Bo Fogeds overraskende opsigelse oven på det bedste resultat i koncernens historie er blot et symptom på, at der er noget grundlæggende galt med ledelsesstrukturen i koncernen. Meget tyder på, at ledelsesstrukturen er uhensigtsmæssig og utidssvarende. Og så har bestyrelsen glemt at indsætte en fit & proper viceadm. direktør. Fagredaktør Carsten Vitoft påpeger i denne kommentar flere fejlkonstruktioner i ATP.
Mens alle gætter på, hvem der bliver den næste topchef i Danmarks største pengetank, er der færre, som stiller spørgsmålet, hvorfor der er opstået dette vedvarende gennemtræk på den øverste post i ATP. I stedet for, at topposten i den gigantiske pengetank er et drømmejob, er det mere blevet et springbræt til videre karriere.
I 2013 blev Carsten Stendevad hevet hjem fra et fantomjob i New York for at styre den enorme formue i ATP. Mindre end tre år senere forlod han pludselig stillingen, og i dag sidder han igen i en topstilling på den anden side at Atlanten, hvor han tjener mindst det dobbelte af, hvad han fik som topchef i ATP.
Er bestyrelsen problemet?
Den historie gentog sig derefter med ansættelsen af Christian Hyldal i 2018. Allerede året efter blev han afløst af Bo Foged. Når han snart forlader ATP, skal han over til Copenhagen Infrastruktur Partners, som arbejder med at hjælpe pensionskasser som ATP med deres investeringer. Her bliver han optaget som partner, og også her er der udsigt til en lønstigning til nu op mod 20 mio. kr. årligt – fra de 7 mio. kr., han fik i ATP.
ATP’s bestyrelse bliver altså gang på gang taget med bukserne nede, når deres egne topchefer bruger ATP som springbræt til noget bedre. Institutionen ATP står uden tvivl med et strukturelt problem: Topcheferne flygter, og der synes at være to hovedforklaringer på, at det sikkert vil gentage sig.
For det første er lønnen alt for lav i forhold til jobbets karakter som topchef for en af Europas største kapitalforvaltere. Hvis vi skal have en af de bedste til jobbet, så skal lønnen være konkurrencedygtig. Og det er den langt fra.
For det andet er jobbet som jobchef for ATP bestemt ikke let i forhold til bestyrelsen, regeringen og Folketinget. ATP er befængt med særinteresser fra arbejdstagere og -givere. Og så har regeringen og politikerne også en tendens til at opfatte ATP som et politik-redskab, der kan indgå i forskellige politiske manøvrer.
Der er altså langt fra tale om et normalt job som kapitalforvalter, der skal sikre kunderne det bedste afkast. Topchef-jobbet er en holdeplads for et virvar af særinteresser, som antageligt både er en tidsrøver og en barriere for at håndtere opgaven optimalt.
Et kig på bestyrelsen for ATP slår en tyk streg under, at de enkelte medlemmer mere sidder der for at varetage egne særinteresser end at bidrage med det faglige medspil og modspil.
ATP’s bestyrelse på 13 personer sidder nærmest limet til deres stole, og al god selskabsledelse med fokus på nødvendige fagkompetencer er fuldstændig tilsidesat. Blot tre af de 13 bestyrelsesmedlemmer har erfaring og baggrund for at kunne bidrage med noget faglighed. Resten repræsenterer særinteresser på vegne af primært arbejdsmarkedets parter.
Halver bestyrelsen
Hvilke fagkompetencer bringer eksempelvis DI med til bordet, kunne man spørge? Her sad viceadm. direktør Kim Graugaard i bestyrelsen i næsten 20 år. Det samme med Bente Sorgenfrey eller for den sags skyld Lizette Risgaard – begge Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ikke dermed sagt, at man ikke kan opbygge viden om pensionsområdet med tiden. Men hvor er fagkompetencerne inden for investering, forsikring, risikoforhold og i øvrigt god selskabsledelse?
Så længe ATP’s bestyrelse er så voldsomt domineret af særinteresser og så lidt præget af faglige kompetencer, bliver det næppe et bedre job at været topchef for ATP. Bestyrelsen skal være kompetent og beslutningsdygtig, og derfor bør bestyrelsens størrelse halveres. Og så skal der etableres klare retningslinjer for, hvornår politikerne og skiftende regeringer må blande sig.
Nu står ATPs bestyrelse med en næstkommanderende, nemlig Martin Præstegaard, der er tidligere departementschef og dermed uden pensions- og investeringserfaring. Finanstilsynet kan helt sikkert ikke godkende ham som ny topchef med de aktuelle skrappe Fit and Proper-regler. Dette problem afspejler til fulde, at ATPs bestyrelse ikke er sin opgave voksen.
