Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Svagt Q3-afkast fra ATP sminkes i CEO’s storytelling

Carsten Vitoft

tirsdag 19. november 2024 kl. 11:25

Martin Præstegaard

Trods værditab på mindst to mia. kr. på svenske Northvolt i tredje kvartal udsendte ATP i forrige uge en pressemeddelelse, hvor adm. direktør Martin Præstegaard roste afkastet som tilfredsstillende. ATP’s syn på det store tab på Northvolt blev ikke nævnt. Heller ikke at det samlede investeringsafkast var klart ringere end branchens gennemsnit. Præstegaards skønmaleri er ude af trit med virkeligheden, vurderer kommunikationseksperter.

ATP er vej mod nyt katastrofalt ringe afkast i 2024, hvis man ser udviklingen på finansmarkedet i første halvdel af 4. kvartal.

Oveni kommer, at ATP’s pressemeddelelse for tredje kvartal virker som et panisk forsøg på at skjule nye dårlige investeringsafkast. ATP’s afkast har i årets første tre kvartaler været 9,7 pct., baseret på en gearet investeringsstrategi. Uden gearing havde afkastet nok været det halve. Til sammenligning har Pædagogernes Pensionskasse leveret 14,9 pct. og PFA 11,9 pct. Ifølge den uafhængige analytiker, Nikolaj Holdt Mikkelsen, er gennemsnittet for pensionsselskabernes afkast i år 11 pct.

Kort sagt har ATP gjort det halvt så godt som branchegennemsnittet. Ses der bort fra ATP’s gearing for lånte penge, hvilket forøger risikoen, ligger ATP fortsat blandt bundskraberne på afkast i 2024. I en pressemeddelelse udtaler ATP-chef Martin Præstegaard, at ”jeg er tilfreds med, at vi i de første tre kvartaler har tjent knap 11 mia. kr. i vores investeringsportefølje, og det på trods af ekstraordinære nedskrivninger på unoterede aktier.” Han forholder sig ikke til, at afkastet i pct., ligger i den absolut dårlige ende.

Anna Thygesen, ejer af WeDo Communication, forstår ikke, at de store tab på den svenske batteriproducent Northvolt ikke nævnes:

”Umiddelbart virker det ikke troværdigt, at Martin Præstegaard forholder sig så positivt til, at ATP har tabt to mia. kr. I det hele taget er direktøren kendt for at udtale sig ekstremt positivt om ATP’s resultater, som sammenlignet med andre aktører i branchen ikke er noget at prale af. Tværtimod. Det virker også både arrogant og tonedøvt, at Præstegaard slet ikke forholder sig konkret til den fejlslagne investering i Northvolt, som nu er på fallittens rand.”

Årsagen er muligvis, at ulykkerne fortsætter med at vælte ned over ATP – også efter årets første tre kvartaler. Efter kvartalets afslutning er renterne igen steget, og ATP har massiv overvægt i danske aktier, som har klaret sig markant ringere end f.eks. amerikanske aktier. Så lige nu halter ATP langt efter den øvrige pensionssektor, som er tungt vægtet i amerikanske aktier, der efter præsidentvalget har klaret sig rigtigt godt, hvilket kun gør det hele værre for ATP.

Tonedøv Præstegaard

Et eksempel på ATP’s fejlslagne aktiestrategi er Tesla, som i skrivende stund er steget 50 pct. den seneste måned. I PFA har man placeret 1,7 mia. kr. med en aktuel værdi på 2,5 mia. kr. ATP har intet investeret i Tesla ved halvåret. Så mens PFA-kunderne kan lægge næsten en mia. kr. til deres pensioner alene på Tesla, har danskerne i ATP intet fået.

”Set fra et kommunikationsstrategisk perspektiv er det afgørende, at ATP’s budskaber harmonerer med deres reelle performance, især når de arbejder med gearede afkast. En kommunikation, der er for positiv, kan nemt opfattes som skønmaleri – og det risikerer at udløse kritiske spørgsmål og svække ledelsens troværdighed hos både medier og interessenter. De taler faktisk ned til de institutioner, der følger med i ATP’s virke,” siger Anders Hedensten, chef for strategisk kommunikation i Mindshare.

Anna Thygesen mener, at ATP skal søge en mere ærlig kommunikation:

”Jeg forstår ikke Martin Præstegaards larger than life-strategi, og jeg forstår slet ikke, at bestyrelsen ikke får ham stoppet. Måske er det, fordi danskerne får så relativt få penge ud af deres ATP-pensioner, at ingen brokker sig,” siger hun.

Ugebrevet forsøgte i denne uge at få ATP til at forholde sig til, hvor godt deres afkast i virkeligheden har været i år i forhold til den risiko, de løber med deres investeringer, og udviklingen i starten af 4. kvartal.

”ATP udtaler sig udelukkende om resultater i forbindelse med aflæggelse af helår, halvår og kvartaler. Senest omhandlede det udviklingen i 3. kvartal og i årets første tre kvartaler, hvor det blev fremhævet eksplicit, at der i 2024 har været store udsving på de finansielle markeder generelt set. Meddelelsen omhandler ikke tiden efter kvartalets afslutning. ATP’s investeringsstrategi er tilrettelagt med et langt tidsmæssigt sigte, og ATP’s fokus er på at udbetale en garanteret, livslang pension til stort set alle danskere over en lang tidshorisont,” lød svaret.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank