Både bestyrelsesformand Torben Andersen, adm. direktør Martin Præstegaard samt de øvrige i ledelsen har fået betydelige lønstigninger i det seneste år, selv om investeringsafkastet igen ligger i bund. Alene Martin Præstegaard får 400.000 kr. oven i lønposen, eller hvad der svarer til en ekstra årsløn for ATP’s egne kernekunder. Arrogance, der sår yderligere mistillid til ATP, lyder det fra flere eksperter. Fagredaktør Carsten Vitoft har set nærmere på lønudviklingen i ATP
De lave investeringsafkast fra ATP var det ikke det eneste bemærkelsesværdige i denne uges årsrapport fra landets største pensionsselskab ATP: Mindst lige så bemærkelsesværdigt er det, at investeringsfolkene i toppen af ATP, der har truffet de uheldige investeringsbeslutninger, er bevilget solide lønstigninger i løbet af året.
Investeringsfolkene kaldes risikotagere, og de sidder på den reelle beslutningskraft omkring investeringerne i ATP. I denne gruppe er der 21 ansatte mod tidligere 18. Ifølge regnskabet er deres gennemsnitlige løn i løbet af året steget med 11 pct., så de i gennemsnit nu tjener over tre mio. kr. per hoved.
Til sammenligning er lønnen samlet set i ATP blot steget 3,3 pct., mens den i samfundet er steget lidt mere end fire pct., viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
”I min optik er der tale om en adm. direktør, der nægter at lytte til kritik. Når man så samtidig kan se, at lønningerne til Præstegaard og den øvrige ledelse er steget, kan jeg ikke opfatte kommunikationen som andet end arrogant og tonedøv. Hans argument om, at det er omverdenens skyld, giver jo ingen mening. Især ikke, når vi kan se, alle andre pensionsselskaber præsterer langt bedre,” siger den selvstændige kommunikationsrådgiver Anna Thygesen.
I ATP synes man i første omgang ikke, at 11 pct. lyder af meget. Men efter at have tjekket op på tallene forklarer ATP, at der nu er færre, men mere højtlønnede risikotagere, og at ATP følger den generelle lønstigning på arbejdsmarkedet. ATP ønsker dog ikke at oplyse den reelle lønstigning for de 18 tilbageværende topfolk.
Bestyrelsesformand Torben Andersen og adm. direktør Martin Præstegaard fik begge lønstigninger på godt syv pct. sidste år. Der var tale om et lønefterslæb, lyder forklaringen. Men også investeringsdirektør Mikkel Svenstrup, der om nogen er ansvarlig for afkastet, fik en pæn lønforhøjelse på lidt over seks pct. sidste år.
”Ledelsen fremstår udadtil som værende isoleret fra virkeligheden og tager tilsyneladende deres position for givet. En sådan adfærd skaber mistillid, som allerede påvirker ATP’s omdømme negativt. De økonomiske konsekvenser i form af tabt indtjening viser sig allerede. Og det er sandsynligt, at vi også vil se medarbejderflugt og potentielt udskiftninger i ledelsen,” siger COO Andreas Hedensten fra kommunikationsfirmaet GREY Burson.
ATP lukker i
Det er ikke første gang, at lønningerne løber løbsk i ATP samtidig med, at resultater og afkast svigter. ATP betaler nemlig bonus til de folk, der forvalter pensionskronerne, og i datterselskabet ATP PEP fik man forrige år en tocifret millionbonus for at forvalte unoterede aktier til trods for, at ATP havde et af markedets laveste afkast på disse aktiver.
I denne uges årsrapport fremgik det, at ATP igen ligger helt i bund på de unoterede aktier i afkast i 2024. Modsat tidligere vil ATP ikke længere oplyse om størrelsen af disse. Så det er muligt, at ATP igen har udbetalt store bonusser for dårlige resultater.
”Det er en gave til opportunistiske politikere. De utilfredsstillende resultater samt lønstigninger til bestyrelse og direktion giver politikerne frit lejde til at angribe ATP og kræve handling. Det er en klokkeklar vindersag for politikerne. Vi må ikke glemme, at indbetalinger til ATP er obligatoriske, og der er ingen konkurrence til ATP. ATP er derfor et let mål for politisk kritik. Ledelsen har ignoreret advarselssignalerne alt for længe og risikerer nu at miste kontrollen over den politiske dagsorden,” forklarer Andreas Hedensten.
Der var ikke gået mange timer efter pressemødet, før de første politikere reagerede skarpt: ”Luk ATP, det er fuldstændig spild af penge og rent pseudoarbejde. Det er ikke bare værdiløst, men koster danskerne en formue, at de sidder og laver porteføljepleje i stedet for, at ti mennesker bare fordeler pengene i et verdensindeks og går hjem,” lød det på sociale medier fra tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov.
Carsten Vitoft
