Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Finans

Lego, PFA og CIP taber millioner på ny prestigefond

Laus Sørensen

onsdag 26. august 2026 kl. 9:50

Bjarne Graven Larsen er den eneste, der har tjent millioner på projektet
Bjarne Graven Larsen er den eneste, der har tjent millioner på projektet

Den nye investeringsfond Qblue med Bjarne Graven Larsen, tidligere investeringschef i ATP, i spidsen er kommet gevaldigt i modvind. Trods opbakning fra nogle af landets rigeste pengekasser taber fonden millioner – og investeringsafkastet halter gevaldigt efter markedet og benchmark. Indtil videre er Bjarne Graven Larsen den eneste, der har tjent millioner på projektet, mens ejere og kunder har tabt millioner, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

På et års sigt har fonden givet et afkast på 10,7 pct. Men det benchmark, fonden følger, har leveret godt det dobbelte på 20,4 pct. På tre års sigt lyder det årlige afkast på 12,3 pct., men igen langt efter benchmark på 18,1 pct.

Det ser ikke godt ud for Bjarne Graven Larsen, som er en af de få danske investeringschefer, der også steg til tops i udlandet. I de senere år er det dog gået ned ad bakke med hans nye projekt Qblue – og særligt fonden Qblue Global Equities Responsible Transition Fund.

Den har ellers fået opbakning fra nogle af landets største pengekasser som Kirk Kapital, investeringsselskab for LEGO-familien, og fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Selv PFA var klar til at samarbejde med Qblue, og fonden har nået at tiltrække over tre mia. kr. i investeringskapital.

I dag er CIP og Kirk Kapital helt tavse, hvis man spørger, om deres investering er gået godt. I PFA er man heller ikke helt tilfreds med udviklingen – på PFA-kundernes vegne.

”Hvad angår fondens udvikling, har den i en periode haft udfordringer med afkastet. Det er på linje med mange andre brede globale aktiefonde, som har haft udfordringer med at skabe merafkast de seneste år, da det er relativt få store selskaber, som har drevet en stor del af afkastudviklingen den seneste tid,” oplyser PFA’s presseafdeling.

”Vi vurderer løbende fondens performance, investeringsproces og relevans for vores kunder. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at udskifte fonden,” fortsætter PFA.

Qblue og Bjarne Graven Larsen selv fremhæver, at det er en artikel 9-fond – og at den stadig ligger i top 25 pct. på afkast sammenlignet med den slags fonde. Men kigger man på Morningstars afkasttabeller,  ser det anderledes ud: Her ligger fonden blandt de dårligste 25 pct. af fondene, har kun to stjerner ud af fem mulige, og den rasler ned ad Morningstars lister.

Bjarne Graven Larsen ser dog mere lyst på fremtiden, og tidligere på ugen sagde han ja til et interview med Ugebrevet. Men han fortryder åbenbart efter at have fået præsenteret spørgsmålene. Han får i hvert fald pludselig travlt og reagerer på mail med sin egen beskrivelse af situationen.

”Indsatsen med at udvikle forretningen er baggrunden for, at vi i det forgangne regnskabsår som forventet og budgetteret har haft underskud. Med hensyn til vores performance i de produkter, som kunderne har investeret i, afhænger svaret af, hvilket produkt vi ser på. Med hensyn til vores globale artikel 9 aktiefond har der ligesom i andre globale artikel 9 aktiefonde været modvind i de seneste år, hvilket naturligvis ikke er det, vi håbede på,” skriver Bjarne Graven Larsen i en mail.

For det er ikke bare galt med afkastet i fonden. Årsrapporten fra Qblue er lige kommet. I de seneste fem år har han haft indtægter for 105,6 mio. kr. bl.a. fra PFA. Men selskabet har haft løn- og administrationsomkostninger på 158 mio. kr. Underskuddet har hobet sig op til et minus på 60 mio. kr., som administrationsselskabets ejere, Kirk Kapital og CIP, må sluge.

Ser man videre i årsrapporterne, er der flere interessante oplysninger. Summerhill Holding, som er Bjarne Graven Larsens eget holdingselskab, tjener masser af penge: Alene sidste år tjente det 11 mio. kr., som han formentlig har fået fra Kirk og CIP for at sælge sine ejerandele til dem. Det kan dog ikke bekræftes.

Videre oplyser CVR-registret, at der har været 13 kapitalforhøjelser i administrationsselskabet på syv år. Der forbruges penge i ekspresfart. Og meget tyder på, at transitionsfonden nu er så langt bagefter sit eget benchmark, at det bliver meget svært at lokke flere investorer ind. Dermed går Qblue en usikker fremtid i møde på samme vis som andre selvstændige fondsmæglere, som det fremgår af temaet om Top 30 Fondsmæglere i denne udgave.

Carsten Vitoft

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank