del af ansvaret for. De har ladet diverse direktører sole sig i mediernes skær, når det er gået godt. Men det er også i sidste ende bestyrelsen, der bærer ansvaret for, at ATP’s investeringsstrategi reelt har været en black box for menigmand. Selv anerkendte eksperter som CBS-professor Jesper Rangvid har svært ved at gennemskue, hvad der sker og ikke sker.

Jeg har selv ikke været opmærksom på dette, selvom jeg har arbejdet med investeringsmarkedet i årtier. Heller ikke min chefredaktør Morten W. Langer har været klar på dette.

Vi har måbende konstateret, at det halvstatslige store pensionsselskab, der skal være med til at sikre alle danskere lidt ekstra i pension, reelt fungerer som en spekulativ “hedgefond”, hvor de gearer deres investeringer for lånte midler. Min pointe er, at når vi ikke vidste det, så gør sosu assistenten og “Arne” det heller ikke.

Bestyrelsen har kendt til kritikken fra meget anerkendte eksperter i flere år, hvor man har forsvaret sig med næb og kløer. Indtil videre har bestyrelsen og direktionen også afvist årlige eksterne undersøgelser af ATP og de afkast, de præsterer, risikoen og alt taget i betragtning.

Den anerkendte uafhængige pensionsekspert Jesper Kirstein har længe været en af kritikerne af ATP. Han mener, vi bør se ATP efter i sømmene på samme måde som vores svenske og norske naboer gør det med deres respektive halvstatslige pensionskasser. “Det er helt præcist Folketingets beskæftigelsesudvalg, der her bør træde i karakter. Det er deres ansvar”, siger han.

Jesper Kiersteins holdning om ekstern revision af ATP’s afkast og investeringspolitikker er selvfølgelig helt rimelig al den stund, at den helt almindelige dansker ikke har mulighed for at flytte deres opsparing i ATP til en anden pensionskasse. De penge, der i særlig grad skal være med til at forsøde tilværelsen for ikke-formuende danskeres pensionstilværelse, er med andre ord tvangsindlagt til at blive administreret uden kompetent supervision.

Økonomisk Ugebrevs fagredaktør, Carsten Vitoft, skrev før sommerferien en artikel om, hvordan der er årlige uafhængige evalueringer af de store halvstatslige pensionskasser i Sverige og Norge. Og det bliver dér taget som en selvfølge. Nu er det store spørgsmål, om Folketingets Beskæftigelsesudvalg og/eller beskæftigelsesministeren vil træde i karakter. Med baggrund i de seneste artikler i Økonomisk Ugebrev vil vi i hvert fald spørge dem.

Måske ender historien om, at ATP har fejlet i deres vurdering af Bavarian Nordic, med at være en fordel for de danske lønmodtagere, fordi der kommer mere systematisk faglig efterkritik af ATP’s måde at investere på.

Det ligner et forsøg fra ATP på at skjule Claus Berner Møllers fortid i Bavarian Nordic. Og det kunne blive dråben, der ender med få politikerne til endelig at tage initiativ til at tvinge en åbenhed igennem. Det fortjener de flere millioner danskere, der har opsparing i ATP.

ØU har stillet følgende spørgsmål til ATP:
1. Hvem i ATP har truffet de kontinuerlige beslutninger om at købe aktier i Bavarian Nordic ?

2. Har I en investeringskomité, der sikrer, at der er proportionalitet mellem de enkelte investeringer?

3. Hvordan sikrer I jer, at medarbejdere, der kan have interessekonflikter, ikke træffer “skæve” investeringsbeslutninger i de enkelte aktier?

4. Er bestyrelsen i ATP bekendt med, at Claus Berner Møller, der har repræsenteret ATP på Bavarian Nordics generalforsamlinger, også har en fortid som IR chef i Bavarian Nordic? Det virker besynderligt, at det ikke fremgår af hans LinkedIn profil.

5. Set i lyset af, at Claus Berner Møller typisk repræsenterer ATP på Bavarian Nordics generalforsamlinger, ville det så ikke være relevant information for investorerne (pensionsopsparerne)?

6. Hvad er ATP’s holdning til et forslag om, at Regeringen v. beskæftigelsesudvalget nedsætter en kommission til at vurdere ATP’s årlige afkast i forhold til den underliggende risiko? Nogenlunde på samme måde som det gøres i vores nabolande.

 Her er ATPs svar:
Claus Wiinblad, chef for ATP’s afdeling for Danske Aktier, har sendt dette samlede svar:

”Det er rigtigt, at ATP ejer en stor post aktier i Bavarian Nordic, men hverken relativt eller absolut er der noget ekstraordinært i størrelsen af positionen i forhold til, hvorledes vi over tid har forvaltet porteføljen. ATP’s danske aktieportefølje er aktivt forvaltet, hvilket bevirker, at størrelsen af de enkelte positioner i porteføljen godt kan afvige betydeligt fra vægten i et relevant benchmark. Det sker med henblik på at skabe det bedst mulige afkast. Det er en bredt diversificeret strategi, hvor ingen enkelte poster får en dominerende størrelse i porteføljen. I det lange perspektiv har denne strategi givet et betydeligt merafkast, men risikoen er selvfølgelig, at der kan komme perioder med et negativt performancebidrag fra enkelte positioner”.

”Vores holdning til Bavarian Nordic bliver på linje med alle andre aktier i porteføljen løbende vurderet. Vores holdning til Bavarian Nordic har været baseret på en vurdering af, at værdien af selskabets eksisterende vaccineforretning er væsentlig højere end markedsværdien af selskabet. De negative resultater for nylig er selvsagt skuffende, men ændrer ikke ved vores holdning til den resterende del af forretningen.”

”I ATP har Danske Aktier-afdelingen et mandat, som rummer alle de nuværende investeringer i den ca. 23 mia. kr. store portefølje, herunder også Bavarian Nordic. Der sker en løbende rapportering af eksekvering og performance på vores strategi, ligesom diverse komitéer sikrer løbende kontrol med investeringerne i hele ATP, herunder også i Danske Aktier. Både målt i absolutte og relative størrelser ligger investeringen i Bavarian Nordic betydeligt inden for rammerne af det, Danske Aktier har mandat til.”

Martin Bundgaard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank